8. januar 2010

Muligvis flere farlige soyadrikke på markedet

De nederlandske fødevaremyndigheder har oplyst til Fødevarestyrelsen, at der kan befinde sig flere sundhedsskadelige soyadrikke på markedet, end den japanske Bonsoy Soy Milk, som Fødevarestyrelsen advarede mod den 5. og 6. januar 2010, fordi den har et alt for højt indhold af jod.

Ifølge en nederlandsk importør findes der tilsvarende soyaprodukter på markedet fra en anden japansk producent. Importøren mistænker disse produkter for også at have en høj koncentration af jod, da de - i lighed med Bonsoy-soyadrikken - indeholder kombu-tang.

Navne på de pågældende produkter eller den japanske producent er pt. ukendt. Fødevarestyrelsen afventer mere konkrete oplysninger, og nærmere information her på hjemmesiden vil følge, når de foreligger.

Hold dig fra sojadrik med kombu
Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at der på det danske marked også findes andre soyadrikke med indhold af kombu-tang og derfor muligheden for et højt indhold af jod. Rådet til forbrugerne er derfor at kigge grundigt på ingredienslisten på soyadrikke. Hvis de indeholder kombu-tang, bør man undgå at købe eller indtage produkterne.

Forbrugere eller virksomheder der har soyadrikke med kombu af andre mærker end Bonsoy i hjemmet eller i varesortimentet må meget gerne oplyse dette til deres lokale fødevareafdeling.

Find den lokale fødevareafdeling på fvst.dk/foedevareregion


Har du mistanke om svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer, kan du anmelde din mistanke her.



Kontakt
For yderligere oplysninger:
Tenna Jensen, Fødevareberedskabet, tlf. 33 95 62 35

Opdateret d.

8. januar 2010

Har du mistanke om svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer, så anmeld din mistanke til Fødevarestyrelsen