Mærkning af fødevarer

Hvis en kage sælges som 'kanelkage' skal der være kanel i kagen. Ellers er det vildledende mærkning.
Mærkning af fødevarer skal sikre, at du får de nødvendige oplysninger om produktet - både hvad angår indhold, næring, holdbarhed og oprindelse.
Så hvis du køber en pakke smør, skal det være smør, der er i pakken. Det er ulovligt at kalde en madvare for smør, hvis det i virkeligheden bare er et smørbart blandingsprodukt.

Visuel mærkning
Mærkning kan også være billeder. Hvis der er et billede af en lille, idyllisk gård på pakken med kylling, bør det som udgangspunkt afspejle, at kyllingen ikke er vokset op i en kæmpestald sammen med tusindvis andre kyllinger.


En guide når du handler ind
Når du handler ind til daglig, er det altafgørende, at du trygt kan stole på, at den mad du køber lever op til den kvalitet, som mærkerne på indpakningen lover dig. For at gøre det lettere for dig at være forbruger, er der en række mærker, som du kan lade dig vejlede af, når du køber ind. Fx står det røde Ø for økologi og Nøglehullet står for sundere mad. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at mærkerne holder, hvad de lover.
Du kan læse meget mere om mærkning af fødevarer her.


Klik på spørgsmålet og få et svar

Hvorfor er der mærkningsregler om fx oprindelsesland for oksekød og ikke de samme krav til mærkning af svin?

Svar: De særlige mærkningsregler for oksekød blev indført af EU i forbindelse med BSE krisen (kogalskab) med det formål at genoprette forbrugernes tillid til oksekødsmærkning. Princippet er, at hvert eneste stykke kød skal kunne spores tilbage til dyret eller gruppen af dyr. Der har ikke været nogen tilsvarende "krise" for svinekød.

Hvilke produkter af frugt og grønt skal mærkes med oprindelsesland?

Svar: Det meste frugt og grønt skal mærkes med oprindelsesland. Der er imidlertid nogle produkter, som man almindeligvis regner for frugt og grønt, men hvor reglerne om oprindelsesmærkning ikke gælder.

Dette kan forekomme ulogisk, men det skyldes, at reglerne er fastsat inden for EU's markedsordning for landbrugsvarer, og først og fremmest indført for at lette handlen med varer på tværs af landegrænser, herunder medvirke til gennemsigtighed i markedet. Reglerne er ikke fastsat ud fra fødevaresikkerhedsmæssige hensyn.

Flg. produkter er derfor ikke omfattet af kravet om mærkning med oprindelsesland:


• Forarbejdet frugt og grønt, herunder frosset frugt og grønt


• Frisk frugt og grønt, der er skrællet, snittet eller lignende.


•  Krydderurter, bortset fra timian, basilikum, oregano, vild merian, mynte, melisse, rosmarin og salvie.


• Vilde svampe, stivelsesholdinge rodfruger, som fx kartofler, jordskokker, samt eksotiske rodfruger som sød kartoffel.


• Bananer og sukkermajs (dette skyldes, at disse er omfattet af andre markedsordninger end frisk frugt og grønt. Der er særlige handelsnormer for bananer, men der gælder kravet om mærkning med oprindelse kun i første led i handelskæden, og derfor ikke i detailleddet)

Eu’s handelsnormer forhindrer ikke importører og supermarkeder i frivilligt at informere, men danske regler, som kræver mærkning, vil være i strid med EU- reglerne.

Skal oprindelseslandet være synligt for forbrugerne, når de køber frugt og grønt?

Svar: Ja forbrugerne skal kunne se oprindelseslandet, inden de køber produktet. Oprindelseslandet skal fremgå af mærkningen, og hvis frugt og grønt sælges i løs vægt, skal oprindelseslandet fremgå af et skilt.

Se flere spørgsmål og svar om emnet

Kontakt