Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Emballage og køkkengrej

Redskaberne i dit køkken er lavet af mange forskellige materialer. For eksempel melamin, plast, porcelæn, stål, træ, pap og papir. Guiden her giver svar på, hvordan du skal behandle de forskellige materialer for at undgå uønsket kemi i din mad.

​​KØKKENGREJ: Brug det, som det er beregnet

Se efter mærkning - fx glas- og gaffelsymbolet. Køkkenredskaber skal nemlig være mærket med, at det er egnet til kontakt med fødevarer fx med glas og gaffel symbolet.

Dette gælder dog ikke, hvis det er oplagt, at genstanden er beregnet til fødevarer fx en kaffekop, eller hvis der er en brugsanvisning, der fortæller, at genstanden er beregnet til fødevarer.

Læg mærke til, om der er en brugsanvisning på dit køkkengrej. Hvis der er, så skal den følges for at sikre, at der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer til maden ved forkert brug.

Giv gerne køkkenting en opvask før du benytter dem første gang.


Genbrug emballage med omtanke

Fødevareemballage kan i nogle tilfælde kun være vurderet i forhold til bestemte anvendelser.


Kan isbokse og surmælksbægre genbruges som indpakning af fødevarer?

Ja, hvis de skal fryses eller på køl. De bør kun bruges til fødevarer, der ikke adskiller sig fra det oprindelige indhold med hensyn til surhed, fedtindhold eller opbevaringstemperatur. En isbeholder er fx ikke beregnet til indpakning af varme fødevarer. Middagsrester bør derfor ikke opbevares eller opvarmes i ymer- eller isbokse. De er egnet til mejeriprodukter og til opbevaring ved lav temperatur. Der er således ingen garanti for, at der ikke vil vandre/migrere kemiske stoffer fra bøtten til fødevarer under andre forhold.


MELAMIN: brug det ikke i mikroovnen

Melaminplast kan afgive mere formaldehyd, når de er godt brugte og slidte, end når de er nye. Derfor er det fornuftigt at kassere tingene, når de er gamle og slidte.

Put ikke varme fødevarer i melaminplast og anvend ikke melaminplast i mikrobølgeovnen. Plasten kan nemlig gå i stykker eller afgive uønskede kemiske stoffer hvis den opvarmes eller udsættes for varme fødevarer.


BAMBUS-PLAST ER IKKE LOVLIGT

Det har været populært at sælge tallerkner og andet køkkengrej, som består af melaminplast tilsat bambus. Men det er nu slået helt fast på EU-plan, at produkter af bambus-melamin ikke overholder reglerne, fordi bambus ikke er tilladt som fyldstof til plast.​

Fødevarestyrelsen har ikke grund til at tro, at de produkter, der har været på det danske marked, udgør en sundhedsrisiko. Men test fra andre lande har vist, at der er en øget risiko for afsmitning af sundhedsskadelige stoffer fra produkterne.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, for en sikkerheds skyld, at du ikke bruger produkterne af bambus-melamin til fødevare.  

Fødevarestyrelsen anbefaler altid, at du smider køkkengrej af melamin ud, hvis det er slidt eller gået i stykker.

 

Læs mere om plast her 


MIKROOVN: tænk over hvad du putter i den

Nogle materialer er velegnede til mikrobølgeovn, mens andre ikke bør bruges, fordi de enten kan smelte eller gå i stykker, når de udsættes for opvarmning med mikrobølger.

Brug kun mikrobølgeovnsfilm, der er særligt beregnet til formålet.

Brug kun plastbeholdere til opvarmning i mikroovn, når brugsanvisning tillader det – brug således ikke fx et genbrugt yoghurtbæger.

Kig efter symbolet/teksten "Egnet til mikrobølgeovn" eller "Microwave oven safe" på emballagen.

Brug ikke melaminskåle, men gerne almindelig porcelæn og glas – og brug kun aluminiumsfolie og metalgenstande, hvis mikroovnen er egnet til det (typisk ovne produceret efter 1980).

Plastbakker, stegeposer og plastbelagte pap-bakker af PET plast (også kaldet polyethylenterephthalat) er også velegnet til mikrobølgeovnen og er ofte mærket PET eller med et 1-tal inde i en trekant.


SILIKONEFORME: afbag den i ovnen før brug

Bøjelige køkkenredskaber kan være fremstillet af silikone, fx bageforme og dejskrabere.

Silikone består blandt andet af silikoneolier. Hvis de ikke er kemisk bundet til silikonen, kan de bevæge sig over i fødevaren. Det vil fx kunne ske, hvis silikonen ikke er hærdet tilstrækkeligt. Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du derfor afbage din silikoneform i ovnen, før du bruger den første gang.


TRÆREDSKABER: brug madolie til at smøre dem

Træskåle, skærebrætter og andre trægenstande kan være overfladebehandlede med olier, som kan afgives til maden. Brug en almindelig madolie, når du olierer dine træredskaber i køkkenet, eller andre olier, der er beregnet til kontakt med fødevarer.

Det er ikke alle typer af behandlet træ, der er beregnet til kontakt med fødevarer. Brug derfor kun køkkenredskaber af træ, der er egnet til kontakt med fødevarer.


UNDGÅ BISPHENOL A: fra plast og dåser

Bisphenol A kan findes i plast af typen polycarbonat, som er et ubøjeligt, klart materiale, og i lakken på indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer.

 

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, og har siden 2010 ikke tillad i sutteflasker, tudekopper, babymad på glas og lignende babymads emballage, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3 årige. Grænseværdien for den tilladte afsmitning af bisphenol A til fødevare er sat meget lavt.  

 

Hvis man af forsigtighedshensyn vil undgå bisphenol A, kan man vælge indpakning og køkkengrej uden bisphenol A. 


SØLVPAPIR/ALUMINIUMSGRYDER: brug det ikke til sure fødevarer

Sure fødevarer som fx syltede rødbeder, tomat og citron kan opløse aluminium. Derfor bør du ikke lade frugtgrød eller tomatsauce stå i aluminiumsgryden eller pakke syltede agurker ind i aluminiumsfolie (sølvpapir). Sure fødevarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med fx plastfilm eller -låg. Hvis du ønsker at ovnbage små pakker med kød, fisk eller grøntsager – med fx citronskiver og tomat – er det bedst at bruge stegeposer eller bagepapir i stedet for aluminiumsfolie.


GRYDESKEER: Lad dem ikke koge med i gryden

Se om der er brugsanvisning fx for temperatur og tid på grydeskeer og paletknive. Det står eventuelt på indpakningen, påklistret eller præget ind i skeen eller paletkniven. Hvis der er en brugsanvisning, skal den følges for at være sikker på, at der ikke sker afsmitning af kemiske stoffer til maden. Som regel skal man fx ikke lade grydeskeen koge med i retten. Tag den op af gryden, når den ikke bruges.


KØKKENRULLE: brug det, der er egnet til kontakt med mad

Genbrugspapir kan indeholde uønskede kemiske stoffer, og genbrugspapir bør derfor ikke bruges i kontakt med fede fødevarer. Anvend papir, der egnet til kontakt med fødevarer.

Køkkenruller anvendes ofte til opsugning af fedt ved stegning af fx bacon i mikrobølgeovn. Brug køkkenruller, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer - fx køkkenruller af nye papirfibre, køkkenruller med glas og gaffelsymbolet eller køkkenruller med miljømærket Svanen.

Avispapir er ikke beregnet til kontakt med fødevarer. Trykfarver, der kan være i papiret, vil kunne smitte af til fødevarerne. Avispapir bør derfor ikke bruges til tørring af svampe, fish and chips eller fx fisk i "jordbål" med vådt avispapir.


KUNSTHÅNDVÆRK, ARVEGODS OG LOPPEFUND: keramik og porcelæn kan indeholde tungmetaller

Glasuren på keramik kan indeholde metaller som fx bly og cadmium, som kan afgives til fødevarerne. Anvend derfor kun produkter der er egnet til kontakt med fødevarer, fx produkter mærket med glas- og gaffelsymbolet.

Reglerne for afsmitning af bly er strammet over årene. Hvis genstandene er meget gamle, er de ikke omfattet af de nuværende regler, og de overholder derfor måske ikke de nye stramme.


DÅSER: opbevar ikke mad i åbne dåser

Når dåsen åbnes, brydes lakken, og der kan komme kontakt mellem maden og de metaller, som er i dåsen, fx tin.

Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere (dvs. ilte) og afgives fra dåsen til fødevaren. Indholdet af tin i dåsemaden stiger derfor, når dåsen er åbnet. Tinafsmitning til mad er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag.

Rester skal derfor tages ud af dåsen og opbevares i en anden egnet beholder.


OPSKRIFTEN GRILLKYLLING PÅ DÅSE: afsmitter kemi til maden

"Kylling på dåse" er en opskrift, hvor en åben øldåse med øl og krydderier placeres indeni en kylling, der grilles på grillen i haven. Der kan ske afsmitning af uønsket kemi fra lakken på dåsens yderside til kyllingen, da dåsens yderside ikke nødvendigvis er egnet til kontakt med mad og ikke er tiltænkt de høje temperaturer i en grill.


KRYSTALKARAFLER: lad dem ikke stå med portvin i

Krystalglas kan indeholde op til 24% bly, og hvis du opbevarer sure fødevarer/drikkevarer med lavt pH i krystalglas, vil der vandre bly fra glasset ud i drikkevaren. Jo mere sur drikkevaren er, jo mere bly kan der afgives til den drikkevare, der opbevares på karaflen.

En tilsvarende proces foregår også, når du drikker af krystalglas, men her er tiden normalt for kort til, at glasset når at afgive bly af betydning.


TEFLONPANDER: hvad gør du når den brænder på

Der er ved normale stegetemperaturer ikke problemer med afgivelse af fluorerede stoffer fra teflonbelægninger. Men det er vigtigt at følge brugsanvisningen, fx bør en teflonpande typisk ikke opvarmes til mere end 260 °C. Luft gerne ud, hvis du fx alligevel er kommet til at varme en teflonpande op til temperaturer derover.

Det udgør ingen sundhedsfare, hvis en partikel fra belægningen havner i maden. Den passerer blot igennem kroppen.


Vælg den rigtige husholdningsfilm

Tidligere har der været problemer med afsmitning af ftalater fra husholdningsfilm af typen PVC til fede fødevarer, som fx ost og kød. Oftest er film til almindelig husholdningsbrug dog ikke længere fremstillet af PVC, og indeholder dermed heller ikke ftalater.

Der er ikke ftalater i køle- og fryseposer.

Nogle typer husholdningsfilm er også egnet til mikroovnen. Her vil der på emballagen stå "Egnet til mikroovn" eller eventuelt være et symbol med en gryde og nogle bølger.


Loading...
Ændret 13. september 2021