Krybdyr og padder
Indførsel fra EU-lande
Der er i henhold til Forordning 998/2003/EØF ikke fælles EU
bestemmelser og ej heller danske nationale regler for
ikke-kommerciel indførsel af krybdyr og padder fra andre EU-lande,
herunder Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein,
Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten, hvorfor dyret
(dyrene) uden videre kan medtages.
Indførsel fra 3. lande
Ikke-kommerciel indførsel af krybdyr og padder fra 3.
lande, undtagen Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein,
Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten er i henhold
til Forordning 998/2003/EØF ikke underlagt dyresundhedsmæssige
betingelser.
Det er dog i henhold til Forordning 998/2003/EØF kun tilladt at
indføre max. 5 dyr. Indføres mere end 5 dyr, skal de
dyresundhedsmæssige betingelser for kommerciel import følges.
Læs mere om de generelle regler for privates rejse
med kæledyr.
Udførsel til andre EU-lande og 3. lande
Man skal kontakte landets veterinære myndighed for at få oplyst,
hvilke regler der evt. måtte være for privates rejse med krybdyr og
padder til det pågældende land.
Kontakt
Spørgsmål om privates ud- og indførsel af krybdyr og padder skal
rettes til din lokale fødevareregion.
Find din lokale fødevareregion her
Ved kommerciel eksport eller import af krybdyr og padder - se
venligst:
Eksport af
dyr
Import af dyr