Reglerne gælder for høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og vagtler samt påfugle, strudse og andre fugle i fangenskab.
Lige nu er der følgende regler for hold af hobbyfjerkræ i relation til fugleinfluenza:
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
- Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
- Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
- Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
- Gæs og ænder må ikke tages med til samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog give tilladelse efter en konkret risikovurdering.
Et udbrud har store konsekvenser
Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.
Hold øje med dit fjerkræ
Det er vigtigt at holde øje med sit fjerkræ. Symptomerne på fugleinfluenza kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive syge, og mange af dem vil dø. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle, som fx ænder, kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle.
De klassiske symptomer på fugleinfluenza
Symptomerne på fugleinfluenza kan være høj dødelighed, fald i æglægning, fald i foder- eller vandindtagelsen, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré, mulig væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå.
Har dyrene nogle af symptomerne, så er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller den lokale fødevareregion.
Spredning af fugleinfluenza
Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.
Gode råd til at undgå smitte
For at passe på sit eget og andres fjerkræ, er det vigtigt, at man overholder følgende:
- Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet og undgå selv at gå ind til fremmede fjerkræ.
- Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
- Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.
- Skift fodtøj eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.
- Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj, og med en sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
- Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser og i parker, hvor der er vandfugle.
- Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
- Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer efter, man er kommet hjem.