Import af dyr
Ønsker man at indføre dyr med salg for øje (importere samt
samhandle), skal man være registreret som importør i
Fødevarestyrelsen. Ansøgning om at blive registreret som importør
skal sendes til den lokale fødevareregion.
Du finder din lokale fødevareregion
her.
Generelle regler for import af dyr
Der findes nogle helt generelle regler, man som importør
skal efterleve. Foruden kravet om regitrering, skal importen eller
samhandlen forhåndsanmeldes til den lokale fødevaeregion. Desuden
skal man føre optegnelser for importerne.
De
generelle regler fremgår af Veterinærkontrolbekendtgørelsen om ind-
og udførsel af levende dyr, nr. 774 fra 2001.
Som importør af levende dyr er man forpligtet til at overholde
de specifikke regler for de enkelte dyrearter.
Generelle regler for import af avlsmateriale
Som importør af avlsmateriale skal man ligeledes efterleve
en række generelle regler. Derudover er man forpligtet til at
overholde de specifikke regler for de enkelte avlsmateriale
typer.
Læs mere
om import af avlsmateriale her.
Godkendte certifikater
De dyresundhedsmæssigekrav til import og samhandel af dyr er
fastsat af EU-lovgivningen.
Alle samhandelscertifikater ligger i EU Kommissionen's TRACES
systemet, og skal udstedes herigennem.
Import fra 3. lande
I den specifikke EU-lovgivning findes modeller til de certifikater,
som skal ledsage dyr ved import til EU, og dermed Danmark. EU-krav
til import kan ikke forhandles.
Såfremt der ikke forefindes EU-regler for import for en dyreart,
er det Fødevarestyrelsen, som opstiller de dyresundhedsmæssige
importkrav. Det er oprindelseslandets kompetente myndighed, der
udarbejder certifikatet, og det skal godkendes af
Fødevarestyrelsen.
Vær opmærksom på, at der kan være
importrestriktioner på visse dyrearter.
Grænsekontrol
Import af levende dyr fra 3. lande skal ske via et
godkendt grænsekontrolsted. I Danmark er der to
grænsekontrolsteder, der er godkendt til håndtering af levende
dyr:
- Grænsekontrolstedet ved Kastrup Lufthavn
- Grænsekontrolstedet ved Billund Lufthavn
Importen skal anmeldes til grænsekontrolstedet senest 24 timer
inden selve importen, og der skal udarbejdes et CVED (Common
Veterinary Entry Document) i EU Kommissionens TRACES system.
Betaling for udstedelse af certifikate og veterinær
grænsekontrol
Fødevareregionens arbejde i forbindelse med udstedelse af
TRACES samhandelscertifikater, samt veterinær grænsekontrol ved
import fra 3. lande er gebyrbelagt i henhold til
betalingsbekendtgørelsen.
Se de forskellige takster her.
Kontakt
Spørgsmål om import af dyr skal rettes til din lokale
fødevareregion.
Find din lokale fødevareregion her