Til forbrugeren
Hvis du som forbruger ønsker at få mere information om kosttilskud, kan du læse videre på Fødevarestyrelsens kosttilskudsportal på:
Alt om kost-hjemmesiden
Her finder du al vores forbrugerinfomation om kosttilskud – og en opdateret liste med de advarsler, som Fødevarestyrelsen har udsendt om farlige stoffer i kosttilskud.
Til virksomheder
Her på hjemmesiden finder du information til virksomhederne om:
Du kan også finde et Nyhedsarkiv over regelændringer i kosttilskud
I højremenuen er der bl.a. links til lovgivning og vejledning til bekendtgørelsen om kosttilskud, vejledning til vurdering af sikkerhed af kosttilskud, samt links til andre relevante hjemmesider og dokumenter.
Registrering af kosttilskud
Når din virksomhed er registreret, skal de kosttilskud, som du ønsker at sælge, registreres senest samtidig med første markedsføring. Registreringen foregår ved at udfylde den anmeldelsesblanket, der findes på virk.dk eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Anmeldelsesblanket på virk.dk
Registrering af kosttilskud på fvst.dk
Du skal også huske at afmelde kosttilskud, når de ikke længere markedsføres. Dette sker også via virk.dk.
Ny betalingsordning fra 2011 til finansiering af styrket kontrol med kosttilskud
For at finansiere en styrket kontrol med kosttilskud opkræver Fødevarestyrelsen fra efteråret 2011 et gebyr hos kosttilskudsvirksomhederne. Alle virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., skal betale et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 1.000 kr. Opkrævningen sker i efteråret 2011 og dækker hele året.
Det er antallet af anmeldte kosttilskud, der fremgår af registeret pr. 1. september 2011, der afgør betalingen for 2011. Der forventes udsendt faktura i løbet af september måned. Betalingen dækker kalenderåret 2011.
Der opkræves 1.000 kr. pr. kosttilskud og 12.500 kr. pr. virksomhed for virksomheder, der har anmeldte kosttilskud i registret pr. 1. september 2011.
Fødevarestyrelsen opkræver 1.000 kr. pr. kosttilskud og 12.500 kr. pr. virksomhed, uanset om virksomheden eller kosttilskuddet har eksisteret/været anmeldt i hele perioden fra 1. januar 2011 og frem til 1. september 2011 eller kun for en kortere periode i 2011. Det vil sige, at virksomheder, der har anmeldt et kosttilskud fx den 1. august 2011, vil blive opkrævet gebyr for hele 2011, selvom produktet ikke har været anmeldt i hele 2011.
Hvis virksomheden har haft anmeldte kosttilskud i 2011, men har afmeldt disse inden 1. september 2011, skal virksomheden ikke betale for disse. Såfremt virksomheden afmelder alle sine kosttilskud inden 1. september 2011, er virksomheden ikke omfattet af ordningen og skal ikke betale.
Produkter, som er afmeldt, må ikke markedsføres herunder sælges mere
Afmeldte produkter må ikke markedsføres længere hverken fra engrosvirksomheden, fra hjemmesider eller fra detailbutikker. Hvis der stadig er produkter på butikshylderne skal disse aktivt trækkes tilbage af den produktansvarlige virksomhed ved afmelding af produktet. Engrosvirksomhedens eventuelle restlager af produktet må heller ikke sælges længere, når produktet er afmeldt.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet et dokument med spørgsmål og svar om det årlige gebyr, der opkræves hos kosttilskudsvirksomheder.
Informationskampagne hos alternative behandlere
Hvis din virksomhed fremstiller, sælger eller udleverer helsekostprodukter, kan du læse mere fakta om kosttilskud, regler og registrering her: