Søg

20. januar 2010

Nye fælles EU-regler for E-numre

Fra 20. januar gælder der nye fælles regler for, hvordan tilsætningsstofferne – E-numrene – skal anvendes. De nye klare regler er en forenkling, dog uden at ændre på hvilke tilsætningsstoffer, der kan bruges.

Reglerne for hvilke fødevaretilsætningsstoffer, de såkaldte E-numre, virksomhederne i EU må komme i slik, skinker og sodavand og en lang række andre fødevarer, er blevet fuldt harmoniseret. Den nye EU-forordning om fødevarestilsætningsstoffer gælder fra 20. januar. Listen over E-numre er ikke blevet længere. Men den nye forordning samler en række EU-direktiver og giver dermed forbrugere og fødevarevirksomheder i EU et bedre overblik over hvilke stoffer, der må være i fødevarerne på det europæiske marked.

Indtil en EU positivliste for tilsætningsstoffer er klar, er det stadig den danske positivliste, virksomhederne skal granske, både når det gælder fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer. Det fremgår af den nye bekendtgørelse, som supplerer den nye EU-forordning. Heraf fremgår det også, at netop mikrobielle kulturer ikke længere skal godkendes, men alene anmeldes til Fødevarestyrelsen.


Fakta

  • Fødevaretilsætningsstoffer, kaldes også teknologiske tilsætningsstoffer og er bl.a. farvestoffer, sødestoffer og konserveringsmidler.
  • Tilsætninger er udover fødevaretilsætningsstoffer, enzymer, mikrobielle kulturer og næringsstoffer. De reguleres i en nybekendtgørelse, der indeholder den såkaldte positivliste.

Både fødevaretilsætningsstoffer og tilsætninger skal stadig fremgå af ingredienslisterne på fødevarerne, så forbrugerne kan træffe et oplyst valg, når de handler.

 



 



Kontakt
Fødevarestyrelsen, Annette Grossmann, ang@fvst.dk,  33 95 62 01
Arkiv 2010
Find din region
Har du mistanke om svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer, så anmeld din mistanke til Fødevarestyrelsen