Langt størstedelen af de phthalater danskerne indtager kommer via fødevarer. Phthalater i fødevarer stammer primært fra miljøforureninger, mens plastemballage ikke er en hovedkilde. Phthalater indgik tidligere i bl.a. husholdningsfilm, men har i mange år været erstattet med andre stoffer, som ikke har en hormonforstyrrende effekt.
Phthalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men Fødevaredirektoratet vurderer, at phthalater ikke udgør et generelt sundhedsmæssigt problem i de mængder, man finder i fødevarer i dag. Alligevel er der grund til at bevare fokus på visse sårbare grupper, som fx småbørn og gravide, og arbejde på at skabe en større sikkerhedsmargin. Derfor er der taget en række initiativer, som skal begrænse forureningen af miljø og fødevarer med phthalater både i Danmark og internationalt.
EU har vedtaget en strategi, der forpligter alle medlemslande til at reducere påvirkningen af befolkningerne med phthalater. Fødevaredirektoratet har løbende opfordret EU-kommissionen til at revidere direktiver om emballage for at sikre, at phthalater og andre stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekt, udfases.
I Danmark arbejder Miljøministeriet på at begrænse forureningen med phthalater ved kilden. Fødevaredirektoratet har desuden planlagt en kontrolkampagne af phthalater i mælk i 2004 for at sikre, at brug af malkeslanger ikke er årsag til phthalatforurening af mælk.
I Regeringens 10-punktsplanen i strategien for miljø og sundhed står, at indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer, herunder phthalater, skal styrkes. Her skal foreligge en handlingsplan tidligt i det nye år.