Kontrol
Det er virksomhedernes ansvar at fødevarerne er i orden.
Fødevarestyrelsen kontrollerer derfor samtlige virksomheder - både
de der sælger mad- og drikkevarer til forbrugerne og de, der
fremstiller og importerer fødevarer til videresalg.
Før en fødevarevirksomhed må åbne, skal den registreres eller
autoriseres i fødevareregionerne.
Alle virksomheder skal føre egenkontrol, så fødevareregionerne
kan tjekke, at der foregår en daglige kontrol i virksomheden.
Smiley
Smiley-rapporterne hænger overalt, hvor der sælges mad- og
drikkevarer. Her kan forbrugerne se, om deres slagter, supermarked
og de
lokale restauranter har styr på hygiejnen og om de følger
reglerne.
Hver gang en virksomhed er blevet kontrolleret, skriver den
tilsynsførende en kontrolrapport, som skal hænges op i virksomheden
med det samme. I løbet af et par dage ligger den også på
smiley-hjemmesiden.
Virksomheder som ikke sælger direkte til forbrugere får også
kontrolrapporter, som man kan læse på Smiley-hjemmesiden http://www.findsmiley.dk/.