Æg

Hønseæg til konsum



Handelsnormer for æg

Der er i EU fastsat krav til mærkning, klassificering og salg af hønseæg til konsum. Kravene findes i Bilag XIV, afsnit A i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om fusionsmarkedsordningen for så vidt angår handelsnormer for æg, samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg, som ændret ved Kommissionens forordning 598/2008 af 24. juni 2008.

Forordningerne beskriver særlige krav til indsamling, opbevaring, kvalitets- og vægtsortering, emballering og mærkning af såvel æg som emballage.

Herudover indeholder forordningerne særlige krav til produktionsmetoder (skrabeæg, frilandsæg, buræg) eller frivillige oplysninger som fx. læggedato, oprindelse eller særligt foder som hønerne har fået.

Af mere teknisk karakter angiver forordningerne betingelser for indretning og drift af ægpakkerier samt indholdet i de særlige fortegnelser som producenter, transportører og pakkerier skal føre for at sikre sporbarhed af æggene, og til brug for fødevareregionens kontrol med virksomhederne.


 




Kontakt

Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte din fødevareregion.

Ansvarligt kontor: Kontoret for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring



Opdateret d.

30. juli 2008