Vildledning

Fødevarevirksomheder vil gerne sælge deres produkter på en farverig og interessant måde. Derfor anvendes der ofte farvestrålende billeder, fængende slogans, reklamer osv. ved markedsføringen af fødevarer.

Regler om forbud mod vildledende mærkning
Men fødevarer må ikke sælges med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold. Myndighederne har derfor udstedt regler om forbud mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer. Reglerne  findes i fødevareforordningens art. 16 for så vidt angår vildledning af forbrugerne og i fødevarelovens § 14 for så vidt angår vildledning i øvrige omsætningsled. Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 (fødevareforordningen) og Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (Fødevareloven).

Endvidere er det, i henhold til mærkningsbekendtgørelsens § 75, forbundt i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og det er dem, der skal kunne dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

Hvornår er der tale om vildledning?
Det beror altid på en samlet konkret vurdering af den enkelte fødevares mærkning og markedsføring, om der er tale om vildledning.

Eksempler

• Hverken varebetegnelsen, billeder, tekst, reklame eller andet må give indtryk af, at en fødevare fx indeholder en bestemt ingrediens, som ikke findes i varen.
  Hvis småkager sælges som "smørbagte", skal der som udgangspunkt være anvendt smør ved bagningen.
  Står der "pizza med gorgonzola", skal der være gorgonzola og ikke anden ost på pizzaen, og man må sædvanligvis ikke kalde en kage for "kanelkage", hvis der ikke er kanel i.
  
• En fødevare, der er fremstillet i Danmark, må som udgangspunkt ikke give indtryk af, at den er fremstillet i udlandet eller omvendt. Men der er undtagelser. Man må fx gerne sælge danskproduceret wienerbrød, italiensk salat og franske kartofler, da det er produkter, der er solgt i årevis, og som forbrugerne godt ved er danske produkter. Hvis et produkt fx mærkes med et flag, skal produktet som udgangspunkt komme fra det pågældende land. Kød med tysk flag skal altså stamme fra Tyskland.
  
• Som hovedregel vil det være vildledende at anprise et produkt som friskt, hvis det har en holdbarhed på flere uger. 
  
• Gammeldags må som udgangspunkt bruges, når der er anvendt en gammel opskrift eller fremstillingsmetode, som helt eller delvis er forladt i moderne produktion.

Varestandarder
For en række varer er der en varestandard. Eksempelvis må varebetegnelserne "frugtsaft" og "chokolade" kun bruges om produkter med en bestemt sammensætning. Når der er tale om en varestandard skal spørgsmål om anvendelse af varebetegnelsen afgøres efter de specifikke regler herfor.

Eksempler på forskellige anprisninger:

• "Med citronsmag" og "med vanillesmag" betyder, at produkterne ikke indeholder citron og vanille, men aroma, der smager af henholdsvis citron og vanille.
• "Solbærdrik", "Hindbærdrik" osv. er betegnelser for produkter, der ikke består af ren bærsaft, men som er fremstillet med aromastoffer.
• Produkter med betegnelsen "af fransk type" eller "efter engelsk opskrift" stammer ikke fra Frankrig, henholdsvis England.
• Det kræves sædvanligvis, at brød, der anprises som "friskt", sælges indenfor et døgn efter fremstillingstidspunktet.

Hvordan opdages vildledning?
Vildledning kan opdages på flere forskellige måder.

Hvis man som forbruger har mistanke om, at mærkningen på eller markedsføringen af et produkt er vildledende, kan man henvende sig til den lokale fødevareregion, der så vil se på sagen.

Løbende kontrol med vildledning
Fødevareregionerne holder også selv øje med, om fødevarer mærkes eller markedsføres på en vildledende måde. Det sker ved den løbende kontrol med vildledning, som er en integreret del af det almindelige kontrolarbejde. I perioder er der ydet en skærpet kontrolindsats på dette område. I 1997-1998, i 2001 og i 2004 er der således gennemført landsdækkende kontrolkampagner mod vildledning, hvor fødevareregionerne under kontrolbesøgene har været særligt opmærksomme på vildledende mærkning og markedsføring. I september til december 2005 gennemføres endnu en kontrolkampagne.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte din fødevareregion.

Ansvarligt kontor: Kontoret for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring