22-01-2010

Vaccination mod bluetongue frivillig i 2010

Landmænd med kvæg, får og geder kan i 2010 selv bestemme om deres dyr skal vaccineres mod drøvtyggersygdommen bluetongue. Vaccinationen er blevet frivillig i 2010 efter ønske fra erhvervet.

På trods af intensive vaccinationskampagner i flere EU-lande, er sygdommen dog ikke fuldt udryddet. I Tyskland blev der således registreret flere udbrud i 2009. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor fortsat, at alle dyr, der kan få bluetongue, vaccineres mod sygdommen. Vaccination beskytter dyrene mod at blive syge eller dø af bluetongue og hindrer spredning af sygdommen mellem dyr og besætninger. 
Kontakt
Stig Mellergaard, tlf. 33 95 63 83 eller 20 87 14 41.