Nye fødevarer og fødevareingredienser
Novel Food forordningen fra 1997 betyder, at Nye fødevarer skal forhåndsgodkendes. Det
betyder, at fødevarerne skal være vurderet og fundet i orden,
inden de må markedsføres. Fødevarer betragtes som nye, hvis de ikke
har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før maj
1997.
Novel food kategorier
Produktet skal også høre under en af følgende fire kategorier
defineret i forordningens artikel 1, stk. 2, litra:
- fødevarer og fødevareingredienser, der har en ny eller bevidst
ændret primær molekylestruktur
- fødevarer og fødevareingredienser, der består af eller er
isoleret fra mikroorganismer, svampe eller alger
- fødevarer og fødevareingredienser, der består af eller er
isoleret fra planter, og levnedsmiddelingredienser, der er isoleret
fra dyr, bortset fra levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser,
der er frembragt ved traditionelle formerings- eller avlsmetoder,
og som traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit til
levnedsmidler
- fødevarer og fødevareingredienser, som har været genstand for
en fremstillingsproces, der ikke er gængs, hvis denne proces
medfører betydelige ændringer af levnedsmidlernes eller
levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der
påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede
stoffer
Dokumentation for novel food i
kosttilskud
For novel food i kosttilskud har det fra 1. juli 2005, været
tilstrækkeligt at dokumentere, at produktet har været anvendt til
konsum i Fællesskabet før 15. maj 1997, dvs. at kravet om konsum i
nævneværdigt omfang i forhold til mængden, der er solgt er opfyldt
for kosttilskud, hvis virksomheden kan dokumentere salg af det/den
pågældende kosttilskud eller kosttilskudsingrediens i ét EU-land
før 15. maj 1997.
Salget skal dog have været nævneværdigt i den forstand, at det f.x.
skal have været udbudt i butikker i et nævneværdigt styktal. Det
der er særligt ved vurderingen af kosttilskud er, at der ikke
lægges vægt på den mængde (vægt eller volume) mæssige anvendelse af
en ingrediens i et kosttilskud.
Brug i kosttilskud berettiger dog ikke til brug af en novel food
ingrediens i almindelige fødevarer. (Se nærmere herom i mail af 2.
august 2005 ”Administration af novel food reglerne for kosttilskud”
i højre side.)
Det påhviler virksomheden at fremlægge dokumentation for konsum
i Fællesskabet før 15. maj 1997.
Dokumentationen skal efterfølgende vurderes, hvilket skal ske
hos fødevareregionen som 1. instans.
Brug i kosttilskud berettiger dog ikke til brug af en novel food
ingrediens i almindelige fødevarer.
Det påhviler virksomheden at fremlægge dokumentation for konsum i
Fællesskabet før 15. maj 1997. Det er den lokale
fødevareregion, der i første omgang skal vurdere
virksomhedens dokumentation.
EU Novel food Catalogue
EU-Kommissionen har pr. juni 2008 givet offentligheden
adgang til et Novel Food Catalogue. Novel Food Catalogue er
en samling af oplysninger om diverse produkter, som er samlet af
Kommissionen på baggrund forskellige forespørgsler mellem
EU-medlemslande, om hvorvidt et produkt er omfattet af reglerne for
novel food. Forbehold for anvendelse af Novel Food Catalogue
fremgår af indledningen til listen. Listen er en levende database.
Den er ikke udtømmende og ikke juridisk bindende.
Det er de enkelte landes medlemsstater, der træffer en konkret
afgørelse.
Procedurer for godkendelse af nye fødevarer
Der findes 2 procedurer for godkendelse af nye fødevarer afhængig
af hvilket produkt, det drejer sig om. Traditionelle produkter kan
anmeldes efter en forenklet procedure.
Læs mere om Novel Food forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr.
258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye
levnedsmiddelingredienser.
Regler for
genmodificerede fødevarer
Genmodificerede fødevarer var indtil 18. april 2004 omfattet af
novel food reglerne, men er nu reguleret ved GMO-forordningerne. Se
GMO-regler.
Kontakt
For yderligere
oplysninger kontaktes den lokale fødevareregion
Ansvarligt kontor: Kontoret for
fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring
6.kontor@fvst.dk