Afsmitning fra materialer og genstande

Resultater fra fødevareundersøgelser af afsmitning fra materialer og genstande i berøring med fødevarer.

2011

2010


2009
2008
2007-2009
2005
2002-2003

1994, 1996
Afgivelse af metaller fra el-kogekedler og køkkengrej
Fødevarestyrelsen foretog i 1994 og 1996 en undersøgelse af afsmitning af nikkel, krom og bly fra el-kogekander på det danske marked. Afsmitningen blev bestemt ved at analysere 500 ml syntetisk brugsvand efter kogning i kanderne. Der blev fundet meget lave eller slet ingen afgivelser af krom og bly.

I adskillige af el-kogekanderne fandtes imidlertid en nikkelafgivelse på over 50µg/l. Det blev vurderet, at denne mængde ikke kunne medføre forøget risiko for udløsning af anfald hos personer, der lider af nikkelallergi i en grad, så kostens indhold af nikkel kan udløse et anfald (desuden er værdien lig med grænseværdien for nikkel i drikkevand). De pågældende modeller blev derefter udfaset.

I samme undersøgelse blev afsmitningen af metaller fra kaffemaskiner undersøgt. De undersøgte metaller var aluminium, nikkel, krom og bly. En vurdering af resultaterne viste, at de fundne afgivelser af metaller var uden sundhedsmæssig betydning.

Forniklede genstande som f.eks. teæg kan generelt afgive høje mængder nikkel.

Generelt viser en række undersøgelser og enkeltsager vedrørende metalafgivelse fra husholdningsgenstande, at der kan afgives betydelige mængder tungmetaller (f.eks. bly, nikkel, kobber og tin), hvis det anvendte metal/legering sammenholdt med fremstillingsprocessen ikke på forhånd er gennemgået kritisk fra producentens side med henblik på en minimering af metalafgivelsen til fødevaren.

Forniklede genstande som f.eks. teæg kan generelt afgive høje mængder nikkel.


    Kontakt