Fakta om aspartam

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, fx i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier
Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. Fx kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1 % af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark
Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må findes i disse fødevarer. Den første Positivliste blev udarbejdet i 1973.

I 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevarestyrelsen) en anvendelse af aspartam til læskedrikke, hvorefter stoffet blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som fx desserter og herunder frugtyoghurt, is, marmelade og andre frugtprodukter, slik, marinade til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde Danmark nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam
De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering under Danmarks Fødevareforskning) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevarestyrelsen) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Fødevareinstituttet er en institution under Danmarks Fødevareforskning.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser
For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40-60 % af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i protein-stofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. Fx er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og fx medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. Fx ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. Fx indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi
Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering
Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, fx unge og gamle og raske og syge.

Danmarks Fødevareforsknings vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. Fx blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet vurderet en påstand om en mulig sammenhæng mellem indtagelsen af aspartam og stigning i hyppigheden af hjernesvulster i USA fra 1975 til 1992. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som fx JECFA og EU's Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (som siden foråret 2003 er erstattet af Det Videnskabelige Panel for Tilsætningsstoffer, Aromaer, Tekniske Hjælpestoffer og Materialer i Kontakt med Fødevarer (AFC) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA).

I 2002 blev aspartam revurderet af EU's Videnskabelige Komité for Levnedsmidler med inddragelse af videnskabelig litteratur omkring stoffet publiceret gennem firserne til 2001. Se komitéens udtalelse af 4. december 2002, Opinion of the Scientific Committee on Food: Update on the Safety of Aspartame. Såvel de oprindelige undersøgelser som senere undersøgelser, der er publiceret i den videnskabelige litteratur indtil 2004, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

I sommeren 2005 offentliggjorde den italienske European Ramazzini Foundation of Oncology and Environmental Sciences (ERF) resultater fra en undersøgelse på forsøgsdyr, og på denne baggrund hævdede ERF, at stoffet var kræftfremkaldende i rotter. EU-Kommissionen anmodede derfor EFSA om at vurdere disse nye data, og resultatet heraf fremgår af udtalelsen af 3. maj 2006, Opinion of the Scientific Panel AFC related to a new long-term carcinogenicity study on aspartame. Samtidig med offentliggørelsen af udtalelsen udsendte direktøren for EFSA Statements to the Press.

I udtalelsen konkluderes det, at der på baggrund af alt tilgængeligt materiale om aspartam ikke er behov for yderligere gennemgang af den tidligere vurdering af sikkerheden for brug af stoffet. Desuden fastholdes stoffets værdi for ADI (den acceptable daglige indtagelse) på 40 mg/kg legemsvægt.

ERF offentliggjorde i 2007 et nyt langtidsstudie af aspartams kræftfremkaldende effekt i rotter. EFSA blev igen bedt om at vurdere studiet og den 19. marts 2009 udtalte EFSA, at de nye studier ikke giver anledning til at ændre på ADI-værdien for aspartam, EFSA Scientific Opinion: Updated opinion on a request from the European Commission related to the 2nd ERF carcinogenicity study on aspartame, taking into consideration study data submitted by the Ramazzini Foundation in February 2009.

Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning henholder sig til de ovennævnte udtalelser fra EFSA og til, at der med de oplysninger, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige for EFSA, ikke er baggrund for at anbefale ændringer af forbrugernes kost med hensyn til aspartam.

Ordforklaringer
Fødevarelovens definition af tilsætningsstoffer: Ved tilsætningsstoffer forstås stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.

Sødestoffer er defineret som stoffer, der giver en fødevare en sød smag. Fødevarer med sødende egenskaber som fx roesukker og honning er ikke omfattet af definitionen.

JECFA står for Joint Expert Committee on Food Additives og er en komité under FAO/WHO.

Aspartammolekyle i 3D
Du kan downloade et program og en billedfil der kan vise et aspartammolekyle i 3D.
 
Programmet til Windows (RasWin 342 Kb)
Programmet til Mac (Rasmac.sit.hqx 293 Kb)
Programmet til Mac68 (Rasmac68.sit.hqx 474 Kb)
Download filen med molekylet - både til Windows og Mac (zippet aspartam.pdb 3 Kb)