11-02-2010

Stort flertal for nyt EU-økologilogo

EU-Kommissionen har offentliggjort resultatet af konkurrencen om det nye EU-økologilogo, som til sommer vil være at finde på alle økologiske fødevarer.
Vinderen af logokonkurrencen blev et løvblad dannet af hvide EU-stjerner på en grøn baggrund, tegnet af den tysk designstuderende Dusan Milenkovic.

130.000 EU-borgere har afgivet deres stemmer på de tre finalister i konkurrencen og 63 pct. af stemmerne gik til det vindende logo. 
 
Det nye EU-logo bliver obligatorisk at bruge for producenter af økologiske fødevarer i EU fra 1. juli 2010. For importerede økologiske fødevarer er mærkningen frivillig.

Der bliver formentlig tale om en overgangsperiode på 2 år til at få opbrugt emballage med det gamle EU-mærke i.

Det nye øko-logo mangler en formel vedtagelse i Den Stående Komité for Økologisk Jordbrug i Bruxelles i den nærmeste fremtid. 

Det samlede resultat af konkurrencen kan ses på Kommissionens hjemmeside
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Fødevarestyrelsen, Michael Schmidt, tlf.: 33 95 62 27, e-mail: misc@fvst.dk