Forbrugere, der har købt kød hos Gunner Kjær Hansen, Tøvlidtvej 60 i Søndersø på Fyn, bør kassere det. Slagtningen af dyrene er foregået ulovligt, uden dyrlægekontrol og under uhygiejniske forhold.
Det kan ikke udelukkes, at dyrene har været syge inden slagtning, og der er således risiko for, at kødet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller er fordærvet.
De ulovlige forhold blev opdaget i forbindelse med en kontrol foretaget af Fødevarekontrollens Rejsehold i samarbejde med Kontrolafdeling Odense.
Det er primært grise, som er slagtet og forarbejdet på adressen. Al kød og slagteriudstyr er beslaglagt af myndighederne.