Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn

Børnemadsprodukter er reguleret ved bekendtgørelser. Læs om regler for børnemadsprodukter, fælles regler i EU,
industrielle produkter kontra hjemmelavet mad, EU-regler og danske regler.
 

Regler for børnemadsprodukter
Børnemadsprodukter er reguleret ved bekendtgørelse Nr. 355/1998, dvs. for aldersgruppen op til 3 år. Bekendtgørelsen omfatter regler for sammensætning og mærkning inden for kategorierne forarbejdede fødevarer på basis af cerealier og andre forarbejdede fødevarer til spædbørn og småbørn, fx frugtmos og middagsretter.

Til top

Fælles regler i EU
Reglerne for børnemadsprodukter er harmoniseret, dvs. at de er de samme i hele Fællesskabet.

Spædbørn defineres i bekendtgørelsen som børn under 12 måneder og småbørn som børn mellem 1 og 3 år. Produktet skal mærkes med angivelse af alderstrin, og dette alderstrin må ikke være under 4 måneder.

Til top

Industrielle produkter kontra hjemmelavet mad

Bekendtgørelsen afspejler de kulturelle forskelle, der er mellem EU-medlemslandene, idet man i mange lande helt overvejende anvender specielle produkter til børn, dvs. færdigfremstillede produkter. I Danmark har man tradition for selv at fremstille maden til spædbørn og småbørn og anbefaler, at spædbørn fra 9-månedersalderen spiser familiens mad med mindre tillempninger.

Der er gode industrielle grødprodukter og middagsretter til overgangsperioden. De er imidlertid meget fine i konsistensen og derfor kun egnet til de helt små. Nogle produkter er også tilsat en række vitaminer og mineraler. Det skal imidlertid ikke være argumentet for at købe de industrielle produkter, idet der i den hjemmelavede mad findes et naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Hertil kommer, at der også er vitaminer og mineraler i modermælken og modermælkserstatning.

Fordelen ved, at børnene hurtigt kommer til at spise familiens mad, er, at de får mere varieret mad og måske heller ikke bliver så kræsne. For at fastholde den tradition har Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen udarbejdet en publikation for forældrene med titlen "Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad" med opskrifter og gode råd, som løbende opdateres. Kan købes hos Komitéen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5, 2100 København Ø, tlf.: 3526 5400.

Til top

EU-regler
Kommissionens direktiv Nr. 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særlig ernæring

Til top

Danske regler
Bekendtgørelse Nr. 355/1998 af 17. juni 1998 om forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn 


Til top

 


Kontakt