Salg under bagatelgrænsen - skolebod, ridelejr mm.

Hvis du sælger eller donerer fødevarer få gange om året, har du måske en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.

Der er tre ting, der afgør, om din fødevarevirksomhed er under bagatelgrænsen:

  • ​hvor ofte, og
  • hvor længe ad gangen du sælger eller donerer, og
  • hvor meget du sælger eller donerer hvor meget du tjener på salg eller donation af fødevarer

​​Hvis din fødevarevirksomhed er under bagatelgrænsen, skal du ikke registrere den hos Fødevarestyrelsen.​ Hvis virksomheden er under bagatelgrænsen, skal du ikke overholde alle reglerne i fødevarelovgivningen om indretning af virksomheden. Men du har blandt andet stadig ansvaret for, at maden ikke gør folk syge, og du skal vide, hvor du får dine varer fra.

Læs mere om bagatelgrænsen for virksomheder her i autorisationsvejledningen

Læs mere om bagatelgrænsen

Du må sælge mange forskellige slags madvarer under bagatelgrænsen. Typiske eksempler på salg under bagatelgrænsen er:

  • Vejboder. Salg af hjemmelavet syltetøj eller saft fremstillet af frugt fra egen have.
  • Skoleboder. Salg af drikkevarer, frisk frugt, slik, chokolade, færdigbagt brød og tørkager eller mælk.
  • Ridelejr. Eksempelvis en uges ridelejr med fuld forplejning.
  • Kogekoner. Tilberedning af mad i privat køkken med opvarmning og anretning i kundens køkken.
  • Servering hos frisører. Servering af kaffe og te.
  • Net- og spillecaféer, idrætsforeninger, byggemarkeder og legetøjsbutikker. Salg af slik, is og sodavand.

Se flere eksempler på fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen i autorisationsvejledningen

Nogle primærproducenter kan drive fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Det kan være primærproducenter af:

  • vegetabilske fødevarer
  • fisk fra put-and-take søer (lystfiskersøer)
  • svampe og alger 
  • snegle, insekter o.l. 

Her er ikke nogle specifikke grænser, hvor ofte du må sælge dine produkter eller salgets størrelse, men det skal være begrænset. Du må også levere til andre fødevarevirksomheder, f.eks. svampe til restauranter eller humle til bryggerier.

Nogle detailvirksomheder kan være under bagatelgrænsen.​​ Det er en forudsætning, at virksomheden kun sælger eller donerer fødevarer til forbrugere, altså ikke til andre fødevarevirksomheder.

​Eksempler på detailsalg under bagatelgrænsen

Du sælger eller donerer fødevarer ved lejlighedsvise arrangementer. F.eks. fra en bod på en festival:

  • Du sælger eller donerer fødevarer op til ca. 10 gange om året, evt. af nogle dages varighed pr. gang.
  • Salget eller donationen varer op til ca. 30 dage totalt i løbet af et år. De ca. 30 dage kan være én samlet periode, og så må du kun sælge eller donere i denne ene periode.

​​Du sælger eller donerer fødevarer hyppigt, men i mindre mængder:

  • Du sælger eller donerer fire-fem portioner af mad hver uge. Det må være hver uge hele året.
  • En portion kan være alt fra en enkelt portion til f.eks. en tre-retters menu, en kage eller et brød, f.eks. via en app, ved opslag på Facebook eller andre digitale platforme

Din virksomhed er ikke under bagatelgrænsen, hvis du vil sælge eller donere fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger. Heller ikke hvis du i din fødevarevirksomhed vil modtage rå mælk, kød af tamfjerkræ, opdrættet fjervildt eller kaniner, levende muslinger m.m. eller æg.

Læs mere i Autorisationsvejledningen om, hvilke virksomheder der ikke hører under bagatelgrænsen

Det er privat madlavning, når du laver mad derhjemme. Men privat madlavning er f.eks. også:

  • køkkener i fængsler, hvor de indsatte selv køber ind og laver mad
  • en almindelig familie som avler eller dyrker produkter til eget forbrug eller forærer produkterne i beskedent målestok til familie, venner og bekendte
  • når familie og venner hjælper hinanden og indbyrdes aftaler at hjælpe med madlavning til en fest
  • når private benytter en kogekone eller kok til at komme i eget hjem for at lave mad til en privat fest, og al tilberedning foregår her
  • dagpleje for små børn
  • bed & breakfast
  • bondegårdsferie
  • pensionater
  • kursusaktivitet og idrætslejre f.eks. ridelejre
  • offentlige møder i private hjem

Hvis du laver mad i privat sammenhæng (privatsfære), behøver du ikke følge reglerne i fødevarelovgivningen. Maden er dit eget ansvar. Du bør derfor altid sikre en god hygiejne ved madlavning.

Se mere om privat​​sfære​ og find eksempler på aktiviteter i privatsfæren her i autoris​​ationsvejledningen

Tjek også andre regler

Fra f.eks. SKAT, Kommunen og myndigheder som Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen.