Naturlige giftstoffer (bioaktive stoffer) omfatter naturlige
indholdsstoffer i fødevareplanter, mykotoksiner, samt
algetoksiner.
Bioaktive stoffer i fødevarer er naturlige indholdsstoffer, som
har en mulig sundhedsfremmende og/eller en toksisk virkning.
Indimellem er der algegifte i muslinger, østers, visse fisk og
andre havdyr. Det er et alvorligt sundhedsproblem, fordi algegift
kan give meget svære forgiftninger, når vi spiser dem.
Nogle fisk har et naturligt indhold af voksarter. Disse fisk kan
give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt.
Hvis du spiser fødevarer med høje indhold af histamin, kan du få
akutte symptomer på forgiftning. Et lavt indhold af biogene aminer
fører normalt ikke til en sundhedsmæssig risiko for mennesker.
Skimmelsvampe forekommer udbredt på landbrugsafgrøder. De
mykotoksiner som oftest påvises i foder og fødevarer dannes af
skimmelsvampe indenfor slægterne Aspergillus, Penicillium og
Fusarium.
Indholdsstoffer i fødevareplanter og spisesvampe er stoffer, der
har gavnlige virkninger, og toksiske stoffer.