Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Danmarks 3R-Center

Danmarks 3R-Center arbejder på at fremme udviklingen af alternativer til dyreforsøg og på at skabe bedre forhold for de forsøgsdyr, som det stadigvæk er nødvendigt at anvende.

​Centeret blev oprettet 4. juni 2013 af fødevareministeren i et unikt samarbejde med både medicinalindustrien og dyreværnsforeninger. Her vil man i fællesskab fremover sætte fokus på alternativer til dyreforsøg og på at skabe bedre forhold for forsøgsdyr (vil du vide mere om dyreforsøg og forsøgsdyr, kan du finde information på 3R-centerets side).

Navnet 
Danmarks 3R-Center kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og refinement. Det betyder, at centeret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge, og at de samtidig får de bedst mulige forhold (refinement).

 

Centeret har til opgave at:

  • Fremme udviklingen af alternativer til dyreforsøg
  • Begrænse brugen af forsøgsdyr
  • Forbedre forholdene for forsøgsdyr
  • Indsamle og formidle viden om alternativer til dyreforsøg
  • Tage initiativ til samt støtte forskning i dyreforsøg og udvikling af alternativer
  • Samarbejde med lignende centre i udlandet

Danmarks 3R-Center er finansieret af Miljø - og Fødevareministeriet og en række interessenter/samarbejdspartnere.

Bestyrelsen består af syv personer, som alle er anerkendte eksperter på området. De har fingeren på pulsen, når det drejer som om udviklingen af alternativer og dyreforsøg i praksis. 

Med det unikke samarbejde, der danner grundlag for 3R-centret, vil vi i Danmark komme i front – også internationalt set – når det drejer sig om den meget alvorlige opgave, det er på den ene side at sikre dyrevelfærd og samtidig på den anden side udvikle eksempelvis ny nødvendig medicin til gavn for syge mennesker over hele verden,” sagde Fødevareministeren i forbindelse med annonceringen af centeret.

 

Nuværende samarbejdspartnere 

  • Dyrenes Beskyttelse
  • Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO)
  • LEO Pharma
  • Lundbeck
  • Novo Nordisk 

Organisering

Centret er organiseret med en bestyrelse og et sekretariat.

Bestyrelsen er udpeget af fødevareministeren og udgør samtidig det nationale udvalg for forsøgsdyr og alternativer. Bestyrelsen udgøres af:

  • Institutdirektør Christine Nellemann, DTU (formand)
  • Dyrlæge, professor Adrian Smith, Veterinærinstituttet, Norge
  • Dyrlæge, professor Axel Kornerup Hansen, Københavns Universitet
  • Ph.d. Erwin L. Roggen, 3Rs Management and Consulting ApS
  • Dyrlæge, Ph.D., dipECLAM Jan Lund Ottesen, Novo Nordisk
  • Professor, Ph.D. Lisbeth E. Knudsen, Københavns Universitet
  • Lektor Peter Bollen, Syddansk Universitet

Sekretariatet, der assisterer bestyrelsen i det daglige, er placeret i Fødevarestyrelsen.


Kontakt

Christine Nellemann, DTU, email clne@food.dtu.dk.

 

 

Det Dyreetiske RådDet Dyreetiske Rådhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyreetisk-Raad.aspx018677aspx0htmlEmneside
DyrevelfærdspuljenDyrevelfærdspuljenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrevelfaerdspuljen.aspx018616aspx0htmlEmneside
Det Rådgivende Udvalg for Dyresundhed Det Rådgivende Udvalg for Dyresundhed https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Det_Raadgivende_Udvalg_for_Dyresundhed.aspx018676aspx0htmlEmneside

 

 

Det statslige dyrevelfærdsmærke breder sig i kølediskenDet statslige dyrevelfærdsmærke breder sig i kølediskenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Det_statslige_dyrevelfaerdsmærke_breder_sig_i_koeledisken.aspx011142aspx0html01-12-2017 08:00:00
Mere dyrevelfærd i danske svinestaldeMere dyrevelfærd i danske svinestaldehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Nyheder_2017/Mere_dyrevelfaerd_i_danske_svinestalde.aspx015662aspx0html08-09-2017 11:00:00

Ændret 28. juli 2017