Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mærkning af fødevarer

Mærkningen af fødevarer skal sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om produktet, både hvad angår indhold, næring, holdbarhed og oprindelse.

Hvis man køber en pakke smør, skal det være smør, der er i pakken. Det er ulovligt at kalde en madvare for smør, hvis det i virkeligheden bare er et smørbart blandingsprodukt.

Visuel mærkning
Mærkning kan også være billeder. Hvis der er et billede af en lille, idyllisk gård på pakken med kylling, bør det som udgangspunkt afspejle, at kyllingen ikke er vokset op i en kæmpestald sammen med tusindvis andre kyllinger.

Mærkningsregl​​erne og mærkningsvejledningen
Mærkningsvejledningen beskriver reglerne for mærkning m.v. af fødevarer. Vejledningen er rettet mod de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglerne, og mod producenter, importører og forhandlere af fødevarer.

Gå til mærkningsvejledningen

Mærkningsreglerne er desuden beskrevet i ​​guides nede​​nfor.​

 

Mærker der vejleder forbrugeren - fx nøglehulsmærket
Når du handler ind til daglig, er det altafgørende, at du trygt kan stole på, at den mad, du køber, lever op til den kvalitet, som mærkerne på indpakningen lover dig.
 
For at gøre det lettere for dig at være forbruger, er der en række mærker, som du kan lade dig vejlede af, når du køber ind. Fx står det røde Ø for økologi, og Nøglehullet står for sundere mad. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at mærkerne holder, hvad de lover.
 
Mærkningsforordningen – de generelle regler
I den nye mærkningsforordning samles de generelle mærkningsregler og næringsdeklarationsreglerne, og området er nu reguleret af én forordning.
 
De generelle regler i forordningen skal anvendes 3 år efter forordningens ikrafttrædelse (dvs. fra december 2014) mens næringsdeklarationsreglerne skal anvendes efter 5 år (dvs. fra december 2016). 

Desuden må fødevarer, der er mærket eller markedsført i henhold til de nuværende regler, sælges, indtil lagrene er opbrugt – også efter datoerne i henholdsvis 2014 og 2016. Kontrollen vil til at begynde med kun vejlede om de nye regler, således at virksomhederne får en smidig overgang til at mærke i henhold til de nye regler.
 
Generelle regler
Der er overvejende tale om en videreførelse af de regler, vi kender i dag, men af væsentlige nye krav skal følgende fremhæves (der ikke tale om en udtømmende liste):
  • Skr​iftstørrelse: Den obligatoriske information på en fødevare skal på pakningen (etiketter/emballage) være minimum 1,2 mm, dog er der andre regler for mindre pakninger. (Mærkningsforordningen art. 13)
  • Allergener: Forbrugerne skal kunne få information om indhold af allergene ingredienser, også når der er tale om ikke-færdigpakkede varer. Det er op til medlemslandene at fastlægge, hvordan informationerne skal være tilgængelige. Desuden er det som noget nyt et krav, at allergene ingredienser skal fremhæves særligt i ingredienslisten på færdigpakkede varer. Desuden skal Kommissionen udarbejde retningslinjer for mærkningen ”Kan indeholde spor af”. (Mærkningsforordningen art. 21 og 36)
  • Frysedato: Krav om mærkning med frysedato på frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer. (Mærkningsforordningen bilag III, punkt 6.1).
  • Oprindelse: Fortsat krav om oprindelse, hvis andet vil være vildledende, men obligatorisk for kød fra svin, får og geder samt fjerkræ – fersk kølet eller frosset. Desuden krav om angivelse af oprindelse, hvis fødevarens oprindelsesland ikke er det samme som den primære ingrediens. Gennemførelsesbestemmelser skal vedtages inden for 2 år efter ikrafttræden. (Mærkningsforordningen art. 26).
  • Konsekvensanalyse i forhold til øget oprindelse: For andre typer af kød, mælk, mælk som ingrediens i mejeriprodukt, uforarbejdede fødevarer, fødevarer bestående af én ingrediens samt ingredienser, der udgør mere end 50 %, skal Kommissionen fremlægge konsekvensanalyse 3 år efter ikrafttræden. For kød som ingrediens skal Kommissionen fremlægge rapport efter 2 år. (Mærkningsforordningen art. 26).
  • Fødevareinformation på alternativ vis: Der er indført hjemmel til, at fødevareinformation efter vedtagelse af delegerede retsakter kan gives på alternativ måde end ved mærkning på selve varen. (Mærkningsforordningen art. 9).
  • Mindst holdbar til: Det er i forordningen præciseret, at fødevarer betragtes som sundhedsskadelige efter udløbet af ”Sidste anvendelsesdato” og derfor ikke må sælges efter denne dato. At det modsætningsvist ikke er tilfældet for varer mærket med ”Mindst holdbar til” betyder, at vi ikke kan opretholde vores nationale forbud mod salg af varer efter udløbet af ”Mindst holdbar til”. (Mærkningsforordningen art. 24).
  • Fjernsalg: Specifikt krav om, at obligatoriske oplysninger som udgangspunkt skal være til rådighed, inden købet afsluttes. (Mærkningsforordningen art. 14).
  • Imitatprodukter: Hvis der er brugt en ”erstatningsingrediens”, fx pizzatopping i stedet for ost, skal dette fremgå i forbindelse med varebetegnelsen. (Mærkningsforordningen art. 7 og bilag VI).
  • Vandindhold: For kød og fiskeprodukter, der fremstår som et ”helt” stykke, og hvor der er tilsat over 5 % vand, skal dette fremgå af varebetegnelsen. (Mærkningsforordningen bilag VI).
  • Fremmede proteiner i kød- eller fiskeprodukter: Er kødprodukter, tilberedt kød og fiskevarer tilsat proteiner af anden animalsk oprindelse, skal dette fremgå af varebetegnelsen. (Mærkningsforordningen bilag VI).
  • Sammensat kød: Kødprodukter, tilberedt kød og fiskevarer, der ser ud som et stykke kød, men er sammensat af forskellige stykker, skal mærkes med ”Sammensat af stykker af kød/fisk”. (Mærkningsforordningen bilag VI).
  • Nanoteknologi: Ingredienser, der er fremstillet af nanomateriale, skal i ingredienslisten suppleres af ”nano” i parentes. (Mærkningsforordningen art. 18).
  • Vegetabilsk olie og fedt: Det skal angives, hvilke planter der stammer fra fx kokosolie. (Mærkningsforordningen bilag VII).
  • ​Information om egnethed til vegetarer eller veganere: Kommissionen skal udarbejde vejledning om fødevares egnethed for disse grupper. (Mærkningsforordningen art. 36).​
 
Du finder link til Mærkningsforordningen og tilhørende spørgsmål og svar under "Lovstof og regler" nedenfor.
 
Kommissionens arbejdsgruppe for mærkning af fødevarer
Fødevarestyrelsen deltager i Kommissionens arbejdsgruppe for mærkning af fødevarer. I denne gruppe skal man nå frem til gennemførelsesbestemmelser og vejledende retningslinjer til Mærkningsforordningen.
 
Gruppens arbejde startede i februar 2012. Der diskuteres løbende henholdsvis reglerne for den generelle mærkning og for mærkning med næringsdeklaration.

I forbindelse med den generelle mærkning diskuteres for nærværende oprindelsesmærkning. Der ses bl.a. på forberedelserne til de kommende konsekvensanalyser vedrørende oprindelsesmærkning (se forordningens art. 26). Disse skulle have været klar til d. 13. december 2014, men det er kun rapporten om oprindelse på kød som ingrediens, der er færdig. De øvrige afventes stadig.
 
I arbejdsgruppen udarbejder man et FAQ-dokument, som skal bestå af typisk stillede spørgsmål og svarene herpå. Første udgave kom i januar 2013. Man er tæt at have version 2 klar. Der kommer også snart en FAQ på mærkning af kød og fisk.
Vi modtager gerne spørgsmål vedr. forordningen, da det hjælper os til at få fokus på de problemstillinger, der måtte være i forbindelse med skiftet fra direktivet til forordningen. Der vil dog være spørgsmål, som vi først kan svare på løbende, når vi har haft dem til behandling i Kommissionens arbejdsgruppe for mærkning.
 
"Mindst holdbar til” ændres til ”Bedst før"
Efter EU-lovgivning eksisterer der to holdbarhedsmærkninger: ”Mindst holdbar til” og ”Sidste anvendelsesdato”. Danmark får nu ændret holdbarhedsmærkningen ”Mindst holdbar til”, så den fremover skal hedde ”Bedst før”. Der er tale om en ændring af den danske oversættelse af EU-lovgivningen. Indholdsmæssigt er der ingen forskel på ”Mindst holdbar til” og ”Bedst før”. Derfor vil de fødevarer, som før blev mærket ”Mindst holdbar til”, nu skulle mærkes med ”Bedst før” (dette gælder også for æg), mens holdbarhedsmærkningen ”Sidste anvendelsesdato” forbliver som hidtil. 

”Mindst holdbar til” kommer også i en udgave ”Mindst holdbar til og med”, som efter ændringen skal hedde ”Bedst før udgangen af”. Der skal fx stå ”Bedst før udgangen af september 2014”, hvis fødevaren er udløbet 1. oktober 2014.

Ændringen kan ses i en berigtigelse til mærkningsforordningen

Da holdbarhedsmærkningen ”Mindst holdbar til”/”Bedst før” sættes på fødevarer, der som udgangspunkt har en lang holdbarhed, vil det tage lang tid at udfase ”Mindst holdbar til”, og der er derfor lavet en overgangsordning, som siger, at varer mærket med ”Mindst holdbar til” først skal være væk fra markedet med udgangen af 2019.
 
 
Vejledninger og rapporter
 
Lovstof og regler
 
 

 

 

Sjældent problemer på menuen hos danske restauranterSjældent problemer på menuen hos danske restauranterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser 2016/Sjældent_problemer_på_menuen_hos_danske_restauranter.aspx09270aspx0html17-03-2016 10:00:00

Ændret 3. juni 2016

 

 

EU’s økologilogoEU’s økologilogohttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU’s-økologilogo.aspx03225aspx0htmlEmneside
Handelsnormer og varestandarderHandelsnormer og varestandarderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Handelsnormer-og-varestandarder.aspx03285aspx0htmlEmneside
HestekødHestekødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hestekoed.aspx03291aspx0htmlEmneside
​Mærkning af fødevarekontaktmaterialer​Mærkning af fødevarekontaktmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning.aspx03406aspx0htmlEmneside
Mærkning af aromaMærkning af aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maerkning-af-aroma.aspx03407aspx0htmlEmneside
Mærkning med økologiMærkning med økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-med-økologi.aspx03409aspx0htmlEmneside
Mærkning af genmodificerede fødevarerMærkning af genmodificerede fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-om-GMO-i-fødevarer.aspx03410aspx0htmlEmneside
NæringsdeklarationerNæringsdeklarationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Næringsdeklarationer.aspx03428aspx0htmlEmneside
NøglehulsmærketNøglehulsmærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nøglehulsmærket.aspx03436aspx0htmlEmneside
Ø-mærketØ-mærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ø-mærket.aspx03447aspx0htmlEmneside
Oplysning om allergenerOplysning om allergenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Oplysning-om-allergener.aspx03453aspx0htmlEmneside
Oprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områderOprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Oprindelsesangivelse-for-foedevarer-fra-Israel-og-israelsk-besatte-omraader.aspx03454aspx0htmlEmneside
VarespecifikationerVarespecifikationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Varespecifikationer.aspx03597aspx0htmlEmneside
Vildledende mærkning af fødevarerVildledende mærkning af fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vildledende-mærkning-af-fødevarer.aspx03604aspx0htmlEmneside