16-01-2010

Analyser bekræfter mistanke til soyadrik

Fødevarestyrelsens laboratorier har analyseret prøver af to af de partier af soyadrikken ’Bonsoy Soy Milk’, der har været solgt i Danmark. Prøverne viste i begge tilfælde et meget højt indhold af jod, svarende til det de australske og hollandske myndigheder har fundet. Indholdet af jod betyder, at en acceptabel daglig dosis for både børn og voksne bliver overskredet allerede ved indtagelse af små mængder af soyadrikken. Fødevarestyrelsen valgte derfor i begyndelsen af januar at kræve produkterne trukket tilbage fra markedet.
Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat forbrugere, der har købt Bonsoy Soy Milk, at kasserer produktet.
Kontakt
Tenna Jensen, Fødevareberedskabet, tlf. 33 95 62 35