Økologi
Økologiske fødevarer er produceret på en måde, så der tages
særlige hensyn til miljø og dyrevelfæld.
Virksomheder, der vil forarbejde, pakke eller
importere økologiske fødevarer eller vil markedsføre økologiske
fødevarer en gros, skal anmelde det til den lokale fødevareregion.
Sammen med virksomheden udarbejder fødevareregionen en
økologirapport, der blandt andet beskriver, hvordan de økologiske
varer holdes adskilt fra de ikke-økologiske, og hvordan regnskabet
over køb og salg af økologiske varer skal se ud.
Den økologiske kontrol med virksomheden foregår herefter som en
del af den almindelige fødevarekontrol. Herudover er der en særlig
omfattende kontrol med den økologiske produktion mindst én gang om
året. Der bliver blandt andet holdt øje med, at der ikke er solgt
flere økologiske varer, end der er indkøbt eller produceret.
Der er desuden fastsat en række regler for mærkning samt for,
hvordan fx kantiner og andre storkøkkener må reklamere overfor
kunderne om, at de bruger økologiske råvarer.
Produktionen af økologiske fødevarer er underkastet statslig
kontrol for at sikre, at reglerne for produktionen overholdes, og
forbrugerne får de varer, de forventer.
På disse sider har vi samlet den lovgivning, der findes på
økologiområdet. Både EU-reglerne og de nationale regler.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontaktes den lokale fødevareregion.
Ansvarligt kontor: Kontoret
for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring