Spørgsmål og svar om fugleinfluenza

Det er bl.a. Fødevarestyrelsens opgave at arbejde for, at danske fugle og fjerkræ ikke bliver smittet med fugleinfluenza. Derfor handler vores spørgsmål og svar på denne side om fugleinfluenza  hos fugle, fjerkræ og andre dyr, samt om hvordan mennesker kan undgå at bringe smitte til dyr i Danmark.

Fødevarestyrelsen fastsætter løbende risikoniveauet og de forebyggende foranstaltninger for højpatogen fugleinfluenza af typerne H5 og H7 i Danmark. Risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark vedrører primært den alvorlige højpatogene fugleinfluenza af typen H5N1.

Når der er lavt risikoniveau i Danmark, gælder der så nogle regler for hold af fjerkræ?
Ja, selvom der er lavt risikoniveau, gælder følgende regler for beskyttelse af fjerkræ og andre fugle i fangenskab mod smitte med fugleinfluenza:

• Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til det fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
• Ænder og gøs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
• Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søger, åer eller opsamlet regnvand.
• Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
• Gæs og ænder må ikke tilføres samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog efter en konkret risikovurdering give tilladelse.
  

Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen?
Som led i overvågningen af fugleinfluenza er Fødevarestyrelsen interesseret i at få besked, hvis du finder bestemte syge eller døde vilde fugle. Det er helt normalt, at fugle dør om vinteren pga. kulde og mangel på føde. Derfor skal Fødevarestyrelsen ikke have besked om alle fund af syge eller døde fugle, men kun om dem, som er relevante for overvågningen af fugleinfluenza. Det drejer sig om bestemte fuglearter, som er fundet i zoner med fugleinfluenza eller ved kyster, søer og vådområder. Se, hvilke fuglearter, der skal indberettes til Fødevarestyrelsen under punktet: Fund af døde fugle.

Du skal IKKE give Fødevarestyrelsen besked, hvis du fx finder en enkelt død and på gåturen ved stranden, eller hvis du finder døde småfugle som solsorte eller finker i haven. Hvis du bor i en zone med fugleinfluenza, og din kat kommer hjem med en død fugl, vil Fødevarestyrelsen dog gerne have besked.

Hvis du finder syge eller døde fugle, som er relevante for overvågningen af fugleinfluenza, kan du ringe til din lokale fødevareregion. Fødevareregionen afgør om fuglen eller fuglene skal undersøges nærmere.

Må jeg røre ved en død fugl?
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den for ikke at udsætte dig for en smitterisiko. Hvis du er kommet til at røre ved en død fugl, skal du vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus.

Hvis du skal fjerne en død fugl, fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker, eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med sæbe. Kun voksne bør håndtere døde fugle.

Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven?
Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter og lign. eller håndtering af evt. døde fugle bør du tage handsker på.

Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det giver en unødig risko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.

Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Nej, det må man ikke. Der er indtil videre et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.

Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza?
Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker, og Danmarks Fødevareforskning vurderer, at risikoen, for at mennesker kan blive smittet af katte, må anses for at være ekstremt lille. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.

Hvad skal man gøre, hvis man har kat og bor i en zone med fugleinfluenza? 
Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.

Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl?
Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring derfor til din lokale fødevareregion. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.

Hvis en kat er blevet smittet med fugleinfluenza, hvor lang tid går der så, inden den bliver syg?
Det afhænger af infektionsdosis og smitteveje. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke, hvordan det er i det virkelige liv.

I vores daginstitution er der høns på legepladsen. Må børnene gerne komme i kontakt med dem?
Høns og andet fjerkræ i daginstitutioner skal - ligesom andet fjerkræhold - fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask.

Hvis daginstitutionen ligger i en zone med fugleinfluenza, gælder andre regler. Se under punktet: Restriktioner i zoner.

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende?
Hunden vaskes, hvis den har rullet sig. Ellers skal man ikke foretage sig yderligere i den anledning. Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza.

Hvad ved man om fugleinfluenza og smitte til hunde?
Der er kun er sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.

Er det farligt at spise fjerkrækød?
Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Af hensyn til risikoen for Salmonella, Campylobacter m.v. bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.

Er det farligt at spise æg?
Nej, der er ingen risiko ved at spise æg fra raske høns. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke pga. risikoen for forekomst af fx Salmonella. Se Fødevarestyrelsens råd om æg og Salmonella. Fugleinfluenzaen har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg.

Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg, pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.

Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.

Må vi købe og sælge racedyr indenfor Danmarks grænser?
Der er den 17. februar 2007 indført regler om, at alle, der handler fjerkræ eller opdrættet fjervildt, skal kunne dokumentere, at besætningen er testet fri for fugleinfluenza. For handel med fjerkræ gælder, at fjerkræet inden for de seneste 3 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. For handel med opdrættet fjervildt gælder, at fjervildtet inden for de seneste 2 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Ovennævnte gælder dog ikke for besætninger, der på omsætningstidspunktet har mindre end 100 dyr.

Hvordan kan jeg vide, om jeg bor i et udpeget risikoområde?
Risikoområder er de områder i Danmark, hvor de vilde trækfugle formodes at være. Risikoområderne er landområder 3 km fra samtlige kyster og fjorde, samt ved navngivne større vådområder, søer og åer. Du kan se, om du bor i et risikoområde under punktet Overvågning her på siden. Klikker du på kortet, kommer du til en side, hvor du kan indtaste din adresse. Kortet, der kommer frem, er skraveret, hvis du bor i et risikoområde. Risikoområder er ikke det samme som beskyttelses- og overvågningszoner for fugleinfluenza  -  se nedenfor.

Jeg har ikke høns eller andre fugle og bor et sted, der er udpeget som risikoområde, skal jeg gøre noget?
Nej, du skal ikke forholde dig anderledes, end du plejer. De steder Fødevarestyrelsen har udpeget som risikoområder, er områder, hvor ejere af fjerkræ og andre fugle, skal være opmærksomme på, at der er en risiko for, at deres fjerkræ eller fugle kan blive smittet af trækfugle. Risikoområderne handler ikke om, at mennesker er i risiko for at få fugleinfluenza i de områder. Risikoområder er ikke det samme som overvågnings- og beskyttelseszoner for fugleinfluenza- se nedenfor.

Min nabo har 5 høns i baghaven - skal jeg være bekymret ?
Nej, der er ingen grund til bekymring. Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og (sjældnere) grise. Læs mere om, hvilke forholdsregler ejere af hobbyfjerkræ bør tage her.

Vi har høns på hobbyplan, hvordan beskytter vi vores hønsegård?
Der er forskellige regler afhængigt af, om I bor i eller uden for en zone med fugleinfluenza. Læs mere om regler for hobbyfjerkræ her på hjemmesiden.

Vi bor i nærheden af en strandeng og har på hobbyplan ænder og gæs gående sammen med nogle høns, er det lovligt?
Nej, det er ikke lovligt. Da det netop er svømmefugle I har, og I bor tæt på strandengene med de vilde fugle, så giver det anledning til at være ekstra forsigtig. Hønsene skal holdes adskilt fra ænder og gæs. Fuglene kan fortsat holdes udendørs, hvis de fodres og vandes indendørs eller under et fast tag, som sikrer, at vilde fugle ikke kan se foder og vand fra luften.

Hvis man har hobbyfjerkræ i en zone med fugleinfluenza, skal dyrene holdes indendørs. Læs mere om restriktioner i zonerne.

Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt, hvis ænder er beskyttet på samme måde som høns?
Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder - og andre svømmefugle - kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenza-virus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenza-virus, sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene i værste tilfælde omdannes til et højvirulent fugleinfluenza-virus. Det kan føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt blive syge og dø, hvis de udsættes for smitte med et højvirulent fugleinfluenza-virus.

Skal det fra nu af være "sandkasse-sand " fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i?
Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet. 

Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt?
Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudten er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.

Må jeg vande min have med opsamlet regnvand?
Ja.

Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder?
Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem. Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser undersøgelser, at duer er forholdsvist modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.

Gøres der noget specielt i forbindelse med opdrættede fasaner og fugle til jagt?
Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder der de samme regler for fasanerne og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle.

Hvilke fugle er fjerkræ?
Ved fjerkræ forstår man høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer og strudsefugle, der opdrættes ellers holdes i fangenskab.

Hvilke fugle er opdrættet fjervildt?
Ved opdrættet fjervildt forstår man gråænder, fasaner og agerhøns, inkl. rødhøns og stenhøns, der holdes under hegning.

Hvad siger reglerne, når det gælder fjerkræ på udstillinger o.lign?
Der kan hos føddevareregionen søges om tilladelse til afholdelse af udstillinger med fjerkræ samt dueauktioner og kapflyvninger. En betingelse er, at der er fuld sporbarhed dvs. at dyrene skal være individuelt mærkede med ID nummer. Kontakt din lokale fødevareregion om betingelserne. Der kan også gives tilladelse til udstilling af stue- og volierefugle, som ikke er fjerkæ. Der er dog ikke krav om individuel mærkning af stue-/volierefugle, men arrangøresn af udstillingen skal kunne redegøre for fuglene på minimum batchniveau.

Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten over­føres nemt med foder og drik­kevand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, foder­sække, ikke-desinfi­cerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. 

Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan katte, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog set i ekstremt få tilfælde - trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.

Er det alle fugle, der kan smittes af fugleinfluenza?
Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvist modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.´

Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Læs på Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt Statens Serum Instituts hjemmeside om smitte til mennesker.

Kan man se på en fugl, om den er smittet?
De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelig­hed, ophørt æglæg­ning, luftvejs­symptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømme­fug­le, der ikke er sær­ligt modtage­li­ge for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen kliniske sympto­mer.

Hvad er det vilde fugle gør, som er farligt for fjerkræ?
Når vilde fugle kommer flyvende, kan de lande i indhegninger, hvis de ikke er overdækkede, og hvor der fx er fritgående høns eller ænder. Fra luften kan de vilde fugle se, hvor der er lagt foder ud. De kan bringer smitte ind, ved at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen. Læs om regler for fjerkræhold i zoner med fugleinfluenza.

Er det korrekt, at de vilde fugle primært lander, hvis de kan se foder og vand -eller er synet af andre fugle nok til at få dem til at lande?
Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder tilstede. Derfor er kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle.

Er der regler for, hvordan fx syge dyr skal aflives, hvis der er udbrud af en smitsom sygdom?
Ja, der er regler for, at dyr, der skal aflives i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse, skal beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse under aflivning.