Berigelse af fødevarer
Hvad gør man, hvis man vil markedsføre berigede fødevarer tilsat
vitaminer og mineraler
Administrationen af berigede fødevarer i Danmark bygger på
tilsætningsbekendtgørelsens (1547/2009) §§ 13 og 14.
Frivillig berigelse
Hvad
gør man, hvis man vil markedsføre berigede fødevarer tilsat
vitaminer og mineraler
I Danmark kræver det en særlig tilladelse at markedsføre
berigede fødevarer, der er tilsat vitaminer og mineraler. Berigelse
af fødevarer skal derfor anmeldes til Fødevarestyrelsen, som skal
forhåndsgodkende berigelsen, inden den pågældende fødevare må
markedsføres. Herudover skal tilsætningen af vitaminer og
mineraler, herunder de anvendte kilder, være i overensstemmelse med
berigelsesforordningen (EF) Nr. 1925/2006.
Berigelsesforordningen (EF) Nr.1925/2006 indeholder endnu ikke
fælles maksimumsgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler
til fødevarer. Indtil der er vedtaget fælles maksimumsgrænser,
fortsætter Danmark sin hidtidige praksis med forhåndsgodkendelse af
berigelse af fødevarer.
I praksis foregår det sådan, at virksomheden indsender en ansøgning
til Fødevarestyrelsen med oplysning om de tilsatte vitaminer og
mineraler, herunder de tilsatte mængder. Der findes ikke et
ansøgningsskema, men de oplysninger, som ansøgningen skal
indeholde, fremgår af Positivlisten, Afsnit A2, side 144-145.
Herudover skal ansøgningen indeholde oplysning om energiindholdet
pr. 100 ml/100 g i produktet. Behandling af ansøgningen er pålagt
et gebyr på (i 2010) 8.900 kr. pr. produkt og 2.500 kr. pr. variant
(identiske produkter eller produkter blot med forskellig smag).
Sagsbehandlingen kan tage op til 6 måneder fra gebyret er betalt og
Fødevarestyrelsen har modtaget samtlige relevante oplysninger i
sagen. Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Fødevarestyrelsen giver tilladelse til berigelse af produkter
medmindre, at styrelsen vurderer, at der er risiko for, at
berigelsen medfører, at dele af befolkningen vil få vitaminerne og
mineralerne i en så høj dosis, at det kan være sundhedsskadeligt.
Fødevarestyrelsen baserer sin afgørelse på videnskabelige
risikovurderinger foretaget af DTU, Fødevareinstituttet.
Begrundelsen for den danske praksis for håndtering af
berigelsessager er, at de danske fødevaremyndigheder ønsker at
sikre befolkningen mod sundhedsskadelige fødevarer.
Når DTU, Fødevareinstituttet vurderer, om der er en risiko ved at
tilsætte vitaminer og mineraler til fødevarer, sker det på baggrund
af beregninger, der blandt andet baseres på store undersøgelser om
danskernes kost, forbruget af kosttilskud mv. Beregningerne tager
højde for forskellige befolkningsgrupper, herunder børn i
forskellige aldersgrupper. Derudover foretages der et kvalificeret
skøn over, hvor stor en andel af det samlede fødevareudbud der i
fremtiden må forventes at være beriget. Den metode, der bruges af
Fødevareinstituttet ved risikovurderingen er publiceret i European
Journal of Nutrition, Oktober 2005.
Til top
Generelle tilladelser til tilsætning af vitaminer og mineraler til
bestemte produktgrupper
Positivlisten indeholder en række generelle tilladelser til
tilsætning af vitaminer og mineraler til specifikke produktgrupper.
De generelle tilladelser angiver, hvilke vitaminer og mineraler der
må tilsættes bestemte fødevarer, uden at der skal søges om speciel
tilladelse hertil. I de generelle tilladelser er det også bestemt,
i hvilke mængder de angivne vitaminer og mineraler må tilsættes. I
Positivlisten, Afsnit A2, side 142-144 kan man
se, hvilke tilsætninger der tillades generelt, og hvilke nærmere
fastsatte vilkår der gælder for de enkelte generelle tilladelser.
Hvis en generel tilladelse udnyttes, skal tilsætningen dog anmeldes
til Fødevarestyrelsen, før produktet må markedsføres. For fødevarer
omfattet af de generelle tilladelser må markedsføring ske
umiddelbart efter, at anmelderen har modtaget Fødevarestyrelsens
bekræftelse på, at anmeldelsen er modtaget, og det fastsatte gebyr
på 2.500 kr. (i 2010) er betalt. Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Til top
Hvad skal man være særligt
opmærksom på, inden man indsender en ansøgning om berigelse med
vitaminer og mineraler
For nogle vitaminer og mineraler er indtaget i forvejen så højt, at
det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at fødevarer beriges med
disse stoffer. Det drejer sig specifikt om vitamin A (retinol),
beta-caroten, magnesium, jern, zink, kobber og jod. Særligt med
hensyn til jod betyder den obligatoriske berigelse, at der ikke er
”plads” til, at andre fødevarer også beriges med jod.
Berigelsesforordningens Artikel 6, stk. 6 fastsætter et
minimumsniveau for indholdet af vitaminer og
mineraler i berigede fødevarer. Ifølge denne bestemmelse skal
vitaminer og mineraler forekomme i mindst en betydelig mængde, som
defineret i næringsdeklarationsdirektivet, dvs. 15% af ADT pr. 100
ml, 100 g eller pr. pakning (hvis der kun er én portion i).
Ved indirekte berigelser, fx når en kage
indeholder beriget margarine eller et brød indeholder beriget mel,
er det berigelsen af margarinen eller melet, der skal
forhåndsgodkendes, inden kagen eller brødet kan markedsføres. Dette
skyldes, at indirekte berigelser ikke er omfattet af
berigelsesforordningen. Det betyder også, at kagen og brødet i
dette tilfælde er undtaget kravet om udvidet næringsdeklaration.
Man skal dog være opmærksom på, at brug af anprisninger på
produkterne udløser krav om næringsdeklaration, jf.
anprisningsforordningens artikel 7 (nr. 1924/2006) og bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af
færdigpakkede fødevarer (nr. 910/2009).
Det forventes, at der vil blive fastsat fælles
EU-maksimumsgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler til
fødevarer. Disse maksimumsgrænser vil herefter være gældende i
Danmark. Produkter med allerede tilladte mængder, der ligger over
EU-maksimumsgrænserne, vil kunne markedsføres i en endnu ikke
fastlagt overgangsperiode.
Til top
Hvad gør man, hvis man vil
markedsføre berigede fødevarer tilsat andre stoffer end vitaminer
og mineraler
I Danmark kræver det en særlig tilladelse at markedsføre
berigede fødevarer, der er tilsat andre stoffer med ernæringsmæssig
og/eller fysiologisk virkning. Berigelse af fødevarer skal derfor
anmeldes til Fødevarestyrelsen, som skal forhåndsgodkende
berigelsen, inden den pågældende fødevare må markedsføres.
Herudover skal tilsætningen af stofferne være i overensstemmelse
med berigelsesforordningen (EF) Nr.1925/2006.
Berigelsesforordningen (EF) Nr. 1925/2006 indeholder rammen til en
liste over, hvilke af disse stoffer det er forbudt at anvende i
fødevarer, hvilke der er underlagt begrænsninger, og hvilke der er
under fællesskabsovervågning. Der er endnu ikke optaget stoffer på
denne liste, men det er hensigten, at Kommissionen med tiden på
eget initiativ eller på grundlag af oplysninger, den modtager fra
medlemsstaterne, vil træffe afgørelse om at anføre stoffer på
listen. Indtil der optages stoffer på listen, vil Danmark fortsætte
sin hidtidige praksis med forhåndsgodkendelse.
I praksis foregår det sådan, at virksomheden indsender en ansøgning
med oplysning om de tilsatte stoffer, herunder de tilsatte mængder,
til Fødevarestyrelsen. Der findes ikke et ansøgningsskema, men de
oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, fremgår af Positivlisten, Afsnit A2, side 144-145.
Herudover skal ansøgningen indeholde oplysning om energiindholdet
pr. 100 ml/100 g i produktet.
Behandling af ansøgningen er pålagt et gebyr, hvis størrelse
er afhængig af, om de tilsatte stoffer står eller ikke står opført
i Positivlisten, jf. bilag 7 i tilsætningsbekendtgørelsen (1547/2009).
Produkter, der indeholder stoffer, som står oplyst i Positivlisten,
behandles i henhold til § 13 i tilsætningsbekendtgørelsen. Gebyret
for behandling af disse sager er i 2010 på 8.900 kr. pr. produkt og
2.500 kr. pr. variant (identiske produkter eller samme produkt,
blot med en anden smag). I sådanne sager kan sagsbehandlingen tage
op til 6 måneder fra gebyret er betalt, og Fødevarestyrelsen har
modtaget samtlige relevante oplysninger i sagen.
Produkter, der indeholder stoffer, som ikke står opført i
Positivlisten, behandles i henhold til § 14 i
tilsætningsbekendtgørelsen. Gebyret for behandling af disse sager
er i 2010 på 20.100 kr. pr. produkt. Det skal bemærkes at
Fødevarestyrelsen ikke har nogen sagsbehandlingsfrist i sådanne
sager.
En ansøgning skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Fødevarestyrelsen giver tilladelse til berigelse af produkter
medmindre, at styrelsen vurderer, at der er risiko for, at
berigelsen medfører, at dele af befolkningen vil få stofferne i en
så høj dosis, at det kan være sundhedsskadeligt. Fødevarestyrelsen
baserer sin afgørelse på videnskabelige risikovurderinger foretaget
af DTU, Fødevareinstituttet.
Til top
Liste over ansøgninger om berigelse af fødevarer
Denne liste er en oversigt over de ansøgninger om berigelse af
fødevarer, som Fødevarestyrelsen behandler og har behandlet (se
link i højre side).
Til top
EF-dommen fra 23. september 2003, ændring af dansk praksis
Indtil EF-domstolens afgørelse den 23. september 2003 (sag
C-192/01) var Danmarks administrative praksis, at man kun tillod
berigelse af fødevarer, når der blev vurderet at være et
ernæringsmæssigt behov i befolkningen for tilsætningen. Med
EF-domstolens afgørelse blev det fastslået, at Danmark skal tillade
berigede fødevarer, medmindre tilsætningen efter en konkret
vurdering findes at være sundhedsmæssigt uforsvarlig. Med dommen
har fokus flyttet sig fra at sikre et tilstrækkeligt indtag af
næringsstoffer og til at undgå et for højt indtag af
næringsstoffer.
Måden Danmark har valgt at håndtere dette på er ved, at
fødevaremyndighederne foretager en videnskabelig risikovurdering af
tilsætningen for hver anmeldelse, der modtages om berigede
fødevarer. Ansøgninger om berigelse af fødevarer modtages i
Fødevarestyrelsen, som derefter anmoder Fødevareinstituttet om at
foretage risikovurderingen.
Til top
Danske regler
Administrationen af berigede fødevarer i Danmark bygger på
tilsætningsbekendtgørelsens §§ 13 og 14.
Til top
EU-regler
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og
mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.
Til top