Siden den 18. maj 2021 er der identificeret flere udbrud med fiskesygdommen infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) i Danmark. Der har ikke tidligere været konstateret IHN i Danmark.
Sygdommen har store konsekvenser for ferskvandsfiskefarme (dambrug og lystfiskersøer), hvor den især rammer regnbueørred og atlantisk laks. IHN har været påvist i Nordamerika, Asien og Europa.
Fisk, der lider af IHN, bliver sløve med pludselige korte udbrud af unormalt højt aktivitetsniveau, der normalt medfører død. Ydre kendetegn omfatter udstående øjne, mørkfarvning af skindet, blege gæller, læsioner ved basis af finnerne og opsvulmet bug. Ved opklip vil vævet generelt være blegt (blodfattigt). Der kan desuden forekomme væske i bughulen.
IHN kan ikke smitte til mennesker.
Smittespredning
IHN virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber. Unge fisk og fiskeyngel smittes let, men bliver mere resistente med alderen. Infektionen er dødelig, og for unge fisk kan dødeligheden være helt op mod 100 %. Fisk, der overlever et angreb af IHN, kan bliver smittebærere og smitte andre fisk, selvom de smittede fisk ikke selv har symptomer. Virus spredes til de frie vandmasser gennem fækalier, urin og slim.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
IHN kan kontrolleres ved omhyggelig forvaltning og god hygiejne. Test af ny yngel er vigtig for at identificere og dermed undgå eventuelle smittebærere. I dambrug, hvor IHN er til stede, anbefales det, at æggene desinficeres med jodbaserede produkter.
Hvilke arter kan få og videregive IHN-smitte
IHN virus smitter først og fremmest fisk af laksefamilien. Men også andre fiskearter kan være modtagelige for IHN virus. Se oversigten over arter, der er modtagelige for IHN virus nedenfor. Smitte sker enten ved direkte kontakt mellem fisk eller ved indirekte kontakt via vand eller redskaber, fx fiskestænger, net mv.
Arterne på denne liste er omfattet af restriktioner i forbindelse med udbrud af IHN-smitte.
Ketalaks (Oncorhynchus keta),
Sølvlaks (Oncorhynchus kisutch),
Kirsebærlaks (Oncorhynchus masou),
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss),
Sockeyelaks (Oncorhynchus nerka),
Pukkellaks (Oncorhynchus rhodurus),
Kongelaks (Oncorhynchus tshawytscha),
Laks (Salmo salar),
Canadarødding (Salvelinus namaycush),
Marmorørred (Salmo marmoratus), Kildeørred (Salvelinus fontinalis),
Fjeldørred (Salvelinus alpinus),
Japansk fjeldørred (Salvelinus leucomaenis).
Vektorart
Hus (Huso huso),
Waxdick (Acipenser gueldenstaedtii),
Sterlet (Acipenser ruthenus),
Stjernehus (Acipenser stellatus),
Almindelig stør (Acipenser sturio),
Sibirisk stør (Acipenser Baerii),
Marmorkarpe (Aristichthys nobilis),
Guldfisk (Carassius auratus),
Karusse (Carassius carassius),
Almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio),
Sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix),
Leuciscus-arter (Leuciscus spp.),
Skalle (Rutilus rutilus),
Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus),
Suder (Tinca tinca),
Afrikansk malle (Clarias gariepinus),
Nordamerikansk malleslægt (Ictalurus spp.),
Sort dværgmalle (Ameiurus melas),
Plettet dværgmalle (Ictalurus punctatus),
Gulhalet hajmalle (Pangasius pangasius),
Sandart (Sander lucioperca),
Europæisk malle (Silurus glanis),
Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus),
Skrubbe (Platichthys flesus),
Atlantisk torsk (Gadus morhua),
Kuller (Melanogrammus aeglefinus),
Flodkrebs (Astacus astacus),
Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus),
Rød sumpkrebs (Procambarus clarkii)
Hunde, kreaturer eller andre dyr bliver ikke smittede med IHN virus, hvis de fx drikker vand fra et dambrug eller en å, der har forbindelse til et dambrug.
Er sygdommen farlig for mennesker?
Mennesker bliver hverken smittet eller syge ved kontakt med eller ved indtagelse af fisk fra dambrug, men mennesker kan viderebringe smitten efter kontakt med smittede fisk.
Udbrud påvirker ikke almindelige borgere i lokalområdet eller beboere i smittezoner.
Lovstof og regler
Lovgivning om dyresygdomme
