Særlig ernæring
Fødevarer bestemt til særlig ernæring
Fødevarer til særlig
ernæring
Fødevarer til særlig ernæring er defineret i
EU-lovgivningen i et såkaldt rammedirektiv fra 1989. I direktivet
er opstillet generelle krav til produkternes sammensætning,
mærkning mv., men herudover er det også bestemt, at der skal
fastsættes specifikke bestemmelser, særdirektiver, for visse
kategorier af disse produkter. Rammedirektivet med senere ændringer
er gennemført i dansk lov ved bekendtgørelse om fødevarer til
særlig ernæring (se link under lovstof).
I bekendtgørelsen defineres fødevarer til særlig ernæring som
fødevarer, der på grund af deres særlige sammensætning eller den
særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra
almindelige fødevarer, er egnede til det angivne formål og
forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til
formålet.
Endvidere skal fødevarer bestemt til særlig ernæring opfylde
særlige ernæringsbehov hos:
- visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er
i uorden eller
- visse kategorier af personer, som befinder sig i en særlig
fysiologisk tilstand, og som derfor kan have særlig gavn af en
kontrolleret indtagelse af visse stoffer i fødevarer eller
- sunde spædbørn og småbørn
Til top
Næringsstoffer der kan anvendes i
fødevarer til særlig ernæring
For at tilgodese særlige ernæringsbehov hos de mennesker
der har brug for dette, kan der tilsættes forskellige
næringsstoffer til fødevarer til særlig ernæring. De næringsstoffer
der kan anvendes er EU reguleret og anført i bilaget til Kommissionens Forordning Nr. 953/2009.
Til top
Produkter med supplerende
bekendtgørelser/direktiver
For følgende grupper af fødevarer er der fastsat
bekendtgørelser (se link under lovstof), som erstatter eller
supplerer bestemmelserne i bekendtgørelsen om levnedsmidler til
særlig ernæring:
- Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger
- Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn
- Slankekostprodukter
- Levnedsmidler til særlige medicinske formål.
Endvidere er det bestemt, at man vil udarbejde et direktiv om
fødevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende
muskelarbejde, især for sportsfolk.
Man havde oprindeligt tænkt sig at udarbejde særdirektiver om
natriumfattige samt om glutenfri fødevarer, men i 1999 blev det
bestemt, at man i stedet ville opstille kriterier for anvendelsen
af anprisningerne om nedsat/fri for natrium- eller saltindhold og
glutenfri. Dette er ikke sket endnu.
Endelig var det hensigten at udarbejde et direktiv om fødevarer
til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydrat-stofskiftet
(sukkersyge). Se nærmere herom under produkter til diabetikere.
I rammedirektivet om særlig ernæring står der udtrykkeligt, at
fødevarer til særlig ernæring betragtes som fødevarer, er omfattet
af fødevarelovgivningen, og af de bestemmelser, der er udstedt i
medfør heraf, bortset fra de ændringer der er foretaget for at
bringe produkterne i overensstemmelse med definitionen på fødevarer
til særlig ernæring.
Til top
Mærkning
Fødevarer til særlig ernæring er således omfattet af
mærkningsdirektivets bestemmelser, som også er gennemført i dansk
lovgivning. Herudover er der fastsat supplerende mærkningskrav i
rammedirektivet. I særdirektiverne kan der så være fastsat
yderligere mærkningskrav, som supplerer eller indskrænker de
generelle mærkningsbestemmelser.
Specielt skal det fremhæves, at mærkningsdirektivets forbud mod
sundhedsanprisninger er gentaget i rammedirektivet, hvor der står:
"Ved mærkning samt ved præsentation og reklame af fødevarer bestemt
til særlig ernæring må der ikke tillægges produkterne egenskaber
med hensyn til forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom
hos mennesker eller vækkes forestillinger om sådanne
egenskaber".
Herudover er der fastsat detaljerede bestemmelser om mærkning af
fødevarer til særlig ernæring herunder, at arten og mængden af de
særlige bestanddele eller den særlige fremstillingsmåde, som
giver fødevaren dets særlige ernæringsmæssige egenskaber skal
angives.
Endvidere skal der mærkes med produktets indhold af energi samt
protein, fedt, og kulhydrat. Det vil med andre ord sige, at
produkterne altid skal forsynes med en deklaration, der svarer til
den korte næringsdeklaration, og at mange af produkterne skal
mærkes med, hvad man kan kalde en udvidet næringsdeklaration.
Det er forbudt at anvende betegnelsen diæt, diætetisk eller til
diætkost ved mærkning og ved reklame i forbindelse med almindelige
fødevarer. Disse betegnelser er forbeholdt fødevarer til særlig
ernæring, men må dog ikke anvendes på produkter til sunde børn og
spædbørn.
Til top
Artikel 9-produkter
For produktkategorier, ofte benævnt artikel 9-produkter,
som ikke er nævnt i bilaget over kommende særdirektiver, men som
ønskes markedsført som fødevarer til særlig ernæring, er det
fastsat, at producent eller importør skal fremsende et eksemplar af
mærkningen til Fødevarestyrelsen inden markedsføring i Danmark.
Styrelsen kan kræve dokumentation for, at produktet opfylder
kravene til sådanne produkter.
Indtil særdirektiverne trådte og træder i kraft er det de
nationale regler, der er gældende.
Til top
EU-regler
Rådets direktiv nr. 89/398/EØF af 3. maj 1989
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, EF-Tidende 1989 L 186,
s. 27, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
96/84/EF af 19. december 1996
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
96/84/EF af 19. december 1996 om ændring af direktiv 89/398/EØF
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
levnedsmidler bestemt til særlig ernæring
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
99/41/EF af 7. juni 1999 om ændring af Rådets direktiv
89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring
Kommissionens direktiv nr. 01/15/EF af 15. februar
2001 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan
anvendes i levnedsmidler til særlig ernæring
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/39/EF
af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særlig ernæring
Kommissionens forordning (EF) Nr. 953/2009 af 13.
oktober 2009 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed
kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring
Til top
Danske regler
Bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2010 om
fødevarer til særlig ernæring
Til top