15. januar
2010
Analyser bekræfter mistanke til soyadrik
Fødevarestyrelsens laboratorier har analyseret prøver af to af de
partier af soyadrikken ’Bonsoy Soy Milk’, der har været solgt i
Danmark. Prøverne viste i begge tilfælde et meget højt indhold af
jod, svarende til det de australske og hollandske myndigheder har
fundet. Indholdet af jod betyder, at en acceptabel daglig dosis for
både børn og voksne bliver overskredet allerede ved indtagelse af
små mængder af soyadrikken. Fødevarestyrelsen valgte derfor i
begyndelsen af januar at kræve produkterne trukket tilbage fra
markedet.
Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat forbrugere, der har købt Bonsoy
Soy Milk, at kasserer produktet.
Kontakt
Tenna Jensen, Fødevareberedskabet, tlf. 33 95 62 35