Besætningsregister til får og geder
Når du er blevet registreret i CHR med din fåre- eller
gedebesætning er du forpligtet til at føre et
besætningsregister.
Hvordan skal besætningsregistret se ud?
Der er ingen krav til, hvordan du stiller oplysningerne i
besætningsregistret op, så længe det er læseligt, overskueligt og
ajourført med de oplysninger, der er listet nedenfor.
Fødevarestyrelsen og FødevareErhverv har i fællesskab udformet en
skabelon til et besætningsregister, som opfylder begge myndigheders
krav.
Hent skabelonen til besætningsregistret her:
Besætningsregisteret skal indeholde følgende
oplysninger:
- CKR-nummer for hvert enkelt dyr
- Nummeret på det udenlandske øremærke, såfremt dyret er
importeret
- Måned og år for fødsel
- Køn og om muligt race
- Dato for dødsfald eller slagtning af dyr
- Det samlede antal får og geder
- Dato og besætningsnummer for den besætning hvorfra og
hvortil dyrene er flyttet
Hændelserne skal noteres senest tre dage efter de har fundet
sted og skal gemmes i mindst 5 år efter seneste
hændelse.
Kontakt
Husdyrsundhedskontoret - 1.kontor@fvst.dk