Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

FAQ om smitteveje for mink

Fødevarestyrelsen har testet mere end 16.000 mink for COVID-19, siden den første besætning blev konstateret smittet i midten af juni måned 2020.

Vi har samtidig undersøgt mange forskellige faktorer og forhold i arbejdet med smitteopsporing af COVID-19 i minkfarme i Nordjylland. Vi har bl.a. spurgt alle ejerne af de mistænkte og smittede besætninger om forhold, der kan føre til opsporing af smittekilderne.

Tryk på spørgsmålene og se svaret


Hvilke mulige smitteveje undersøger Fødevarestyrelsen?

Indtil videre kan Fødevarestyrelsen konstatere, at nedenstående punkter ikke er sandsynlige smittekilder.

  • Maskinstationer/dyrlæger/vikarbureauer: Fødevarestyrelsen undersøger adskillige smitteveje, og er i kontakt med både foderleverandører, maskinstationer, vikarbureauer og dyrlæger, som har deres færden på farmene. Disse data sammenholdes med data fra SSI om kendskab til smitte med COVID-19 i personkredse der er knyttet til minkproduktionerne.
    SSI og Københavns Universitet er kommet frem til, at besætningsstørrelse og afstand til den nærmeste smittede minkfarm er de to faktorer, der er afgørende for, om der er øget risiko for, at en minkfarm bliver smittet.
  • Flytning: Handel med mink har ikke været en smittevej i de mistænkte eller smittede besætninger. Der bliver normalt ikke handlet levende mink midt i sæsonen, og de få steder det er sket, har det været lang tid før smitten i besætningen. 
  • Hegn: Hegnene er generelt intakte på de danske minkfarmene. Kun meget få farme har defekte hegn, hvor mink kan slippe igennem. Fødevarestyrelsen vurderer det for usandsynligt, at undslupne mink fra smittede farme spiller en rolle i smittespredningen af COVID-19. For at følge op på risikoen for, at potentielle undslupne mink fra smittede minkfarme kan have betydning for smittespredningen, er nedlægningen af vilde mink intensiveret. Nedlagte (og dødfundne) mink indsamles og indsendes jævnligt til Fødevarestyrelsen, som sørger for, at de testes for COVID-19. Indtil videre er der ikke fundet COVID-19 i mink nedlagt/fundet uden for minkfarme. 
  • Foder: Fødevarestyrelsen har testet foderprøver for hele perioden, uden fund af COVID-19. Vi vurderer ikke umiddelbart, at foder er en smittekilde til COVID-19 hos mink. Læs mere om foder længere nede på siden.
  • Kæledyr: Fødevarestyrelsen har testet kæledyr og andre husdyr. Enkelte hunde har været smittede, men kun i en kort periode. Hundene har været isoleret på ejendommen. Derudover er der også fundet katte smittet med COVID-19. Der er ikke set spredning til andre husdyr. (Læs mere i FAQ om kæledyr og coronavirus)
  • Vilde dyr: Fødevarestyrelsen samarbejder med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at afdække forekomsten af COVID-19 i vilde dyr. (Læs mere i FAQ om andre dyr og coronavirus).
  • Leverandører: Der er kun få sammenfald af leverandører, som er kommet i de smittede besætninger.  


Kan fugle viderebringe smitte?

Ja, det vurderes, at fugle kan spille en rolle i smittespredningen af COVID-19 mellem minkfarme, både over korte og lange afstande. Det kan ske ved, at de transporterer virus passivt, enten på fødder, næb eller fjer eller i fordøjelseskanalen. 

Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse for Fødevarestyrelsen om fugles potentielle rolle i spredning af COVID-19 mellem minkfarme. Ifølge undersøgelsen vurderes det sandsynligt, at fugle, der besøger en minkfarm smittet med COVID-19, vil komme i kontakt med virus, eksempelvis via kontakt med foderrester eller minkhår, som har været i kontakt med smittede mink. Fugle kan overføre smitte til mink ved fx at spise af deres foder, inden minkene får det, eller mens det ligger oven på buret. I mindst ét tilfælde er det observeret, at regnvand, som drypper ned fra et utæt tag over en lukket hal, har indeholdt virus. Denne virus kunne stamme fra fødderne på fugle, som har siddet på taget.
 

Opdateret 25. november 


Kan andre dyr smitte mink?

Gå til siden Andre dyr og Coronavirus

 

Kan foder smitte?

Foderprøver er løbende testet for coronavirus – uden fund af COVID-19. Disse foderprøver er indsamlet både fra smittede minkfarme og fra foderleverandør. På det foreliggende grundlag vurderer Fødevarestyrelsen ikke umiddelbart, at foder er en smittekilde for COVID-19 i mink. 

Er foderleverandører blevet undersøgt?
Der er udført en analyse, hvor sammenhængen mellem en række risikofaktorer (herunder hvilke foderleverandører, minkfarmerne har anvendt) er blevet afdækket i et forsøg på at finde en forklaring på smittespredningen. Resultatet af denne analyse peger ikke på, at foderleverandørerne spiller en afgørende rolle i smittespredningen, men undersøgelserne fortsætter.

Fødevarestyrelsen har gennemført et projekt, hvor det blev undersøgt, om foder, foderlevering og procedurer omkring foderlevering kunne spille en rolle i spredningen af COVID-19 til mink. Herudover undersøgtes procedurer i forbindelse med foderleveringer, herunder luftbårne artikler i forbindelse med pumpning af foder, vindforhold mellem lastbil og besætning på leveringstidspunktet samt øvrige hygiejneovervejelser. Projektet gav ingen anledning til at tro, at procedurer omkring foderlevering kan spille en rolle i spredningen af COVID-19. I ingen af prøverne indsamlet i forbindelse med projektet blev der påvist COVID-19. 

Et stort antal foderprøver fra den fodercentral, der har leveret foder til 2 ud af 3 smittede minkbesætninger, er blevet analyseret for coronavirus. Ingen af foderprøverne påviste COVID-19.  

Corona-testes personer, der er i tæt kontakt med foder (fx chauffører og fabriksmedarbejdere)? 

Fødevarestyrelsen kan ikke pålægge fx chauffører eller fabriksmedarbejdere at blive testet for COVID-19. Vi kan heller ikke afkræve, at folk oplyser, om de er blevet testet negative eller positive for COVID-19. Det er undersøgt, om der var coronavirus på beklædningsgenstande hos personale, som leverede foder til en smittet besætning. Resultatet var, at der ikke kunne påvises COVID-19 på de analyserede beklædningsgenstande.

Fødevarestyrelsen har gennemført et projekt, hvor det blev undersøgt, om foder, foderlevering og procedurer omkring foderlevering kunne spille en rolle i spredningen af COVID-19 til mink. Herudover undersøgtes procedurer i forbindelse med foderleveringer, herunder luftbårne artikler i forbindelse med pumpning af foder, vindforhold mellem lastbil og besætning på leveringstidspunktet samt øvrige hygiejneovervejelser. Projektet gav ingen anledning til at tro, at procedurer omkring foderlevering kan spille en rolle i spredningen af COVID-19. I ingen af prøverne indsamlet i forbindelse med projektet blev der påvist COVID-19. 


COVID-19 smitter først og fremmest mellem mennesker og mellem mink. Derudover kan der forekomme smitte fra mennesker til mink ligesom COVID-19 også kan smitte fra mink til mennesker samt til kæledyr i besætningsområdet. Smittede personer og dyr kan udskille virus i døgnene op til udvikling af symptomer, men også i tilfælde, hvor de ikke udvikler symptomer. Den største udskillelse af virus synes at være i de første dage med symptomer. Den største smitterisiko antages at være fra personer eller dyr med symptomer (hoster, nyser m.v.). 


Fakta om kontaktsmitte

Smitte kan ske ved at berøre sig selv i næse, øjne eller mund efter at have berørt overflader med virus på. Nylige laboratoriestudier påviser overlevelse af virus på plastik- og ståloverflader i op til 8 dage.


Fakta om dråbesmitte

Smitte sker via små dråber fra luftvejene, der spredes med host og nys fra person til person, fra person til dyr eller fra dyr til person. 

Da dråber fra luftvejene falder til jorden inden for 1-2 meter, mindskes risikoen for dråbesmitte effektivt ved at holde afstand. Dråberne kan dog lande på overflader og således danne baggrund for kontaktsmitte. 


Ved almindelig samtale på 1 meters afstand er dråbesmitten fra smittebærere ubetydelig, men risikoen for dråbesmitte øges ved højlydt samtale, råb, ukontrollerede nys og host m.v. 


Fakta om støvsmitte

Smitte sker via støv i stalden, der er forurenet med virus fra luftvejene fra syge dyr eller mennesker. Når dyr eller mennesker hoster og nyser, lander smitten på overflader, pels, strøelse og støv, som kan hvirvles op i luften og derved spredes til øjne, næse og mund på ansatte og dyr.



Ændret 26. november 2020