Genmodificerede fødevarer skal risikovurderes og godkendes, inden de må sælges i EU
Ved genmodificerede fødevarer forstår man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme (GMO). Det kan for eksempel være genmodificerede majskerner eller olie fra genmodificerede sojabønner.
 
De fleste af de genmodificere organismer, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler, angreb af skadedyr eller sygdomme. Der er også udviklet planter, som har forbedrede ernæringsmæssige egenskaber.
 
Der er godkendt en lang række genmodificerede planter, især majs, soja og bomuldsfrø, til fødevarebrug i EU. Planterne dyrkes for størstedelens vedkommende i lande udenfor EU. De høstede produkter importeres til EU til foder- og fødevarebrug.
 
 
Økologiske fødevarer må ikke være genmodificerede. Det gælder altså også foder til økologiske dyr.

EU-reguleret
Det er EU-regler der bestemmer, hvilke GMO’er, der må bruges til fødevarebrug. Der gælder derfor de samme regler for alle landene i EU.

Det skal altid fremgå af mærkningen, hvis en fødevare indeholder ingredienser, der stammer fra en GMO.

Fødevarestyrelsen kontrollerer, om reglerne bliver overholdt. Læs mere om kontrol af GMO til højre på siden.
 
Spørgsmål og svar om GMO
 
Er det sikkert for dyr  og mennesker at spise genmodificerede fødevarer eller foder?
Ja, alle godkendte GMO’er til fødevare- og foderbrug er blevet sikkerhedsmæssigt vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og er fundet lige så sikre at spise som tilsvarende ikke genmodificerede organismer.
 
Er det sikkert at spise kød fra dyr, der har fået genmodificeret foder?
Ja. Det gør ingen forskel for kødet, om dyret har fået genmodificeret foder eller ej. Det genetisk modificerede materiale bliver nedbrudt under dyrets fordøjelse og udnyttelse af foderet.
 
Kan det insekthæmmende Bacillus thuringiensis (Bt)-protein overføres fra dyrefoder via fx kød og mælk til gravide og udløse allergi eller misdannelser hos fostre?
Canadiske forskere hævder (2011), at have fundet spor af Bt-protein i blodprøver hos gravide, og frygter at kvindernes fostre kan få allergi og misdannelser af Bt-giften. Forskerne mener, Bt-giften må være overført til dem fra kød, æg eller mælk fra dyr, der har spist GMO-foder. 
 
 
DTU Fødevareinstituttet har set på den canadiske undersøgelser og vurderet, at resultaterne fra de canadiske forskere er tvivlsomme. Desuden påpeger DTU Fødevareinstituttet, at selv om der skulle findes små mængder Bt-proteiner i blodet, giver dette ikke anledning til bekymring, da der ikke er noget, der tyder på, at Bt-proteiner er sundhedsskadelige for mennesker. 
 
Kan jeg som forbruger se, om det kød, jeg køber, stammer fra dyr, der har fået genmodificeret foder?
Kød fra dyr, der har fået genmodificeret foder, hører ikke ind under reglerne for mærkning med GMO, idet kødet i sig selv hverken indeholder eller består af GMO. Kun fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO, skal mærkes. Det er derfor ikke muligt at se på det kød, man køber, om dyret, det stammer fra, har fået genmodificeret foder.
 
Virksomheder kan dog frivilligt mærke med oplysning om, at der ikke er anvendt genmodificeret foder, hvis det kan dokumenteres, at det er rigtigt, og mærkningen ikke er vildledende for forbrugeren.
 
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved EU's risikovurdering af konsekvenserne ved indtagelse af GMO-afgrøder. Hvad er Fødevarestyrelsens vurdering/svar?
I artiklen ”Genetically modified crops safety assessments: present limits and possible improvements” sætter forfatterne spørgsmålstegn ved den måde, der udføres risikovurderinger af genmodificerede majs og soja på. Forfatterne mener bl.a., der mangler forsøg som kunne afsløre mulige kroniske effekter og effekter på reproduktion. 
 
 
Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet vurdere, om den pågældende artikel bør give anledning til at ændre i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA’s) fremgangsmåde ved risikovurdering af GMO.
 
DTU Fødevareinstituttet har svaret, at de ikke er enige med forfatterne i at der er behov for at ændre på den måde, EFSA udfører sin risikovurdering på.
 

Hvordan kan jeg undgå GMO i maden?
​Forbrugere, som ønsker at undgå genmodificerede fødevarer, kan tjekke mærkningen på fødevaren. Her skal stå, hvis en ingrediens i fødevaren er genmodificeret eller fremstillet af noget, der er genmodificeret. Man kan også vælge økologiske fødevarer. I økologiske fødevarer må der ikke bruges genmodificerede ingredienser eller kød, mælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder.
 
Hvis jeg ønsker at undgå at købe kød fra dyr, som har fået genmodificeret foder, hvad gør jeg så?
Hvis man vil undgå at spise kød fra dyr, der har fået genmodificeret foder, kan man købe økologisk kød. GMO-foder må ikke anvendes i økologisk produktion.
 
Kan der være genmodificerede ingredienser i de fødevarer, jeg køber i Danmark?
Ja, det kan der i princippet godt. Det er tilladt at anvende godkendte genmodificerede planter og mikroorganismer til fødevarebrug. Hvis et produkt indeholder eller er fremstillet af en GMO, skal det fremgå af mærkningen på fødevaren som ”genetisk modificeret” eller ”fremstillet af genetisk modificeret (fx majs)”.
 
Udbuddet af genmodificerede fødevarer i Danmark er dog meget begrænset. Mærkning med GMO ses derfor yderst sjældent på fødevarer i danske butikker. 
 
Kan jeg være sikker på at økologiske fødevarer ikke er genmodificerede eller indeholder ingredienser der er genmodificerede?
Ja, som udgangspunkt. Man må ikke bevidst bruge genmodificerede organismer i økologiske fødevarer. Der må ifølge reglerne forekomme små mængder utilsigtet eller teknisk uundgåeligt indhold af GMO i økologiske fødevarer og foder. Dette forekommer dog sjældent. Ved Fødevarestyrelsens årlige kontrolundersøgelser er der således ikke fundet indhold af GMO i økologiske fødevarer i de seneste 8 år.
 
Der er i Danmark fastsat regler for sameksistens mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder, som blandt andet fastsætter krav til hvor stor afstand, der skal være mellem marker med genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder. Reglerne er indført for at mindske risikoen for, at dyrkning af genmodificerede planter skal påvirke økologiske og ikke-genmodificerede afgrøder. Sameksistensreglerne administreres af NaturErhvervstyrelsen.