02-03-2010

Danmarks sundere supermarkeder nu fundet

Mere end 10.000 forbrugere har indstillet det supermarked, som de synes, gør det nemt for dem at vælge sundere. Det er sket i forbindelse med Fødevareministeriets konkurrence om at kåre de supermarkeder i Danmark, der gør det nemt at vælge sundere.

Fødevareminister Henrik Høegh skal nu overrække priser til de 9 supermarkeder, der gør det nemt at vælge sundere. Konkurrencen har sat fokus på Nøglehulsmærket og på hvor nemt det er for forbrugerne at finde og vælge de sundere fødevarer.

Derfor er pressen inviteret til at overvære præmieoverrækkelsen:

Onsdag den 3. marts kl. 11.00 – 12.30
Børsen, Slotsholmsgade 1, København

Minister Henrik Høegh og konkurrencens dommere overrækker præmier til vindersupermarkederne. Dommerne er Chris MacDonald, Anne Larsen, Mogens Bjerre, Christian Bitz, Birgitte Escherich og Rasmus Kjeldahl.

Forbrugerne har indstillet deres foretrukne butikker med fokus på Nøglehullet, reklamer for sundere fødevarer, personale og arrangementer. Blandt de mange indstillinger er der nomineret i alt 90 butikker - 10 i hvert af de ni regionale områder:

  • Nordjylland
  • Midtjylland Vest
  • Midtjylland Øst
  • Sønderjylland
  • Fyn
  • Sjælland Nord, Midt og Vest
  • Hovedstadsområdet
  • Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn
  • Bornholm

Læs mere om Nøglehullet og konkurrencen her: nøglehullet.dk

Skriv gerne en mail til nedenstående kontaktperson hvis I som presse ønsker at deltage.

Pressemateriale og foto fra dagen kan efterfølgende findes på fvm.dk

Kontakt
For yderligere oplysninger:
Trine Grønlund Nielsen, ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, trgn@fvst.dk, 33 95 61 10
 
For pressekontakt til ministeren:
Thor Seierø, pressesekretær, tsmo@fvm.dk 33 92 20 50 / 20 91 59 01