8. januar
2010
Mistanke om influenza A (H1N1) hos svin i
Danmark
Fødevarestyrelsen undersøger i øjeblikket mistanker om udbrud af
influenza A (H1N1) i to svinebesætninger på Sjælland nærmere.
Det sker efter DTU Veterinærinstituttet har meddelt, at der i
forbindelse med undersøgelse af prøver, indsendt fra to
svinebesætninger på Sjælland, er fundet influenza A (H1N1), som er
identisk med den influenzatype, der for tiden cirkulerer i
befolkningen.
Fødevarestyrelsens er nu i fuld gang at udtage nye prøver og
tjekke sundhedstilstanden i de to svinebesætninger. Hvis resultatet
af de første prøver kan bekræftes, er det første gang denne type
influenza er fundet hos svin i Danmark.
Fødevarestyrelsen vil pålægge de to sjællandske besætninger
”offentligt tilsyn”, hvilket medfører, at der ikke må flyttes svin
til andre besætninger, før der er gået en uge efter de sidste
kliniske symptomer på sygdom er forsvundet. Raske grise fra
besætningerne må gerne sendes til slagtning.
Influenza A (H1N1) er fundet hos svin i en lang række lande
verden over, heriblandt Norge og Storbritannien, hvor smitten
tilsyneladende er sket via mennesker, der har passet dyrene.
Kontakt
Veterinærdirektør Jan Mousing, tlf. 33 95 61 15 / 40 38 02 52