Berigelse af fødevarer
Berigelse af fødevarer kan opdeles i frivillig berigelse, hvor
vitaminer og mineraler eller andre stoffer tilsættes efter ønske
fra producenten, og i obligatorisk berigelse, hvor tilsætningen af
vitaminer eller mineraler til bestemte fødevarer sker efter lovkrav
og af sundhedsmæssige grunde.
Frivillig berigelse
Obligatorisk
berigelse
Hvad gør man, hvis man vil
markedsføre berigede fødevarer tilsat vitaminer og mineraler
I Danmark kræver det en særlig tilladelse at markedsføre
berigede fødevarer, der er tilsat vitaminer og mineraler. Berigelse
af fødevarer skal derfor anmeldes til Fødevarestyrelsen, som skal
forhåndsgodkende berigelsen, inden den pågældende fødevare må
markedsføres. Herudover skal tilsætningen af vitaminer og
mineraler, herunder de anvendte kilder, være i overensstemmelse med
berigelsesforordningen (EF) Nr. 1925/2006.
Berigelsesforordningen (EF) Nr.1925/2006 indeholder endnu ikke
fælles maksimumsgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler
til fødevarer. Indtil der er vedtaget fælles maksimumsgrænser,
fortsætter Danmark sin hidtidige praksis med forhåndsgodkendelse af
berigelse af fødevarer.
I praksis foregår det sådan, at virksomheden indsender en ansøgning
til Fødevarestyrelsen med oplysning om de tilsatte vitaminer og
mineraler, herunder de tilsatte mængder. Der findes ikke et
ansøgningsskema, men de oplysninger, som ansøgningen skal
indeholde, fremgår af
Positivlisten, Afsnit A2, side 144-145. Herudover skal
ansøgningen indeholde oplysning om energiindholdet pr. 100 ml/100 g
i produktet. Behandling af ansøgningen er pålagt et gebyr på (i
2010) 6.100 kr. pr. produkt og 1.700 kr. pr. variant (identiske
produkter eller produkter blot med forskellig smag).
Sagsbehandlingen kan tage op til 6 måneder fra gebyret er betalt og
Fødevarestyrelsen har modtaget samtlige relevante oplysninger i
sagen. Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Fødevarestyrelsen giver tilladelse til berigelse af produkter
medmindre, at styrelsen vurderer, at der er risiko for, at
berigelsen medfører, at dele af befolkningen vil få vitaminerne og
mineralerne i en så høj dosis, at det kan være sundhedsskadeligt.
Fødevarestyrelsen baserer sin afgørelse på videnskabelige
risikovurderinger foretaget af DTU, Fødevareinstituttet.
Begrundelsen for den danske praksis for håndtering af
berigelsessager er, at de danske fødevaremyndigheder ønsker at
sikre befolkningen mod sundhedsskadelige fødevarer.
Når DTU, Fødevareinstituttet vurderer, om der er en risiko ved at
tilsætte vitaminer og mineraler til fødevarer, sker det på baggrund
af beregninger, der blandt andet baseres på store undersøgelser om
danskernes kost, forbruget af kosttilskud mv. Beregningerne tager
højde for forskellige befolkningsgrupper, herunder børn i
forskellige aldersgrupper. Derudover foretages der et kvalificeret
skøn over, hvor stor en andel af det samlede fødevareudbud der i
fremtiden må forventes at være beriget. Den metode, der bruges af
Fødevareinstituttet ved risikovurderingen er publiceret i European
Journal of Nutrition, Oktober 2005.
Til top
Generelle tilladelser til tilsætning af vitaminer og mineraler til
bestemte produktgrupper
Positivlisten indeholder en række generelle tilladelser til
tilsætning af vitaminer og mineraler til specifikke produktgrupper.
De generelle tilladelser angiver, hvilke vitaminer og mineraler der
må tilsættes bestemte fødevarer, uden at der skal søges om speciel
tilladelse hertil. I de generelle tilladelser er det også bestemt,
i hvilke mængder de angivne vitaminer og mineraler må tilsættes. I
Positivlisten, Afsnit A2, side 142-144 kan man se, hvilke
tilsætninger der tillades generelt, og hvilke nærmere fastsatte
vilkår der gælder for de enkelte generelle tilladelser. Hvis en
generel tilladelse udnyttes, skal tilsætningen dog anmeldes til
Fødevarestyrelsen, før produktet må markedsføres. For fødevarer
omfattet af de generelle tilladelser må markedsføring ske
umiddelbart efter, at anmelderen har modtaget Fødevarestyrelsens
bekræftelse på, at anmeldelsen er modtaget, og det fastsatte gebyr
på 1.700 kr. (i 2010) er betalt. Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Til top
Hvad skal man være særligt
opmærksom på, inden man indsender en ansøgning om berigelse med
vitaminer og mineraler
For nogle vitaminer og mineraler er indtaget i forvejen så højt, at
det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at fødevarer beriges med
disse stoffer. Det drejer sig specifikt om vitamin A (retinol),
beta-caroten, magnesium, jern, zink, kobber og jod. Særligt med
hensyn til jod betyder den obligatoriske berigelse, at der ikke er
”plads” til, at andre fødevarer også beriges med jod.
Berigelsesforordningens Artikel 6, stk. 6 fastsætter et
minimumsniveau for indholdet af vitaminer og
mineraler i berigede fødevarer. Ifølge denne bestemmelse skal
vitaminer og mineraler forekomme i mindst en betydelig mængde, som
defineret i næringsdeklarationsdirektivet, dvs. 15% af ADT pr. 100
ml, 100 g eller pr. pakning (hvis der kun er én portion i).
Ved indirekte berigelser, fx når en kage
indeholder beriget margarine eller et brød indeholder beriget mel,
er det berigelsen af margarinen eller melet, der skal
forhåndsgodkendes, inden kagen eller brødet kan markedsføres. Dette
skyldes, at indirekte berigelser ikke er omfattet af
berigelsesforordningen. Det betyder også, at kagen og brødet i
dette tilfælde er undtaget kravet om udvidet næringsdeklaration.
Man skal dog være opmærksom på, at brug af anprisninger på
produkterne udløser krav om næringsdeklaration, jf.
anprisningsforordningens artikel 7 (nr. 1924/2006) og bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af
færdigpakkede fødevarer (nr. 910/2009).
Det forventes, at der vil blive fastsat fælles
EU-maksimumsgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler til
fødevarer. Disse maksimumsgrænser vil herefter være gældende i
Danmark. Produkter med allerede tilladte mængder, der ligger over
EU-maksimumsgrænserne, vil kunne markedsføres i en endnu ikke
fastlagt overgangsperiode.
Til top
Hvad gør man, hvis man vil
markedsføre berigede fødevarer tilsat andre stoffer end vitaminer
og mineraler
I Danmark kræver det en særlig tilladelse at markedsføre
berigede fødevarer, der er tilsat andre stoffer med ernæringsmæssig
eller fysiologisk virkning. Berigelse af fødevarer skal derfor
anmeldes til Fødevarestyrelsen, som skal forhåndsgodkende
berigelsen, inden den pågældende fødevare må markedsføres.
Herudover skal tilsætningen af stofferne være i overensstemmelse
med berigelsesforordningen (EF) Nr.1925/2006.
Berigelsesforordningen (EF) Nr. 1925/2006 indeholder rammen til en
liste over, hvilke af disse stoffer det er forbudt at anvende i
fødevarer, hvilke der er underlagt begrænsninger, og hvilke der er
under fællesskabsovervågning. Der er dog endnu ikke optaget stoffer
på denne liste, men det er hensigten, at Kommissionen med tiden på
eget initiativ eller på grundlag af oplysninger, den modtager fra
medlemsstaterne, vil træffe afgørelse om at anføre stoffer på
listen. Indtil der optages stoffer på listen, vil Danmark fortsætte
sin hidtidige praksis med forhåndsgodkendelse.
I praksis foregår det sådan, at virksomheden indsender en
ansøgning med oplysning om de tilsatte stoffer, herunder de
tilsatte mængder, til Fødevarestyrelsen. Der findes ikke et
ansøgningsskema, men de oplysninger, som ansøgningen skal
indeholde, fremgår af
Positivlisten, Afsnit A2, side 144-145. Herudover skal
ansøgningen indeholde oplysning om energiindholdet pr. 100 ml/100 g
i produktet. Behandling af ansøgningen er pålagt et gebyr på (i
2010) 6.100 kr. pr. produkt og 1.700 kr. pr. variant (identiske
produkter eller produkter blot med forskellig smag).
Sagsbehandlingen kan tage op til 6 måneder fra gebyret er betalt og
Fødevarestyrelsen har modtaget samtlige relevante oplysninger i
sagen. Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Fødevarestyrelsen giver tilladelse til berigelse af produkter
medmindre, at styrelsen vurderer, at der er risiko for, at
berigelsen medfører, at dele af befolkningen vil få stofferne i en
så høj dosis, at det kan være sundhedsskadeligt. Fødevarestyrelsen
baserer sin afgørelse på videnskabelige risikovurderinger foretaget
af DTU, Fødevareinstituttet.
Til top
Liste over ansøgninger om berigelse af
fødevarer
Denne liste er en oversigt over de ansøgninger om berigelse af
fødevarer, som Fødevarestyrelsen behandler og har behandlet (se
link i højre side).
Til top
EF-dommen fra 23. september 2003, ændring af dansk praksis
Indtil EF-domstolens afgørelse den 23. september 2003 (sag
C-192/01) var Danmarks administrative praksis, at man kun tillod
berigelse af fødevarer, når der blev vurderet at være et
ernæringsmæssigt behov i befolkningen for tilsætningen. Med
EF-domstolens afgørelse blev det fastslået, at Danmark skal tillade
berigede fødevarer, medmindre tilsætningen efter en konkret
vurdering findes at være sundhedsmæssigt uforsvarlig. Med dommen
har fokus flyttet sig fra at sikre et tilstrækkeligt indtag af
næringsstoffer og til at undgå et for højt indtag af
næringsstoffer.
Måden Danmark har valgt at håndtere dette på er ved, at
fødevaremyndighederne foretager en videnskabelig risikovurdering af
tilsætningen for hver anmeldelse, der modtages om berigede
fødevarer. Ansøgninger om berigelse af fødevarer modtages i
Fødevarestyrelsen, som derefter anmoder Fødevareinstituttet om at
foretage risikovurderingen.
Til top
Danske regler
Administrationen af berigede fødevarer i Danmark bygger på
tilsætningsbekendtgørelsens §13. Ifølge denne
bestemmelse skal blandt andet tilsætningen af næringsstoffer
anmeldes til Fødevarestyrelsen, som skal godkende denne tilsætning,
forinden næringsstofferne kan tages i anvendelse.
Til top
EU-regler
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og
mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.
Til top
Krav om tilsætning af jod til husholdningssalt og salt tilsat brød
og almindeligt bagværk
I Danmark er det obligatorisk at tilsætte jod til
husholdningssalt og det salt, der tilsættes brød og almindeligt
bagværk. Denne obligatoriske berigelse blev indført i 2000, fordi
jodindtagelsen i Danmark lå under det internationalt anbefalede
niveau, hvilket resulterede i en høj forekomst af forstørret
skjoldbruskirtel og højt stofskifte hos ældre.
Følgende produkter sidestilles med brød, og salt der indgår i disse
produkter skal derfor også være tilsat jod: Knækbrød, fladbrød,
skorper, pizzabunde, rasp, tortillas, tvebakker og færdige
melblandinger.
Kravet om tilsætning af jod gælder ikke for husholdningssalt samt
brød og almindeligt bagværk, der er lovligt
fremstillet og markedsført i et
andet land indenfor EU eller EØS.
Til top
Hvad gør man, hvis man vil søge om dispensation fra reglerne om
jod
Fødevarestyrelsen giver normalt ikke dispensation fra
kravet om, at husholdningssalt og salt tilsat brød og almindeligt
bagværk skal tilsættes jod i en mængde på 13 mg jod pr. kg salt.
Der kan dog dispenseres i meget særlige tilfælde. De tilfælde, hvor
der tidligere er blevet givet dispensation, omfatter
museumsproduktioner af salte og husholdningssalt, hvor det på grund
af saltets form ikke er muligt at tilsætte jod under
fremstillingsprocessen.
Hvis man ønsker at søge om dispensation til markedsføring af et
salt eller et produkt, der lovpligtigt skal tilsættes jod-beriget
salt, skal man indsende en ansøgning til Fødevarestyrelsen. Der
findes ikke et ansøgningsskema, men ansøgningen skal indeholde
følgende oplysninger:
- Produkttype, samt om der er tale om
bordsalt/husholdningssalt
- Oplysning om saltets naturlige indhold af jod
- Hvor stor en mængde af det pågældende salt virksomheden
forventer at afsætte på det danske marked pr. år
- Eventuelt særlige grunde til at virksomheden mener, det
pågældende produkt skal tildeles en dispensation
Ansøgningen skal sendes til:
Fødevarestyrelsen, Att.: Kontor for ernæring, Mørkhøj Bygade 19,
2860 Søborg.
Hvis man ønsker at søge om dispensation til markedsføring af et
salt, der er tilsat jod i højere mængder end den lovpligtige
tilsætning, skal produktet anmeldes til Fødevarestyrelsen i henhold
til reglerne om frivillig berigelse af fødevarer. Det vil sige, at
virksomheden skal følge den procedure, der er beskrevet under
afsnittet Hvad gør man, hvis man vil markedsføre
berigede fødevarer tilsat vitaminer og mineraler.
Til top
Danske regler omkring berigelse med jod
Bekendtgørelse nr. 627 af 29. juni 2000 om
tilsætning af jod til husholdningssalt og salt i brød og
almindeligt bagværk m.v.
Til top