Søg

27. november 2009

Fire tons ulovligt oksekød til salg i Østjylland

Flere anonyme tip til Fødevarekontrollens Rejsehold tyder på, at ulovligt oksekød sælges uautoriseret i Østjylland. Det drejer sig om bl.a. oksetyndstegsfilet, mørbrad, striploin og steaks fra både Australien og New Zealand. Kødet - mere end 4.000 kilo - stammer fra et tyveri mod Randers Kød Engros i slutningen af oktober.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugere der har købt kødet, kasserer det, da varerne har været opbevaret uautoriseret og under ikke-kontrollerede og uhygiejniske forhold. Ligeledes kan der være tvivl om, hvorvidt de varer der har været frosne er blevet optøet og om de ferske varer er blevet frosset.


Fødevarestyrelsen advarer mod

Australsk fersk oksemørbrad, mærket ’Teys black’ og i sorte kasser med guldskrift på med stregkoden 261009026 og en produktionsdato 30/7 2009 eller 6/8 2009.


New Zealandsk steer-mørbrad mærket Richmond og med hvid label på kasserne med cifrene 261009025.


Har du oplysninger om varerne, kan du kontakte Theresa Rasmussen, Fødevarekontrollens Rejsehold på telefon 72 27 64 71.



Kontakt
Theresa Rasmussen, Fødevarekontrollens Rejsehold, 72 27 64 71.

Arkiv 2009
Find din region
Har du mistanke om svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer, så anmeld din mistanke til Fødevarestyrelsen