Tilbagetrækning af fødevarer

Fødevarer, der ikke lever op til kravene for fødevaresikkerhed, og som eventuelt kan gøre mennesker syge, skal trækkes tilbage fra markedet.
Her på siden kan virksomheder finde information om, hvad der skal foretages i forbindelse med en tilbagetrækning.

Desuden kan virksomheden få vejledning til, hvordan den kan formulere sig for at sikre en korrekt tilbagetrækning.  Se også:
Tilbagetrukne fødevarer

Virksomhedens ansvar
Hvis en virksomhed opdager, at den har købt eller solgt fødevarer, der ikke lever op til kravene for fødevaresikkerhed, er virksomheden ansvarlig for straks at:
  1. Trække fødevarerne tilbage og orientere leverandørerne. om sagen.
  2. Underrette fødevareregionen om tilbagetrækningen og om hvad virksomheden gør for at forhindre, at forbrugerne udsættes for sundhedsrisiko via catering og detailhandel. Fødevareregionen sikrer, at alle tilbagetrækninger offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside på baggrund af de informationer, virksomhederne giver om tilbagetrækningen.
  3. Udsende pressemeddelelse, hvis varen er nået ud til forbrugerne. Der kan suppleres med at hænge informationsskilte op i butikkerne, og meddelelsen kan lægges ud på virksomhedens hjemmeside.
  4. Sørge for dokumentation for tilbagetrækningen og sikre, at hele den relevante mængde tilbagetrækkes.
Kontrol med tilbagetrækning
Fødevarestyrelsen har udarbejdet en instruks til fødevareregionerne, som beskriver, hvad og hvordan regionerne skal kontrollere i sager om tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer. Instruksen findes i Kontrolvejledningen.
Se Kontrolvejledningen her

Det er altid en god idé at holde fødevareregionen tæt informeret, og fødevareregionen kan være en værdifuld sparringspartner i disse situationer.

Kontakt