09-01-2010

Fødevarestyrelsen har nu to fødevareregioner

Fra 1. januar 2010 er Fødevarestyrelsens tre regioner blevet til to. De to regioner er:
• Fødevareregion Vest, som dækker hele Jylland og har hovedkontor i Århus 
• Fødevareregion Øst, som dækker Fyn, Sjælland og øerne inkl. Bornholm og har hovedkontor i Ringsted.

Fødevareregionerne er selvstændige myndigheder under Fødevarestyrelsen. De varetager Fødevarestyrelsens direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område.

Fødevareregionerne
Fødevareregion Vest er opdelt i to veterinærafdelinger, der tager sig af alle regionale opgaver som har med dyr at gøre, og syv fødevareafdelinger, der tager sig af alle regionale opgaver som har med fødevarer at gøre.
Fødevareregion Øst har en veterinærafdeling, der tager sig af alle regionale opgaver som har med dyr at gøre, og tre fødevareafdelinger, der tager sig af alle regionale opgaver, som har med fødevarer at gøre.

Veterinærafdelingerne
Du kan kontakte din regions veterinærafdeling, hvis det drejer sig om dyresundhed og -velfærd. Det er også veterinærafdelingernes beredskabscentre, der håndterer udbrud af husdyrsygdomme.


Fødevareafdelingerne

Du kan kontakte den lokale fødevareafdeling, hvis du finder fødevarer, som ikke overholder reglerne, eller hvis du er blevet syg af at spise en bestemt fødevare. Du kan finde din lokale fødevareafdeling her

Du kan også melde svindel, sjusk, hygiejneproblemer eller andre uregelmæssigheder med fødevarer her

Kontakt