Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

E-handel: Gode råd til forbrugere

Køber du mad og drikke på internettet eller via apps?

Tjek her, hvad du skal være opmærksom på:

  • Husk, at du for færdigpakkede fødevarer har krav på oplysninger om fx varebetegnelse, ingredienser og nettoindhold, før du afslutter dit køb. Når du fx køber en færdigpakket æske chokolade, skal du have oplysninger om, hvad der er i, herunder information om allergene ingredienser og oplysning om nettovægt.

  • Ved køb af fødevarer, som først tilberedes eller pakkes efter din bestilling, har du krav på oplysninger om allergener ved kontakt til virksomheden. Når du fx bestiller en pizza via et pizzerias hjemmeside, skal det fremgå, at du kan få oplysning om allergener ved at ringe til pizzeriaet på et angivet telefonnummer, eller når du henter varen.

  • Tro ikke på alt, du læser. Man må ikke sige, at en fødevare kan gøre dig rask eller at du fx kan tabe dig 10 kg på 30 dage. Vær skeptisk, hvis noget lyder for godt til at være sandt.
     
  • Tænk dig om en ekstra gang, før du bestiller fødevarer fra lande uden for EU.  I EU har vi fælles fødevarelovgivning, som er med til at beskytte dig. At en hjemmeside ender på fx .dk eller .de er ikke en garanti for, at du handler med en dansk eller tysk virksomhed.
Flere gode råd


Ændret 29. januar 2020