Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

ViD - Projekter

Videncenter for Dyrevelfærd sætter hvert år en række projekter med fokus på dyrevelfærd i gang. Projekterne ledes af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Siden 2010 har ViD årligt bevilliget i gennemsnit 3 millioner kroner pr. år fordelt mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet til projekter med fokus på dyrevelfærd.

Projekterne er typisk vidensopsamlingsprojekter eller systemudviklingsprojekter, men kan også være forsknings- og udviklingsprojekter. Derudover bruges en del af puljen til udvikling af undervisningsmaterialer.

 
Nye idéer til projekter
ViD's faggruppe udarbejder oplæg til projekter, som godkendes af styregruppen. Projekterne har til formål, at indsamle viden om dyrevelfærden i Danmark og relatere den til sammenlignelige lande.
 
Gennemførelsen af projekter, der igangsættes i regi af ViD, varetages af projektlederne for de enkelte projekter og sker i samarbejde med øvrige relevante projektdeltagere.
 
Styregruppen udvælger de endelige projekter
Ud fra en række indkomne projektforslag beslutter Styregruppen i ViD, hvilke projekter der skal igangsættes på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projekterne vurderes både ud fra deres relevans og ud fra den forskningsmæssige kvalitet. 

Styregruppemedlemmernes vurderinger giver en foreløbig rækkefølge af, hvilke projekter fra henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet der prioriteres. 

I projektudvælgelsesprocessen tages desuden højde for fordelingen af projekter indenfor de generelle projekttemaer. På styregruppemødet diskuterer medlemmerne de enkelte projekter i prioriteret rækkefølge, og de tager endeligt stilling til, hvilke projekter der skal have støtte.
 
Projekter i ViD 2019

Minkvelfærd i Europa – på basis af WelFur

Formålet med projektet er at undersøge, dokumentere og formidle status om velfærden i Dansk og Europæisk mink produktion. Derudover at undersøge i hvilken udstrækning forskningen allerede kan anvise løsninger på de primære velfærdsudfordringer, og på hvilke områder der er størst behov for mere viden fremadrettet.

Projektet er baseret på data indsamlet i forbindelse med WelFur velfærdsvurderinger på Europæiske minkfarme i 2017-2019. Anvendelse af anonymiserede data (hvor den enkelte farm ikke kan identificeres) til dette formål skal godkendes af Fur Europes bestyrelse.
 
Projektleder:
Postdoc Britt I. F. Henriksen, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele
 

Vidensdeling om dyrevelfærd i den danske fjerkræproduktion

Formålet med projektet er at formidle viden om dyrevelfærd, herunder status og metoder til opnåelse af velfærdsforbedringer, i den danske fjerkræproduktionen til interessenter, særligt producenter og forbrugere.
 
Projektleder:
Seniorforsker Anja Brinch Riber, Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele
 

Betydning af dyr-menneskerelationer for velfærd og produktion – hvordan gør vi i Danmark og hvilke forskningsresultater kan bruges i praksis?

Formålet er at samle og sammenfatte viden om betydning af dyr-menneske relationer for dyrevelfærden i husdyrbesætninger (fjerkræ, mink, kvæg og svin), og identificere problemstillinger hvor håndtering af dyr og kontakten mellem menneske og produktionsdyr påvirker velfærden negativt.
 
Derudover vil projektet sammenligne dansk lovgivning og praksis, med relation til dyr-menneske forhold under produktionsforhold, med sammenlignelige lande, med inddragelse af bl.a. data fra ”Welfare Quality”.
 
Resultaterne fra dette projekt vil blive formidlet som målrettede fact-sheets og faglige publikationer for de personer, der arbejder professionelt med dyr (besætningsejere, landbrugskonsulenter, dyrlæger osv.).
 
Projektleder:
Seniorforsker Karen Thodberg, Inst. for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Blichers Allé 20, 8830 Tjele
 

Viden om indretning af kælvningsfaciliteter i Danmark, Europa og Nordamerika

At kortlægge indretning af kælvningsfaciliteter, kælvningsmanagement og ko-kalv-kontakt i DK og EU, og Nordamerika, at opsummere ’state-of-the-art’ indenfor emnet, samt at udforme idekatalog og retningslinjer for ’best practise’.
 
Projektleder:
Seniorforsker Margit Bak Jensen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, DK-8830 Tjele
 

Vurdering af dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger på basis af egenkontrol registreringer

Formålet med dette projekt er på grundlag af data indsamlet af et stort antal landmænd at vurdere pålideligheden i data fra egenkontrol (kliniske observationer) til dyrevelfærdsvurderinger anvendt til overvågning, international benchmarking og certificering. Vurdering af observationers rigtighed sker ved an analyse af sammenhæng mellem data og de beslutninger som følger af dem.
 
Projektet består af følgende delelementer: Karakterisering af sammenhænge imellem graden af pålidelighed der kræves og hvad registreringerne skal anvendes til. Analytiske metoder til at vurdere graden af pålidelighed. Vurdering af mulighederne for internationalt benchmarking og certificering
 
Projektleder:
Post.Doc Mogens Agerbo Krogh, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele
 

Holdninger hos landmænd og motivation til forandring – med fokus på dyrevelfærd

Projektet skal undersøge hvorfor og hvordan landmænd i større kommercielle besætninger bliver motiverede til at skabe forandringer og løfte dyrevelfærden ved at tilslutte sig fx dyrevelfærdsmærker eller lægge om til særlige systemer. Formålet er at genere ny viden om hvad der motiverer ejere og ansatte i landbruget til at skabe forandringer og bryde vaner på trods af at det kan betyde at man på flere forskellige områder er nødt til at arbejde med forskellige former for risiko.
 
Projektleder:
Inger Anneberg, senior rådgiver, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers allé 20, 8830 Tjele
 

Smitsomme husdyrsygdomme og velfærd

Formålet projektet er at illustrere forbedringer de af dyrevelfærd, der kan opnås gennem indsats mod smitsomme sygdomme via nationale kontrolforanstaltninger.
 
I slutningen af marts 2019 deltog forskerholdet bag projektet i SVEPM (Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine) konferencen i Utrecht. Med til konferencen havde gruppen en poster. Du kan se posteren om Impact of selected infectious diseases on animal welfare: a review in progress her.
 
Projektleder:
Professor Hans Houe, Department of Veterinary and Animal Sciences, Section for Animal Welfare and Disease Control, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C
 

Transport af kvæg og svin i Danmark og Europa – omfang og karakteristika

Formålet med projektet er at skabe overblik over transport af kvæg og svin inden for Europa, og om muligt til tredjelande uden for Europa, og derigennem besvare følgende spørgsmål: Hvor mange dyr transporteres årligt, hvilke grupper af dyr drejer det sig om, hvor langt og hvor længe transporteres dyrene, og med hvilket formål (slagtning eller levebrug)?
 
Projektleder:
Adjunkt Kirstin Dahl-Pedersen, Københavns Universitet, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Højbakkegård Allé 5A, 2630 Taastrup
 

Velfærdskonsekvenser af fravænningsalder hos pattegrise

Projektets formål er i første omgang at undersøge hvilke velfærdskonsekvenser, forskellige fravænningsaldrer og rutiner omkring fravænning har, inklusive brugen af ammesøer og mælkeerstatning. Den anden del af projektet skal kortlægge fravænningsaldrer og rutiner i fem forskellige lande i EU.
 
Projektleder:
Professor Björn Forkman, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab,, Københavns universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg
 

Herreløse eller uønskede hunde og katte på internater

Projektet tjener to vigtige formål:
1) At klæde danske myndigheder bedre på til at kunne håndtere problemstillinger med herreløse eller uønskede hunde og katte, som havner på internater, herunder import af herreløse hunde, ”gadehunde”, fra udenlandske internater.
2) At bidrage til at informere offentligheden om problemernes karakter og omfang og om de bedste veje til at håndtere dem.
 
Projektleder:
Professor Peter Sandøe, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C
Projekter i ViD 2018 

Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande

I dette projekt sammenlignes dyrevelfærden på tværs af lande i forhold til fem parametre: 1) lovgivningen i det pågældende land, 2) initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen, 3) de højere krav til dyrevelfærd, der stilles ved markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd, 4) markedsandelen i forhold til de forskellige markedsdrevne initiativer og 5) kvaliteten af certificering og kontrol i forbindelse med disse initiativer.
 
I 2019 deltog forskerne i projektet på EurSafe kongressen i Finland. I den forbindelse blev der udgivet et extended abstract "Benchmarking farm animal welfare – Ethical considerations when developing a tool for cross-country comparison".

Projektleder:
Professor Peter Sandøe, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C
 

Ramme til beskrivelse af eksisterende velfærdsvurderings og velfærdskontrolsystemer

I dette projekt opstilles en overordnet ramme (framework), som vil kunne give en dækkende beskrivelse af strukturen af forskellige typer af dyrevelfærdsinitiativer i EU. I rammen inddrages både en beskrivelse af lovgivning samt andre initiativer til at forbedre og kontrollere dyrevelfærden i Europa (med initiativer menes her mærkeordninger eller specifikke krav, både statslige og private, f.eks. det danske dyrevelfærdsmærke, Freedom Food og Arlagården). Den opstillede ramme bruges herefter på udvalgte lande.
 
Målet er at give en oversigt over de faktorer, der påvirker udviklingen af mærkeordninger/krav, for på den måde at understøtte sammenligningen mellem forskellige ordninger og øge forståelsen for den forskel, der findes.
 
Projektleder:
Professor Björn Forkman, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab,, Københavns universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg
 

Undervisningsmateriale til indskolingen om dyrevelfærd hos familiedyr

Siden 2016 har Fødevarestyrelsen i samarbejde med ViD udviklet undervisnignsmateriale om dyrvelfærd til grundskolen Materialet til mellemtrinnet og udskolingen fokuserer på dyrevelfærd hos danske produktionsdyr. Dette projekt er en fortsættelse af dette arbejde og skal fokusere på dyrevelfærd hos familiedyr og er rettet mod indskolingen. Materialet vil kunne bestilles gratis på www.dyrevelfærdiskolen.dk.
 
Projektleder:
Lektor Helle Halkjær Kristensen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C.
Projekter i ViD 2016

Videncenter for Dyrevelfærd har i 2016 udvalgt 5 projekter indenfor temaerne "Effekt af information og undervisning om dyrevelfærd", "Fremtidens dyrevelfærdsindikatorer" og "Cost/benefit – cost/risk om dyrevelfærd". 

 

Udvikling og programmering af E-læringsmoduler omhandlende velfærd i svinebesætninger

Det ansøgte projekt er en videreførelse af et treårigt PhD-forløb, hvor der først udvikles koncept til et interaktivt læringsspil om bl.a. dyrevelfærd i svinebesætninger (beskrivelse i tidligere ansøgning) og dernæst designes, udvikles og programmeres i alt 3-5 spilmoduler, specifikt omhandlende velfærd. 

Projektet vil bidrage til finansiering af yderligere in​ddragelse (programmering) af specifikke problemstillinger for FVST’s kontrollører i Farestaldsmodulet samt bidrage til design, udvikling og programmering af det næste velfærds-spilmodul, der vil omhandle endnu et staldafsnit (klima, løbe/drægtighed) eller evt. ”sygestier” med fokus på håndtering, behandling og kontrol med syge dyr og overholdelse af gældende specifik lovgivning.

Projektleder:
Lektor Helle Stege, KU SUND, Institut for Produktionsdyr og Heste,
Grønnegårdsvej 2, 2., DK-1870 Frederiksberg C, Email: hst@sund.ku.dk  


Praktikkens betydning for elevernes forståelse af dyrevelfærd – med særlig fokus på praktikværtens rolle 

Projektet har til formål at bidrage til en forståelse af, hvilken rolle praktikopholdet spiller for landbrugsskoleelevers opfattelse af dyrevelfærd. Fokus er på praktikværternes syn på dyrevelfærd, og hvordan dyrevelfærd indgår i læringen under praktikken, samt i mindre grad på elevernes erfaring med dette.

 
Projektet har som delformål ¹) at skabe viden om, hvilken forståelse af dyrevelfærd der eksisterer hos landmænd, der er praktikværter, hvordan de ser på deres rolle som praktikværter, og hvordan de herunder vægter formidlingen af dyrevelfærd til eleverne, samt ²) at få elevernes erfaringer med praktiktiden belyst, mens den står på, herunder synet på dyrevelfærd, og hvordan de lærer om dyrevelfærd i praktikken, fx gennem mester eller kolleger. På denne baggrund vil projektet pege på indsatsområder, hvor sammenhængen mellem landbrugsskoler og praktiksteder kan øges med henblik på at sikre, hvordan viden om dyrevelfærd opstår undervejs i praktikken.

Projektleder:
Inger Anneberg, post doc. Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, Email: inger.anneberg@anis.au.dk


Hestevelfærd og træning

Dette projekt er et bogprojekt, den udmunder i en opdateret og opkvalificeret udgave af viden samlet i bogen "Equitation Science". Et hovedformål er netop at bygge bro mellem videnskabelige forskningsresultater og praktisk hestetræning. Projektet forventes derfor at kunne bidrage med ny viden relateret til hestevelfærd, og kan være en vigtig kilde til information for både ryttere og trænere. Desuden kan bogens indhold anvendes som baggrundsmateriale, når danske myndigheder eventuelt skal vurdere konsekvenser af forskellige træningsmetoder på sportshestes velfærd. Det forventes, at den reviderede udgave af bogen oversættes til dansk i 2017.

Projektleder:
Lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, Aarhus Universitet, tlf.: 87158075, e-mail: jwc@anis.au.dk
 

Identifikation af risikofaktorer for nedsat dyrevelfærd samt cost-benefit af velfærdsforbedrende tiltag i danske malkekvægsbesætninger

The overall purpose is to provide advice on the most cost-effective interventions on improving dairy cattle welfare by identifying the most important welfare problems in Danish dairy herds, their risk factors, possible interventions to improve welfare and the costs and benefits of these interventions. This is obtained by:
  • identifying and ranking risk factors associated with overall and selected welfare problems 
  • identifying the most effective and relevant interventions to solve the identified welfare problems 
  • estimating the expected welfare- and economic effects, costs and benefits related to implementation of these welfare improvements including both changes in management and investments in housing and equipment. 
​Projektleder:
Anne Braad Kudahl, Seniorrådgiver, MSc, Ph.d.
E-mail: anneb.kudahl@anis.au.dk
 ​

Lavere pattegrisedødelighed ved smertelindring af løse, farende søer

Der har de seneste år været stor fokus på pattegrisedødeligheden i Danmark, både i medierne og fra politikernes side, idet den anses for at være uacceptabelt høj (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2014). Dødeligheden hos pattegrisene er særligt høj i staldsystemer, hvor søerne går løse i farestalden sammenlignet med fiksering i farebokse. Et staldsystem, der således øger soens bevægelsesfrihed og dermed velfærden betragteligt, giver samtidig en uacceptabel forringelse af velfærden hos pattegrisene. Det er derfor yderst relevant at finde metoder til reducering af pattegrisedødeligheden i netop dette staldsystem.
Formålet med projektet er at nedbringe pattegrisedødeligheden ved tildeling af smertestillende midler til løse søer umiddelbart efter faring. 

Det er således målet, at projektets resultater kan bidrage til udpegning af grupper af søer, hvor tildeling af smertestillende midler vil have en gunstig effekt på pattegrisedødeligheden. Dette vil øge velfærden for både so og pattegrise. Udpegningen giver samtidig mulighed for at implementere forebyggende tiltag, der kan reducere eller afhjælpe problemet.  
 
Projektleder:
Dyrlæge, Akademisk medarbejder, Anne Marie Michelsen
Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C, Email: am@sund.ku.dk  
 
Projekter i ViD 2015
Videncenter for Dyrevelfærd har i 2015 udvalgt fire nye projekter. Projekterne er udvalgt indenfor temaerne "Dyrevelfærd hos unge dyr" og "Smittebeskyttelse og dyrevelfærd". Læs mere om projekterne nedenfor.

Løse diegivende søer med lav pattegrisedødelighed

Der er i dag højere pattegrisdødelighed hos diegivende søer, der går løse, end hos diegivende søer, der er fikserede (opstaldet i boks med farebøjler, der begrænser bevægelsesmulighederne). Dette projekt har til formål at reducere pattegrisedødeligheden hos løse diegivende søer ved at identificere de faktorer, der kan forudsige en højere pattegrisedødelighed. Dette vil kunne bidrage til udbredelsen af systemer til løse diegivende søer i Danmark og dermed forbedre velfærden for både pattegrisene og soen.

Baggrund for projektet
Miljø - og Fødevareministeriets ”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” udtrykker et klart ønske om, at pattegrisedødeligheden sænkes markant samtidig med, at der skal ydes en indsat for, at alle diegivende søer på sigt skal være løse. Disse to ønsker er med den nuværende viden modstridende, da igangværende dansk forskning har vist, at løse diegivende søer har en højere pattegrisedødelighed end ikke-løsgående diegivende søer. Et ønske om bedre velfærd for diegivende søer kan derfor medføre forringet velfærd for pattegrisene.

Projektleder:
Lektor Christian Fink Hansen, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 2, 1870 Frederiksberg C, cfh@sund.ku.dk  

Kalves velfærd i økologiske malkekvægsbesætninger

Formålet med projektet er at vurdere kalves velfærd (0-180 dage gamle) i økologiske malkekvægsbesætninger i forhold til kalve i konventionelle malkekvægsbesætninger. Der vil særligt blive set på alder og sæson som risikofaktorer for udvalgte velfærdsproblemer.

Baggrund for projektet
Kalve (0-180 dage) i økologiske mælkeproduktionssystemer tilbydes på en række områder forhold, som adskiller sig fra typiske konventionelle kalve. Økologiske kalve må højst gå separat i én uge mod otte uger i konventionelle systemer. Økologiske kalve skal have mælk i 13 uger og skal på græs i sommerhalvåret, når de er over fire måneder gamle. Samtidig skal de økologiske kalve have økologisk foder. Antibiotikabehandling af økologiske kalve er i forhold til konventionelle kalve mere besværlig og dyrere, samtidig med, at der er begrænsninger på, hvor mange gange økologiske kalve må behandles. 

 
Økologiske kalve har ​generelt en højere dødelighed end konventionelle kalve, og nye resultater tyder på øget diarré hos økologiske kalve i forhold til konventionelle. Formålet med projektet er, gennem en kritisk vurdering og analyse af kalves velfærd i økologiske malkekvægsbesætninger med reference til kalve i konventionelle besætninger, at identificere muligheder for forbedring af velfærden i økologiske malkekvægsbesætninger. 

 
Der gennemføres to vurderinger af dyrevelfærden, i hhv. januar-marts og juni-august, i 30 økologiske og 30 konventionelle malkekvægsbesætninger. Der anvendes en velfærdsvurderingsprotokol, som er udviklet i velfærdsindeksprojektet. Der indsamles data på dødelighed og medicinforbrug i alle 60 besætninger for 2014 og 2015. Forskelle mellem økologiske og konventionelle besætninger i forskellige sæsoner og i forskellige aldersgrupper analyseres.

Projektleder:
Professor Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab – Epidemiologi og management, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele, jantind.sorensen@anis.au.dk  

Kortlægning af livsvilkår for danske privatejede katte

Formålet med projektet er at afdække, hvordan danske ejerkatte lever og bliver passet. Projektet vil fokusere på følgende områder: 1) Hvor stor en del af befolkningen holder kat eller har holdt kat tidligere? 2) Lever kattene inde eller har de adgang til at komme ud, og hvad er de velfærdsmæssige konsekvenser heraf? 3) Fordelingen mellem race- og ”huskatte”. 4) Hvor meget investerer ejerne i dyrlægeomkostninger og anden pleje af deres katte? 5) Hvad gør ejere for at aktivere deres katte? 6) Kattes forventelige levealder og årsager til aflivning. 7) Danskernes holdning til katte – både deres egne, andres og vilde katte.

Baggrund for projektet
Hold af katte er gennem det sidste halve århundrede blevet stadig mere populært hos danskerne, og antallet af privatejede katte har, ligesom i andre vestlige lande, for længst overhalet antallet af hunde. På trods af dette ved vi langt mere om de danske hunde, og de forhold de lever under, end for kattene, og det samme gør sig gældende internationalt. Fra litteraturen ved vi, at ejerkatte har en række velfærdsproblemer, som blandt andet hænger sammen med, om de bliver holdt inde eller får lov at komme ud, deres race, deres fodring og graden af aktivering og pleje. 

 
Modsat hunde kender vi meget lidt til basisfakta omkring katte og hold af katte i Danmark, fx andelen af katte, som ikke har adgang til at komme ud, andelen af racekatte, og i hvilket omfang kattene kommer til dyrlægen. Denne undersøgelse skal via et spørgeskema sendt ud til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning rette op på denne mangel. Ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen som helhed, bliver det også muligt at afdække omfanget af nuværende og tidligere katteejere samt den generelle holdning til katte. På baggrund af undersøgelsen vil der blive skabt en basisviden om ejerkattes livsvilkår, der gør det muligt for myndigheder, dyrlæger og organisationer med interesse for katte at målrette initiativer til fremme af ejerkattes velfærd.

Projektleder:
Professor Björn Forkman , Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 2, 1870 Frederiksberg C, bjf@sund.ku.dk

BRUGBOXEN – betydning af brug af sygeboks til køer med mastitis for dyrenes bedring, velfærd og produktion (påbegyndes i 2016)

Projektets skal undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk yverbetændelse i sygeboks for ¹) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt ²) dyrenes efterfølgende bedring, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion. Formålet er at forbedre de syge køers velfærd og produktion.

Baggrund for projektet
Mastitis (yverbetændelse) er den hyppigst forekommende infektiøse produktionssygdom hos malkekøer, og den rammer årligt over 200.000 køer i Danmark. Ny forskning har vist, at selv relativt milde tilfælde af mastitis fører til markante ændringer i dyrenes adfærd, mælkeproduktion og i forekomsten af inflammationsmarkører i mælken, samt at disse ændringer fortsætter selv efter behandling med antibiotika. 

 
Implementering af Lov om hold af kvæg (Lov nr. 520, 26/05/2010) betyder, at danske mælkeproducenter fra sommeren 2016 skal have sygebokse til syge/skadede kreaturer. Jævnfør nuværende praksis vil køer med mastitis typisk ikke blive placeret i sygeboks, medmindre de er alment påvirkede og fx ikke i stand til at rejse sig. 

 
Ovennævnte nye resultater – især fund af reduceret liggetid (en anerkendt markør for kreaturers velfærd) – tyder imidlertid på, at velfærden hos køer med mastitis kan være så påvirket af selv milde sygdomsudbrud, at opstaldning i sygeboks vil være afgørende for disse dyrs velfærd. Hvorvidt dette er tilfældet, og hvorvidt en sådan opstaldning i sygeboks har gavnlige effekter for dyrene på længere sigt, vides imidlertid ikke. Dette projekt er således det første af sin art og designet specielt med en statistisk styrke som muliggør belysning af projektets to formål. 

 
Om mindre end 2 år skal sygebokse forefindes i alle besætninger, og dette projekt kan hjælpe mælkeproducenterne til at få størst muligt udbytte af disse sygebokse – til gavn for køernes velfærd.

Projektleder:
Seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Postbox 50, 8830 Tjele, MetteS.Herskin@anis.au.dk
Projekter i ViD 2014
Videncenter for Dyrevelfærd har i 2014 igangsat 5 nye projekter. Projekterne er udvalgt indenfor temaerne "Kommunikation af dyrevelfærd", "Avl af hunde og katte" og "Dyrebaserede mål kontra rammevilkår – hvad giver mest dyrevelfærd i malkekvægbesætninger?". Læs mere om projekterne nedenfor.
 

Kommunikation om dyrevelfærd på landbrugsskolerne i Danmark

Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvilken rolle landbrugsskolerne spiller for formningen af landmænds opfattelse af dyrevelfærd og hvordan dyrevelfærd vægtes i forhold til andre mål. Dermed vil projektet bidrage med en indsigt i en faktor af stor betydning for den dyre-relaterede praksis i landbruget. Et dokumenteret grundlag for, hvordan dyrevelfærd indgår i under-visningen på landbrugsskolerne kan bidrage til en bedre overensstemmelse mellem landbrugets praksis og samfundet forventninger til landbrugsdyrenes velfærd.
 
Udvikling og dokumentation af koncept for E-læringsmodul: ”(Egen)kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger”
Formålet med projektet er at udvikle et koncept til et interaktivt læringsspil om bl.a. dyrevelfærd i svinebesætninger. Under virtuelle besætningsbesøg skal spilleren identificere forskellige måder, hvorpå dyrevelfærd kan være kompromitteret og foretage passende korrektioner / aktion. Læringsspillet vil minde meget om adventure-/simulationspil, og der optjenes points ved korrekt ageren. Et sådant læringsspil vil kunne medvirke til at sikre mest mulig ensartethed i bedømmelserne af dyrevelfærd og egenkontrolprogrammer, som udføres af bl.a. Fødevarestyrelsens personale ved formelle kontrolbesøg. Spillet vil endvidere give staldpersonale og dyrlæger (-studerende) mulighed for at træne identificering og håndtering af (potentielt) problematiske forhold, hvilket vil bidrage til en bedre overvågning og dermed bedre dyrevelfærd.

 

Avl for forbedret velfærd hos racehunde

Det overordnede formål med projektet er at muliggøre forebyggelse af avlsbetingede velfærdsproblemer hos racehunde. Projektet vil dels undersøge mulighederne for at etablere et system, hvor smådyrspraktiserende dyrlæger i Danmark registrerer sygdomsforekomst hos hunde og deler de registrerede oplysninger med danske forskningsinstitutioner. Implementering af et sådant system hos en væsentlig andel af danske dyrehospitaler og -klinikker vil skabe grundlag for at følge udviklingen af avlsbetingede velfærdsproblemer hos racehunde og for at iværksætte initiativer til at forebygge disse.
Projektet vil desuden undersøge hvilke holdninger og forventninger hos hvalpekøberne, der skaber grobund for avl af hunde med ekstreme træk og deraf følgende øget sygdomsforekomst, fx avl af hunde med meget korte snuder. Undersøgelsen skal skabe grundlag for valg af virkemidler, der kan tjene til at mindske efterspørgslen efter sådanne hunde.

Halthedsdynamik i danske malkekvægsbesætninger

Projektets hovedformål er at afdække dynamikken i forekomst af halthed blandt danske malkekøer - er få køer halte i lang tid eller er mange køer halte i kort tid? Resultaterne fra projektet vil skabe et evidensbaseret grundlag for en videre forskningsindsats rettet mod tilstedeværelsen af længerevarende smerter hos kvæg og vil på længere sigt kunne indgå som et indlæg i debatten om hvorvidt halthedsscoring med fordel kan indgå i den rutinemæssige velfærdsovervågning i malkekvægsbesætninger.
 

Anvendelse af klinisk registreringer fra sundhedsrådgivningen til løbende overvågning af dyrevelfærd – potentiale og faldgruber

Formålet med projektet er at karakterisere brugbarheden af de obligatoriske kliniske registreringer, der foretages i mælkeleverende kvægbesætninger tilsluttet sundhedsrådgivningen tilvalgsmodul 2, som indikatorer i en dynamisk monitorering af sundhed og velfærd på besætningsniveau. Dette vil dels blive gjort ved at analysere stabiliteten over tid af såvel estimater for de kliniske registreringer som tilhørende multifaktorielle sammenhænge til forudgående ko-tilstande (fx kælvningsbesvær) og management (fx goldperiode længde) og dels ved at undersøge om de kliniske registreringer har værdi som prædiktorer af de velfærdsmål (fx dødelighed), som allerede anvendes i dag.
 
Projekter i ViD 2013
I 2013 har ViD igangsat 4 projekter på indenfor temaerne 'syge og tilskadekomne dyr' og 'familiedyr' (heste i 2013).
 

Sygefravær hos danske rideskoleheste

Formålet er at kortlægge sygdomsbyrden og sygefravær hos rideskoleheste og undersøge årsager til, at nogle heste har højt sygefravær og at andre heste tilsyneladende sjældent har en fraværsdag. Desuden ønskes undersøgt om ejers opfattelse af årsager til sygefravær stemmer overens med veterinær kliniske undersøgelser af hestene. 
 

Udegående heste i vinterperioden: Hvilke faktorer har betydning for hestes anvendelse af læskure?

Formålet med projektet er at undersøge faktorer med betydning for hestes anvendelse af læskure. Det undersøges hvilken betydning (i) indretningen af skuret og (ii) hestenes rangforhold har for brugen af læskure, samt velfærdsmæssige konsekvenser for de heste, der har reduceret adgang til et læskur.
 

Anvendelse af sygebokse og kvantificering af halte køers behov i relation til velfærd

Med henblik på forbedring af syge og tilskadekomne malkekøers velfærd er formålet med projektet (1) at kortlægge forekomst, udformning og anvendelse af sygebokse i danske malkekvægbesætninger, og (2) at kvantificere halte køers særlige behov i forhold til opstaldning.
 

Har 80 millioner danske slagtekyllinger velfærdsproblemer?

Formålet med projektet er at undersøge om de over 80 millioner danske slagtekyllinger, der er let til moderat halte (Gait Score 2), har smerter.  Herunder hvilke patologier blandt disse kyllinger, der medfører velfærdsproblemer og som der bør fokuseres på i fremtiden for at forbedre dyrenes velfærd. 
 
Projekter i ViD 2012
I 2012 igangsatte ViD 6 nye projekter på dyrevelfærdsområdet
 

 

 

Skismaet mellem dyrevelfærdshensyn og smittebekæmpelse i kvægbesætninger

Resumé af projekt om Skismaet mellem dyrevelfærdshensyn og smittebekæmpelse i kvægbesætninger

Har Gult Kort-ordningen reduceret velfærden i svinebesætninger?

 

Pålidelighed og gyldighed af bidmærker som velfærdsindikator hos mink


Brok på transporten – er svin med brok og halebid egnede til transport?

 

Er koen klar igen? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis

 
Projekter i ViD 2011
I 2011 igangsatte ViD 6 projekter samt en nulpunktsundersøgelse af dyrevelfærden i danske svinebesætninger.
 

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger


Sammenhængene mellem økonomi og dyrevelfærd på besætningsniveau


Velfærdsøkonomiske konsekvenser af halthed og trædepudesvidninger hos slagtekyllinger i Danmark


Validering samt kvalitets- og fremtidssikring af velfærdsregistreringer i svinebesætninger 

 

Udsætterkøers velfærd og transportegnethed

 

Udpegning af svinebesætninger med anmærkninger ud fra en helhedsorienteret velfærdsvurdering

 
Projekter i ViD 2010
I 2010 igangsatte ViD 7 projekter
 

Databaser – potentialer for dyrevelfærdsvurdering 

 

Identifikation af so-besætninger med dyrevelfærdsproblemer på basis af eksisterende centrale databaser og data fra effektivitetskontrollen 


Brug af rutinemæssigt indsamlede data fra klovbeskæring til vurdering af det generelle niveau af dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger 

 
 
 
 
Ændret 11. oktober 2019