Når du vil markedsføre kosttilskud
Hvad skal du være opmærksom på,
når du vil markedsføre et kosttilskud?
Alle kosttilskud skal registreres via en anmeldelsesblanket på
virk.dk senest samtidig med første
markedsføring. Anmeldelsesblanketten indeholder de oplysninger, der
kræves ifølge kosttilskudsbekendtgørelsen.
Det er vigtigt at huske, at du også skal afmelde de kosttilskud,
som du ikke længere markedsfører. Dette gøres også via virk.dk
Det er også en god ide at læse vejledningen om kosttilskud. Her kan du finde
informationer om registrering af kosttilskud og få vejledning om
reglerne for kosttilskud.
Hvis der ændres på mængden af de teknologiske tilsætningsstoffer
i kosttilskudsproduktet, er det ikke nødvendigt at fremsende
oplysninger til Fødevareafdelingen herom.
Hvis der ændres på hvilke teknologiske tilsætningsstoffer, som
anvendes i produktet, skal der indsendes oplysninger herom til
Fødevareafdelingen. Oplysningerne skal fremsendes i
anmeldelsesskemaets tabel 7c. Virksomheden behøver ikke sende en ny
anmeldelse af produktet.
Hvis der ændres på hvilke (plante-)ingredienser,
vitaminer/mineraler eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller
fysiologisk virkning, som anvendes i produktet, skal produktet
anmeldes på ny.
Til top
Hvilke produkter kan markedsføres som
kosttilskud?
De mest almindelige kosttilskud er vitamin- og
mineralpræparater.
Herudover findes der en række produkter, som også kaldes
kosttilskud. De kan indeholde forskellige stoffer eller
ingredienser, fx fedtsyrer, kostfibre eller andre ingredienser af
vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse (droger).
Begrebet 'Kosttilskud' dækker altså både over den klassiske
vitamin- og mineralpille, men kan også være fx fiskeolier eller
produkter med plantestoffer, som fx hyben eller hvidløg.
Kosttilskud skal markedsføres i mindre afmålte mængder fx i form af
piller og kapsler eller væsker og pulver med dosisangivelse.
For alle kosttilskud gælder, at de skal indeholde vitaminer
og/eller mineraler eller andre stoffer, der har en ernæringsmæssig
eller fysiologisk virkning i en mængde, der er tilstrækkelig til at
påvirke kroppen ernæringsmæssigt og eller fysiologisk.
Du kan læse mere om definitionen på kosttilskud i vejledningen om kosttilskud .
Til top
Hvordan skal kosttilskud
mærkes?
Et kosttilskud skal bl.a. mærkes med firmanavn og
varebetegnelse og kosttilskuddet skal indeholde en overskuelig
liste over samtlige fødevareingredienser og tilsætningsstoffer i
produktet. Mærkningen skal desuden være let læselig og skrevet på
enten dansk eller et beslægtet sprog (svensk eller norsk).
Herudover gælder for kosttilskud, at de altid skal være forsynet
med følgende oplysninger:
- Varebetegnelsen 'Kosttilskud'.
- Oplysning om hvad produktet indeholder af fx tilsatte vitaminer
og mineraler eller andre stoffer.
- Såvel det danske som det latinske navn for ingredienser
bestående af droger, plantedele.
- Den anbefalede daglige dosis.
- En advarsel om ikke at indtage en højere dosis end den angivne
anbefalede daglige dosis.
- En angivelse af, at kosttilskud ikke bør træde i stedet for
varieret kost.
- En angivelse af, at produkterne bør opbevares uden for små
børns rækkevidde.
- Påskriften 'Bør kun efter aftale med læge eller sundheds-
plejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år'.
- Mængden af de næringsstoffer eller stoffer med en
ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er i
produktet.
- Mængden af de anførte næringsstoffer eller andre stoffer skal
altid angives i forhold til den anbefalede daglige dosis.
- Oplysninger om indholdet af vitaminer og mineraler skal skrives
i procent af anbefalet daglig
tilførsel (ADT) for 'Voksne samt børn fra 11 år og
derover', og hvor det er relevant, kan det også angives for 'Børn
1-10 år'.
Til top
Der er nye ADT-værdier til
kosttilskud - kosttilskud med de hidtidige ADT-værdier kan sælges
til og med den 30. oktober 2012
Kosttilskud tilsat vitaminer og mineraler skal mærkes med
ADT-værdier, dvs. oplysninger om vitaminer og mineraler i procent
af de referenceværdier for anbefalet daglig tilførsel (ADT), der er
i kosttilskudsbekendtgørelsens bilag 3.
ADT-værdierne, som stammer fra næringsdeklarationsdirektivet
(90/496/EØF), er blevet ændret med Kommissionens direktiv
2008/100/EF. Direktivet er gennemført i dansk ret med en ny
næringsdeklarationsbekendtgørelse (nr. 910 af 24. september
2009).
ADT-værdierne er kopieret i bilag 3 i kosttilskudsbekendtgørelsen,
som derfor er blevet ændret tilsvarende. I samme forbindelse er der
foretaget et par mindre justeringer af bekendtgørelsen. Se bekendtgørelse nr. 903 af 24. september 2009 og
nr. 979 af 20. oktober 2009 (ADT-værdierne).
Ændringerne er trådt i kraft den 1. oktober 2009.
De nye ADT-værdier kan anvendes fra 1. oktober 2009. Kosttilskud
med de hidtidige ADT-værdier (bilag 3 i bekendtgørelse nr. 683 af
21. juli 2003) kan sælges til og med den 30. oktober 2012.
Til top
Kan kosttilskud markedsføres som
produkter, der kan helbrede sygdomme?
Nej. Produkter, der skal kunne forebygge og helbrede
sygdomme og sygdomssymptomer, er lægemidler og skal følge
lovgivningen om lægemidler. Læs mere herom på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Dette betyder, at produkter, der reklamerer med, at de kan
forebygge og helbrede sygdomme og sygdomssymptomer, skal være
godkendt som lægemidler. De må ikke sælges som kosttilskud.
Grænsen for, hvornår et produkt er et lægemiddel, beror på en
konkret vurdering, som foretages af Lægemiddelstyrelsen. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en mere
udførlig beskrivelse af, hvad der som udgangspunkt gør et produkt
til etlægemiddel.
Til top
Hvornår er et kosttilskud novel
food?
Det er vigtig at afklare, om stoffer eller droger i et
kosttilskud som ønskes markedsført, vil blive betragtet som hørende
til gruppen af nye fødevarer (novel food).
Stoffer og droger som ikke har været anvendt i nævneværdigt omfang
i kosttilskud før 15. maj 1997 vil være novel food i
kosttilskud.
Det er tilstrækkeligt at dokumentere, at produktet har været
anvendt til konsum i EU før 15. maj 1997, dvs. at kravet om konsum
i nævneværdigt omfang er opfyldt for kosttilskud, hvis virksomheden
kan dokumentere salg af det/den pågældende kosttilskud eller
kosttilskudsingrediens i ét EU-land før 15. maj 1997.
Hvis et stof eller droge er novel food i kosttilskud, er det ikke
lovligt at markedsføre kosttilskuddet, før der foreligger en novel
food godkendelse.
Er der dokumentation for, at et givent stof eller ingrediens har
været anvendt i kosttilskud før 15. maj 1997, vil dette være
tilstrækkeligt til, at denne ikke skal godkendes som novel food.
Det skal dog indgå i vurderingen, om der er tale om et ekstrakt,
der tidligere har været anvendt.
Det er altid virksomhedens ansvar, at afklare novel food status
inden markedsføring.
Læs mere om Novel food i vejledningen om kosttilskud (side 26), og på
Fødevarestyrelsen hjemmeside under Novel food.
Til top
Hvordan må man reklamere for
kosttilskud?
De nye EU-regler om anprisninger gælder også for
kosttilskud. Læs mere her
Man må ikke reklamere for, at et kosttilskud fx helbreder eller
lindrer en sygdom, da en sådan anprisning som udgangspunkt vil
gøre, at produktet bliver defineret som et lægemiddel, og derfor
ikke længere kan sælges som kosttilskud. Spørg Lægemiddelstyrelsen,
hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt er et lægemiddel.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte
Fødevarestyrelsen.
Til top
Kontakt
Mette Christiansen tlf. 3395 6226 / e-mail:
mailto:emech@fvst.dk
Søren R. B. Langkilde tlf. 3395 6143 / e-mail:
srbl@fvst.dk