Mærkning af kød

Ordning med sporings- og mærkningsordning for okse- og kalvekød er et led i EU's bestræbelser på at øge forbrugernes tillid til oksekød og derved styrke stabiliteten af oksekødsmarkedet samt bevare et højt niveau af folkesundhed.

​Hvert eneste stykke kød kan via en reference på pakningen spores hele vejen fra køledisken tilbage til det slagteri, de gårde og de dyr, kødet kommer fra, ligesom ordningen giver mulighed for sporing af kvæg til et parti kød i køledisken via slagteri-, opskærings- og distributionsleddene.

Hvis der opstår et kvalitets- eller sundhedsproblem, kan dyrene hvorfra kødet stammer eller pakninger med kød hurtigt identificeres.
Forbrugerne vil kunne orientere sig om, hvor dyrene som kødet stammer fra er født, opvokset, slagtet og opskåret, da alt okse- og kalvekød skal mærkes med nedenstående oplysninger:


Mærkning af kød


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvorfor er der mærkningsregler om fx oprindelsesland for oksekød og ikke de samme krav til mærkning af svin?

Svar: De særlige mærkningsregler for oksekød blev indført af EU i forbindelse med BSE krisen (kogalskab) med det formål at genoprette forbrugernes tillid til oksekødsmærkning. Princippet er, at hvert eneste stykke kød skal kunne spores tilbage til dyret eller gruppen af dyr. Der har ikke været nogen tilsvarende "krise" for svinekød.

Hvilke oplysninger betegner Fødevarestyrelsen som vildledning på pakket kød?

​Svar: Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor den samlede mærkning og markedsføring af produktet vurderes i forhold til det faktiske produkt og hvad forbrugeren bør kunne forvente.

Se endvidere afsnit 17 i mærkningsvejledningen - se link for generelle retningslinjer for vildledning.

Er det tilladt at bruge betegnelsen ’neutralmarineret’ eller ’naturelmarineret’ om kød, der er tilsat vand? Og hvorfor tilsætter man vand til kødet?

Svar:
Kød, der er tilsat vand og andre smagsneutrale ingredienser, skal mærkes med en for forbrugeren retvisende betegnelse ’tilsat lage’ samt en angivelse af, hvor meget kød eller lage, der er i produktet. Det vil blive vurderet vildledende at anvende betegnelserne "neutralmarineret", "naturelmarineret" eller lignende betegnelser for sådanne produkter.

Formålet med tilsætning af smagsneutral lage er som oftest at opnå et mere saftigt produkt, idet fx fjerkrækød har en tendens til at blive tørt, specielt fordi forbrugerne typisk varmebehandler kødet mere end nødvendigt for at sikre, at kødet bliver gennemstegt på grund af risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier, såsom salmonella og campylobacter.

Lagetilsætningen foretages som oftest ved stiksaltning, hvor lagen sprøjtes ind i kødet, efterfulgt af tumbling, som bevirker bedre fordeling af lagen. Denne metode er med til at gøre kødet saftigt, idet lagen tilføres i hele kødstykket og ikke kun i overfladen, som ved marinering i fx et kar.

Se flere spørgsmål og svar om emnet

Kontakt