Den lokale fødevareregion skal have en anmeldelse fra virksomheder, der ønsker at arbejde med økologiske fødevarer ved en eller flere af følgende aktiviteter:
- markedsføring eller opbevaring engros
- slagtning
- forarbejdning
- pakning
- mærkning
- import
Økologirapport
Sammen med virksomheden udarbejder fødevareregionen en økologirapport, der blandt andet beskriver:
- Hvordan de økologiske varer holdes adskilt fra de ikke-økologiske.
- Hvordan regnskabet over køb og salg af økologiske varer skal se ud.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet en liste over danske økologikontrollerede virksomheder, som kan bruges til dokumentation for, at en virksomhed er underlagt dansk økologikontrol. Listen er alfabetisk og opdateres hver uge.
Liste over danske økologikontrollerede virksomheder
Plantedirektoratet kontrollerer pakkerier
Kontrollen af pakkerier, hvor der er tilknyttet en primærproduktion af produkter, der pakkes på pakkeriet, er nu overgået til Plantedirektoratet. P.t. kan disse pakkerier evt. fremgå af listen som ophørte eller de kan være slettet af listen.
Pakkerierne bliver imidlertid fortsat kontrolleret i overensstemmelse med økologireglerne. Hvis der er tvivl om den kontrolmæssige status af et pakkeri, kan Plantedirektoratet kontaktes. Der bliver arbejdet på en løsning af problemet.