Hund og kat til Grønland

Ved henvendelser vedrørende indførsel af dyr til Grønland kan der henvises til vejledende retningslinjer for indførsel af dyr og vegetabilier til Grønland. Det bemærkes, at der for en række almindelige kæledyr kræves tilladelse til indførsel fra Grønlands Repræsentation i København. For andre dyr, herunder alle dyr, der indføres kommercielt, skal henvendelse ske til Fødevareregion Nordjylland.

Særligt for indførsel af katte til Grønland gælder det, at indførsel forudsætter dispensation fra Fødevarestyrelsen. Ved henvendelser om indførsel af katte til Grønland oplyses derfor om, at der skal indgives ansøgning til Fødevarestyrelsen, 5. kontor - Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, tlf. 3395 6000. Da der kan medgå en vis tid for at opfylde nogle af betingelserne for indførsel, bør ansøgning indgives i god tid før påtænkt rejse.