3. februar 2010
Stem på Danmarks sunde supermarkeder
Vi kender budskaberne om hvad der skal til for at få en sund
livsstil, men vi har det svært med at skulle efterleve budskaberne.
Ny kampagne skal gøre det ’nemt at vælge sundere’.
Over halvdelen af kunderne i supermarkederne kender allerede
Nøglehulsmærket, det viser en ny undersøgelse. Men tallet skal være
højere. Den nye kampagne skal øge forbrugernes kendskab til det
grønne nøglehul og få flere sunde varer på butikshylderne.
Kampagnen opfordrer forbrugerne til at stemme på det supermarked,
de mener, gør en ekstra indsats for at gøre det sunde valg
nemmere.
Det nye nøglehulsmærke sidder i dag på mere end 400 færdigpakkede
fødevarer. Fra brød over mælk til fisk og frosne grøntsager. Fælles
for fødevarer med nøglehullet er, at de indeholder mindre fedt,
salt og sukker flere kostfibre og fuldkorn end andre varer.
”Nøglehullet betyder, at forbrugerne ikke behøver at nærlæse
varedeklarationerne for at vurdere, om en vare er sund eller mindre
sund. Ved at gå efter nøglehullet kan forbrugerne på en nem og
hurtig måde finde frem til de sunde madvarer på supermarkedets
hylder og i køledisken. Det er jeg sikker på, vil være til glæde
for mange i en travl hverdag”, siger fødevareminister Eva Kjer
Hansen.
Kort om konkurrencen
På SMS, over internettet og på kuponer kan forbrugerne
frem til 21. februar indstille deres ’nemt at vælge sundere’ butik.
Et dommerpanel kårer landets ni bedste indkøbssteder, og undervejs
er der masser af præmier til forbrugerne.
Kåringen af årets 'nemt at vælge sundere' supermarked finder sted
onsdag 3. marts på Børsen hvor fødevareministeren overrækker
vinderne deres diplomer.
Læs meget mere på http://www.noeglehullet.dk/
hvor der er beskrevet alt om konkurrencen.
Dommerpanelet består af: Chris MacDonald, Christian Bitz, Birgitte
Escherich, Anne Larsen, Rasmus Kjeldalh og Mogens Bjerre.
Blog på Facebook - med Fødevareminister Eva Kjer Hansen og hendes
gæster Gitte Gross - Viffos, Ida Husby - Coop, Maja Møller - Arla
og Camilla Udsen - Forbrugerrådet.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, projektleder Trine Grønlund Nielsen, 33 95 61
10
Pressekontakt til ministeren:
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01