Med en autorisation får veterinærsygeplejersken bl.a. udvidet
adgang til at anvende lægemidler på selskabsdyr.
Ved selskabsdyr forstås dyr, som holdes og fodres af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller landbrugsproduktion, dvs. dyr der typisk ses i en almindelig smådyrsklinik. Dyr af hesteslægten er ikke omfattet af de nye regler. De nærmere regler og rammer for autorisation af veterinærsygeplejersker er fastsat i Bekendtgørelse nr. 371 af 28. april 2011 om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.
Hvem kan blive autoriseret?
Veterinærsygeplejersker, der har gennemført den, af Undervisningsministeriets, godkendte erhvervsuddannelse til veterinærsygeplejerske, kan blive autoriseret. Det er også muligt at blive autoriseret, hvis veterinærsygeplejersken har gennemført en uddannelse, der kan sidestilles hermed. Det kunne eksempelvis være, hvis uddannelsen er gennemført i udlandet eller før 1992, hvor veterinærsygeplejerskeuddannelsen blev statsanerkendt.
Hvordan ansøges der om autorisation?
Veterinærsygeplejersker, der ønsker at blive autoriseret, skal sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen. Ansøgningsblanketten findes som bilag 2 til bekendtgørelsen.
Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter:
- Eksamensbevis
- En dyrlæges attestation af, at veterinærsygeplejersken har gennemført 5 intravenøse injektioner på 5 selskabsdyr. Attesten findes som bilag 1 til bekendtgørelsen.
Link til bekendtgørelsen om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.
Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om autorisation indenfor 4 uger. Først når veterinærsygeplejersken har modtaget sin autorisation, må veterinærsygeplejersken udføre de behandlinger, som efter bekendtgørelsen kræver autorisation.
Hvad må en autoriseret veterinærsygeplejerske?
En autorisation giver adgang til følgende behandlinger:
- Udtage diagnostiske prøver, der ikke kræver penetration af led- eller legemshule
- Foretage røngtenkontrastundersøgelse af mave-tarmkanalen
- Applicere alle typer lægemidler – herunder lægemidler der er forbeholdt dyrlægens anvendelse – gennem godkendte administrationsruter med undtagelse af legemshuler, led, seneskeder og rygmarvskanal
- Foretage væsketerapi
- Forberede patienter til operation, herunder præmedicinering samt klargøring af operationsfelt.
- Overvåge anæsteserede patienter
- Anlægge og skifte forbindinger, hvori ikke indgår hårdt fikseringsmateriale.
- Ilægge kateter, herunder:
Intravenøst kateter
Tracheal tubus
Næsesvælgsonde
Ventrikelsonde
Urinvejskateter.
De nævnte behandlinger må kun ske, hvis en dyrlæge er til stede på klinikken. Det betyder, at det skal være muligt hurtigt at tilkalde en dyrlæge, hvis der tilstøder komplikationer i forbindelse med behandlingen. Enhver behandling foretaget af den autoriserede veterinærsygeplejerske sker under dyrlægens ansvar.
Derudover må en autoriseret veterinærsygeplejerske applicere anæstetika, lægemidler i bughulen eller anlægge/skifte forbindinger under anvendelse af hårdt fikserende materiale under en dyrlæges samtidige overvågning.