Søg

Bestrålet kosttilskud

Fødevarestyrelsen har krævet, at et parti af kosttilskuddet Gerimax Multi Energy Sport trækkes tilbage fra butikkerne. Det skyldes, at produktet indeholder bestrålet hvid te-ekstrakt, som det er ulovligt at bruge i kosttilskud.

Man kan bestråle madvarer m.v. for at sikre en længere holdbarhed, idet bestrålingen hæmmer eller udrydder bakterier og andre mikroorganismer.

I Danmark må man kun bestråle krydderier og krydderurter, og derfor er den bestrålede ingrediens hvid te-ekstrakt ulovlig.

Der er ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise kosttilskud, der er bestrålede eller indeholder bestrålede ingredienser.

Ifølge oplysninger fra den ansvarlige virksomhed i Danmark, er de bestrålede ingredienser i produktet leveret fra udenlandske leverandører.

Gerimax Multi Energy Sport med ulovlig bestrålet hvid te ekstrakt er solgt i:

  • Blisterpakninger med 120 stk. Batch numre: 485718, 485737, 485788, 505756, 505757, 505758, 505759, 505760, 515714.
  • Dåser med 300 stk. Batch numre: 475749, 505732, 505753.

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere at levere produktet tilbage til butikken, hvor de har købt det. Virksomheden har i øvrigt tilbagekaldt produkterne fra butikkerne.


Kontakt
Tilsynsførende Ida Szwedowska, Fødevareregion Øst, tlf. 44 52 30 50, eller bromatolog Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen, tlf. 33 95 61 70.


25. januar 2006

Arkiv 2006
Find din region