Næringsdeklarationer

Hvad er en næringsdeklaration?
En næringsdeklaration er enhver oplysning på emballagen, som vedrører en fødevares indhold af energi og næringsstoffer. Disse oplysninger er et nyttigt redskab til at kunne sammenligne energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning mellem forskellige produkter. Næringsdeklarationen kan på denne måde være en hjælp til at kunne sammensætte en sund kost.

Til top

Hvornår skal der være næringsdeklaration på fødevarer?
Reglerne for næringsdeklaration gælder færdigpakkede fødevarer.

Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man fremsætter en ernæringsanprisning, bliver det obligatorisk. For både for den frivillige og den obligatoriske næringsdeklaration gælder, at næringsdeklarationen skal udformes som beskrevet i reglerne.

Ved ernæringsanprisning forstås enhver angivelse på emballage eller i markedsføringen i øvrigt, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.

Supplerende bestemmelser som følge af anprisnings- og berigelsesforordning

Fra den 1. juli 2007 gælder nye EU regler vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (Forordning 1924/2006/EF) og tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (Forordning 1925/2006/EF). Disse regler indeholder visse supplerende bestemmelser vedrørende anvendelse af næringsdeklaration.

Som følge af anprisningsforordningen (1924/2006/EF), artikel 7, vil anvendelse af sundhedsanprisninger udløse krav om lang næringsdeklaration på emballagen. Derudover stilles krav om, at anprisning af stoffer som ikke indgår i næringsdeklarationen skal angives i samme synsfelt og i overensstemmelse med næringsdeklarationsreglerne i øvrigt (eksempelvis angives pr. 100 g produkt, etc.)

Som følge af berigelsesforordningen (1925/2006/EF), artikel 7, gøres næringsdeklarationen obligatorisk for produkter, der er tilsat vitaminer og mineraler. Der skal anvendes den lange næringsdeklaration, samt oplysning om den samlede mængde af de tilsatte vitaminer og mineraler efter tilsætning til fødevaren.

Til top

Hvilke næringsstoffer indgår i næringsdeklarationen?
Næringsstoffer, der kan optræde i en næringsdeklaration, er protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, fedtsyrer, kostfiber, natrium samt vitaminer og mineraler.

Mængden af næringsstoffer angives pr. 100 gram eller pr. 100 ml af varen.
Angivelse af næringsindhold pr. portion kan evt. gives som supplerende oplysning under forudsætning af, at portionen er klart defineret.

Kort næringsdeklaration
Som minimum skal anvendes en kort næringsdeklaration. Den indeholder følgende oplysninger i den givne rækkefølge:

energi
protein
kulhydrat
fedt.

Lang næringsdeklaration
Alternativt kan man benytte en lang næringsdeklaration. Den er mere detaljeret og indeholder desuden oplysninger om indhold af sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Rækkefølgen er også her fastlagt og skal være som følger:

energi
protein
kulhydrat
heraf sukkerarter
fedt
heraf mættede fedtsyrer
kostfibre
natrium.

Hvis man eksempelvis anpriser sukker eller kostfiber, skal man angive den lange næringsdeklaration, og man kan ikke udelade et eller flere af elementerne.

Når det gælder indhold af salt i produktet, skal man være opmærksom på, at det er natriummængden, der er angivet i næringsdeklarationen, og ikke mængden af salt. For selv at finde ud af, hvor meget salt natrium svarer til, skal man gange mængden af natrium med 2,5.

Næringsdeklarationen skal være anført i tabelform, dvs. oplysningerne skal være listet under hinanden. Kun hvis dette ikke er muligt, eksempelvis på grund af pladsproblemer på etiketten, kan en angivelse i lineær form anvendes.

Supplerende oplysninger
Som supplement til den korte eller lange næringsdeklaration kan oplyses om indhold af sukkeralkoholer, stivelse, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol og de vitaminer og mineraler, som er angivet i bilaget til næringsdeklarationsbekendtgørelsen. For deklaration af vitaminer og mineraler er det en forudsætning, at de forekommer i en betydelig mængde, hvilket generelt bør være mindst 15 % af anbefalet daglig tilførsel (ADT) pr. 100 g eller 100 ml eller pr. pakning, hvis denne kun indeholder en enkelt portion.

Hvis man anpriser andre næringsstoffer end de ovenfor nævnte næringsstoffer, bliver det også obligatorisk at deklarere de anpriste næringsstoffer. Man skal være opmærksom på, at fra 1. juli 2007 gælder nye EU regler vedrørende anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (Forordning 1924/2006/EF).

Pr. 1. oktober 2009 er bilaget over vitaminer og mineraler, som kan deklareres og den anbefalede daglige tilførsel (ADT), revideret. Det er især listen over mineraler, som er udvidet. De gældende referenceværdier er blevet lidt lavere for 5 vitaminer (thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6 og biotin) og 2 mineraler (phospor og zink) samt lidt højere for 3 vitaminer (vitamin B12, vitamin E og vitamin C) og mineralet magnesium. Der er dog fastsat en overgangsfrist indtil 30. oktober 2012 til at overholde de nye bestemmelser. Dette betyder, at man i de kommende år kan finde næringsdeklarationer, hvor der er anvendt forskellige referenceværdier ved deklaration af vitaminer og mineraler, dvs. enten de hidtidige eller de nye.

Til top

Hvordan kommer man frem til de angivne mængder af næringsstoffer?
Gennemsnitsværdier
Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier, som er fastsat på en af følgende måder:

producentens analyse
beregning på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser
beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data.

Uanset hvilken måde man har benyttet for at komme frem til de deklarerede værdier, skal værdierne svare til det faktiske indhold i produktet, for at forbrugeren ikke skal blive vildledt. Når man har med råvarer at gøre, hvor indholdet af næringsstoffer i større eller mindre grad kan variere, kan det være vanskeligt at ramme 100 %. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor meget en deklareret værdi kan afvige fra produktets faktiske indhold (fundet ved kontrol af produktet). I vejledning for næringsdeklaration er angivet vejledende tolerancer for, hvor meget den deklarerede værdi kan afvige fra den faktiske værdi fundet ved kontrol af produktet.

Næringsstofferne skal angives i gram, med undtagelse af kolesterol, som skal angives i mg, og vitaminer og mineraler, som skal angives med de enheder, der er nævnt i bilaget til næringsdeklarationsbekendtgørelsen.

Beregning af energi
Energien skal angives i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen.

Der skal beregnes energi af alle energigivende ingredienser i fødevaren, også selv om man ikke kan se disse angivet i næringsdeklarationen. Hvis der eksempelvis er alkohol i produktet skal energibidraget fra alkoholen regnes med, men alkohol skal ikke angives i næringsdeklarationen. Indholdet af organisk syre skal heller ikke angives i selve deklarationen, men alene indgå i energiberegningen.

Ved beregning af energi skal benyttes følgende omregningsfaktorer:

kulhydrat (undtagen sukkeralkoholer): 17 kJ/g og 4 kcal/g
sukkeralkoholer (undtagen erythritol): 10 kJ/g og 2,4 kcal/g
protein: 17 kJ/g og 4 kcal/g
fedt: 37 kJ/g og 9 kcal/g
alkohol (ethanol): 29 kJ/g og 7 kcal/g
organisk syre: 13 kJ/g og 3 kcal/g
salatrim (energireduceret fedtstof): 25 kJ/g og 6 kcal/g
kostfibre: 8 kJ/g og 2 kcal/g

Kostfibre er defineret som alle kulhydratpolymerer med tre eller flere monomerenheder, der hverken fordøjes eller absorberes i tyndtarmen hos mennesker. Denne definition er vedtaget ved de seneste ændringer af næringsdeklarationsreglerne, som er gældende fra 1. oktober 2009. Samtidig er gældende, at kostfibre skal indgå i beregning af fødevarens energiindhold, med en omregningsfaktor på 8 kJ/g (2 kcal/g). Der er dog fastsat en overgangsfrist indtil 30. oktober 2012 til at overholde de nye bestemmelser. Dette betyder, at man i de kommende år kan finde næringsdeklarationer, hvor energiindholdet er beregnet forskelligt, enten ved at inddrage kostfibre i energiregnskabet eller ej.

Salatrim
Salatrim er en gruppe energireducerede fedtstoffer, der er udviklet til brug som fedtstofalternativer. I forbindelse med godkendelse af fedtstoffet salatrim som ny fødevareingrediens (novel food) blev det besluttet at ændre næringsdeklarationsdirektivet (90/496/EØF), således, at man ved næringsdeklaration af produkter indeholdende salatrim kan benytte omregningsfaktoren 25 kJ/g og 6 kcal/g i stedet for de fastsatte 37 kJ/g og 9 kcal/g for fedtstoffer. Salatrim kan markedsføres som ny fødevareingrediens til brug i bagværk og konfekture.

Til top

Vejledning om næringsdeklaration
Der er udarbejdet en vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler (link til højre). Her er nærmere beskrevet retningsliner for udarbejdelse af næringsdeklarationen, blandt andet fastsættelse af næringsdeklarationsværdier ved analyse, afrundingsregler, tolerancer for næringsdeklaration, m.v.

Vejledningen er under revision.

Når det gælder vejledningens afsnit om tolerancer, afsnit 6.4, kan den angivne tabel evt. misforstås, især i den version, der ligger på Retsinformation. Inden denne fejl rettes (ved udarbejdelsen af revideret vejledning) kan tabellen vedrørende vejledende tolerancer findes i et mere læsevenligt format her på hjemmesiden (link til højre).

Til top

Nye mærkningsregler under forhandling
EU Kommissionen har i februar 2008 fremsat forslag om ændring af reglerne for næringsdeklaration, som en del af et samlet forslag om nye horisontale mærkningsregler - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne, 2008/0028 (COD). Det foreslås blandt andet, at næringsdeklarationen skal gøres obligatorisk, med visse undtagelser, og skal indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, sukkerarter og salt. Forslaget er fortsat under forhandling.

Til top