6. november 2009

Ulovlig slagtning og salg af ænder og kalkuner ved Randers

Forbrugere, der har købt slagtede ænder og kalkuner på adressen Tingetvej 79, 8930 Randers NØ, bør kassere dem eller levere varerne tilbage.

Fødevaremyndighederne har ved et kontrolbesøg på adressen konstateret, at der på ejendommen har foregået ulovlig slagtning og salg af ænder og kalkuner fra eget opdræt.

Slagtningen er foregået under uhygiejniske forhold og uden dyrlægekontrol.

Det kan derfor ikke udelukkes, at kødet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller om fjerkræet har været syge inden slagtningen.

De ulovlige forhold blev opdaget i dag fredag i forbindelse med en kontrol foretaget af Fødevarekontrollens Rejsehold.



Kontakt
Henriette Mynster, Fødevarekontrollens Rejsehold tlf. 7227 6468

Opdateret d.

6. november 2009

Har du mistanke om svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer, så anmeld din mistanke til Fødevarestyrelsen